Debat

Universiteter: Ny strategi skal styrke fødekæden for videnstunge iværksættere

Det tager tid at modne forskning og ny teknologi, så det kan bringes på markedet. Derfor er det vigtigt, at universiteternes innovationsindsats bevares og meget gerne styrkes, skriver syv uddannelsesaktører.

Udviklingen risikerer at gå i stå, hvis universiteterne ikke sikres muligheden for at gribe stafetten og løbe videre, når projekter, som fonde har bidraget til at udvikle, skal overgå til drift, skriver de syv uddannelsesaktører.
Udviklingen risikerer at gå i stå, hvis universiteterne ikke sikres muligheden for at gribe stafetten og løbe videre, når projekter, som fonde har bidraget til at udvikle, skal overgå til drift, skriver de syv uddannelsesaktører.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På universiteterne beskæftiger vi os med videnstung iværksætteri, som kendetegnes ved, at iværksætterideen tager afsæt i forskning og ny teknologi, og at det tager tid at modne ideen til kommercielle formål og få den gjort klar til markedet – ofte flere år.

Denne modning er en omkostningstung proces, der involverer mange aktører både på og udenfor universiteterne. Men til gengæld er det også den slags iværksætteri, som har potentiale til for alvor at gøre en forskel indenfor klima, sundhed, energi og mange andre områder både nationalt og globalt.

Iværksætteri der samtidig skaber beskæftigelse og nye virksomheder i Danmark, hvilket blandt andet dokumenteres i Iris Groups analyse af iværksætteri på udvalgte danske universiteter fra 2022.

Læs også

Vores universiteter arbejder målrettet med at hjælpe forskning og teknologi på markedet.

Udover de traditionelle Technology Transfer Offices, TTO, hvor det konkrete arbejde med blandt andet patenter og licensaftaler foregår, har universiteterne de seneste år også etableret egentlige innovationsenheder, som Lighthouse på KU, The Kitchen på AU, Skylab på DTU, RIO på SDU, OE-lab på RUC, Copenhagen School of Entrepreneurship på CBS, ITU Entrepreneurship, AAU INNOVATE og så videre.

Midler fra private fonde

Derudover muliggøres yderligere innovationsfremmende aktiviteter gennem midler fra private fonde. Fælles for alle aktiviteter er, at de understøtter samarbejdet i økosystemet for innovation.

Afsendere

Indlægget er skrevet af:

  • Lone Ryg Olsen, erhvervsdirektør, AU
  • Peter Kjær, prorektor, RUC
  • Peter Rasmussen, afdelingschef, Forskningsinnovation, AAU
  • Georg Dam Steffensen, universitetsdirektør, ITU
  • Trine Winterø, prodekan, innovation og samfundsrelationer, KU
  • Marianne Thellersen, koncerndirektør, Innovation og Entrepreneurskab, DTU
  • Søren E Frandsen, direktør, Research & Innovation, SDU

For eksempel støtter Industriens Fond et samarbejde på tværs af alle danske universiteter – Open Entrepreneurship – som etablerer teams med repræsentanter fra erhvervsliv og universiteter, der sammen modner forskning og ny teknologi til en kommerciel forretning.

Open Entrepreneurship er en succes, der siden 2017 har bidraget til etablering af mere end 100 forskningsbaserede virksomheder.

Villum Fonden støtter Spin-outs Denmark, der har fokus på entreprenante yngre forskeres udvikling af en ide eller teknologi og tilbyder et uddannelsesprogram i etablering af en forskningsbaseret spin-out. Andre eksempler er SPARK og School of Health Innovation.

Samlet set er der i dag godt gang i universiteternes innovation og udvikling af det videnstunge iværksætteri. Både på det enkelte universitet og på tværs af landet.

En udvikling der dog kan risikere at gå i stå, hvis universiteterne ikke sikres muligheden for at gribe stafetten og løbe videre, når projekter, som fonde har bidraget til at udvikle, skal overgå til drift.

Læs også

Videnstunge iværksættere

Konkret er udfordringen for universiteterne, at udviklingsprojekter som de ovennævnte – på trods af veldokumenterede resultater og stor succes – risikerer at blive skyllet ud med badevandet, når fondsbevillingen udløber.

Blandt andet fordi området er underfinansieret som påpeget i den såkaldte Ketels-rapport 2018, hvor et internationalt ekspertpanel undersøgte mulighederne for at forbedre omsætning af ny viden til innovation i Danmark.

Vi vil opfordre til at styrke rammevilkårene for innovation og iværksætteri

Lone Ryg Olsen, Peter Kjær m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen

Vi vil derfor opfordre til at styrke rammevilkårene for innovation og iværksætteri på de danske universiteter, for eksempel gennem en politisk prioriteret og fokuseret ny dansk iværksætterstrategi, der særligt afsætter midler til at indlejre de fondsfinansierede innovationsfremmende aktiviteter, når deres bevillinger løber ud.   

Med det får universiteterne mulighed for at bygge videre på de positive resultater fra projekterne som fondene så velvilligt har støttet udviklingen af. Sådan en prioritering vil mærkbart øge det samfundsmæssige afkast af disse udviklings- og demonstrationsprojekter.

Et afkast i form af flere videnstunge iværksættere, som giver vækst og beskæftigelse, men endnu vigtigere i form af flere løsninger til tidens og fremtidens store udfordringer med grøn omstilling, sundhed og så videre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lone Ryg Olsen

Direktør for Erhverv og Innovation, Aarhus Universitet
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1994)

Peter Kjær

Prorektor, Roskilde Universitet
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1990), ph.d. (Stockholm Uni. 1996)

Georg Dam Steffensen

Direktør, IT-Universtitetet
cand.polit. (Københavns Uni.)

0:000:00