VIA: Bedre professionsuddannelser kræver investeringer i undervisernes kompetencer

Tusindvis af undervisere har dedikeret deres arbejdsliv til at uddanne den næste generation af fagprofessionelle. Vi uddanner til et arbejdsmarked, der er helt centralt for vores velfærdsstat og danskernes hverdag, men hvor prestigen er lav og travlheden stor.

Samtidig oplever vi i disse år, at de studerende kommer med svagere studiekompetencer og større behov for støtte, hvilket senest er dokumenteret i DEA's rapport Et uddannelseslandskab i forandring. Uddannelsesopgaven er med andre ord vigtig, men den er også krævende.

Derfor skal vi satse på undervisernes kompetencer. På professionsuddannelserne uddanner vi adjunkter til lektorer for en brøkdel af det budget, der er til samme opgave på gymnasieområdet, hvor den i øvrigt finansieres via finansloven.

Hvis uddannelserne skal være mere praksisrettede og have større variation i undervisningsformer, og hvis de studerende skal opleve mere feedback på deres indsats, så er det på høje tid at ressourcerne til kompetenceudvikling følger med.

God undervisning kræver investering

På professionshøjskolen VIA ønsker vi os brændende at undervise præcist de studerende, vi har og får, så de bliver netop de dygtige professionsbachelorer, de gerne vil være, og som Danmark har brug for.

At blive en dygtig professionsuddanner kræver både høj faglighed og et stærkt pædagogisk-didaktisk handleberedskab

Gitte Sommer Harrits og Linda Greve
Hhv. prorektor, VIA UC og leder, VIA Uddannelsesakademi

Derfor ønsker vi os også en større politisk opmærksomhed på og investeringsvillighed i god uddannelse og nødvendig kompetenceudvikling. Samtalen må starte med, hvordan vi bedre kan lykkes med at understøtte underviserne i at uddanne og danne de studerende, og hvordan vi får ressourcerne – og tiden – til det.

Vi har brugt det seneste halve år på at udvikle vores egen systematik for pædagogisk-didaktisk kompetenceudvikling, blandt andet ved at spørge undervisere og ledere, hvad de ønsker sig.

Det er værd at hæfte sig ved, at de fleste ønsker sig lige netop det, forskningen peger på virker, nemlig praksisnære og praksisrettede forløb, hvor man lærer sammen, afprøver nye indsigter, og øver sig på god undervisning.

Præcist derfor er det ikke nok med standardiserede kursusforløb. Undervisere har brug for tid til at udvikle underviserpraksis sammen med andre undervisere, sammen med forskere, sammen med praksis og ikke mindst sammen med de studerende. Det kræver flere timer til forberedelse, til samarbejde, til observation og til sam-undervisning for underviserne.

For undervisere på professionshøjskolerne underviser fuld tid – de har ikke, som deres kollegaer på universiteterne forskningstid, der fleksibelt kan trækkes på, når tiden ikke rækker til nye eksperimenter i undervisningen. Men de får heller ikke, som deres kollegaer på gymnasierne, tilbudt og finansieret et længerevarende didaktisk udviklingsforløb, før de træder ind i undervisningslokalet.

Faglighed er ikke nok

Vores systematik er fokuseret på pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling. Det betyder ikke, at faglig kompetenceudvikling er irrelevant. Faglig kompetenceudvikling er også fortsat vigtig i VIA. Men faglig kompetenceudvikling er ikke tilstrækkelig.

At blive en dygtig professionsuddanner kræver både høj faglighed og et stærkt pædagogisk-didaktisk handleberedskab.

Den australske professor og uddannelsesforsker John Hattie har i flere studier dokumenteret, at der ikke er en sammenhæng mellem at være en dygtig fagperson og at være en dygtig underviser.

At være vidende og at være god til at gøre den viden til andres, er ikke hinandens forudsætning. Derfor er hvervet som professionsuddanner en faglighed i sig selv. Og det er en faglighed, man skal tilegne sig ved siden af, at man skal holde sig fagligt kompetent og opdateret.