Debat

Dansk Erhverv: Teknologisk udvikling i Forsvaret forudsætter investeringer til samarbejdet med erhvervslivet

Det er centralt, at der sker en reel udmøntning af regeringens strategi for en dansk forsvarsindustri, så den ikke ender med alene at blive en politisk hensigtserklæring, der stille og roligt går i glemmebogen, skriver Dansk Erhverv. 

Cybertruslen er stigende og Danmarks digitale sikkerhed skal sikres, hvis vi skal kunne udnytte potentialet i den digitale omstilling, skriver Dansk Erhverv.
Cybertruslen er stigende og Danmarks digitale sikkerhed skal sikres, hvis vi skal kunne udnytte potentialet i den digitale omstilling, skriver Dansk Erhverv.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Christoffer Greenfort
Frederik Bergenfelt Friis
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forsvaret er en grundpille i det danske samfund, og det skal det blive ved med at være. Uanset om Danmark står overfor en direkte trussel eller ønsker at sikre vores befolkning og den kritiske infrastruktur imod en usynlig fjende, er det nødvendigt med et stærkt forsvar.

Det forudsætter, at der kontinuerligt investeres ressourcer i et løbende og tæt samarbejde mellem Forsvaret og den civile sektor, herunder erhvervslivet, klynger og videninstitutioner. For det er herved, at synergierne skabes.

Synergier, der skal understøtte at Danmark og vores dygtige personel er på forkant med den accelererende militærteknologiske udvikling, og i sidste ende opretholder et robust grundlag for beslutningstagning.

Temadebat

Hvordan skal et nyt forsvarsforlig skrues sammen?
De indledende øvelser til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig bliver den altoverskyggende dagsorden på det forsvarspolitiske område i det kommende år.

Det nuværende forlig udløber ved udgangen af 2023, og flere af Folketingets partier banker på døren for at blive lukket ind i forhandlingslokalet.

Men hvilke ønsker har partierne i forligskredsen og områdets aktører egentlig til den nye aftale? Og hvorfor er det præcis, at SF, Nye Borgerlige og grønlandske Inuit Ataqatigiit (IA) ønsker at sidde med ved forhandlingsbordet?

De spørgsmål stiller Altinget Forsvar i en ny, stor temadebat, hvor politikere og aktører vil svare på, hvad der konkret er vigtigt for dem at få skrevet ind i et nyt forsvarsforlig.

Du kan se det samlede debatpanel her.

Danmark har en base af teknologier i dansk erhvervsliv inden for blandt andet droner, robot- og sonarteknologi, cybersikkerhed, kvanteteknologi, kunstig intelligens og grøn omstilling. Via et tæt offentligt-privat samarbejde kan de bidrage til fremtidens forsvar.

Med vigtige initiativer som Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri, en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed og en styrket klimaindsats er Forsvarets store villighed til at samarbejde med erhvervslivet og forskningen ikke til at tage fejl af. Det er imidlertid nødvendigt at samarbejdsvilligheden følges op af investeringer, der kan udmønte og konkretisere ambitionerne.

Pengene skal følge med
I Dansk Erhverv ser vi foreløbigt tre spor, hvor allokering af midler til samarbejdet mellem Forsvaret, erhvervslivet og forskningen bør tilgå ved et kommende forsvarsforlig. Både til gavn for det danske forsvar og det omkringliggende samfund.

Regeringen har med den nye forsvarsindustrielle strategi fremlagt en række gode visioner og initiativer til at understøtte dansk erhvervsliv på forsvarsområdet. Forsvarsministeriet, Forsvaret og Forsvarsministeriets- Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) arbejder allerede dedikeret med udrulningen af initiativerne.

Desværre er der ikke afsat de nødvendige midler til implementering af strategiens initiativer. Det er ærgerligt, og gør det desuden svært at omsætte ordene til konkret handling.

Det er centralt, at der sker en reel udmøntning af Regeringens strategi for en dansk forsvarsindustri, så den ikke ender med alene at blive en politisk hensigtserklæring, der stille og roligt går i glemmebogen.

For at kunne holde trit med udviklingen i cyberdomænet er rettidig omhu nødvendigt

Christoffer Greenfort og Frederik Bergenfelt Friis
Hhv. chefkonsulent og politisk konsulent ved Dansk Erhverv

Et styrket offentligt-privat samarbejde ligger centralt i strategien, herunder visionen om mere moderne anskaffelsesprocesser og at Forsvaret og erhvervslivet i højere grad tester nye kapaciteter sammen. Elementerne vil dog have et iboende ressourcetræk, som ikke er imødekommet endnu.

Tidligere og mere strategiske orienterede markedsundersøgelser med størst mulig inddragelse af det danske forsvarserhverv vil øge Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses (FMI) teknologividen.

Leverandører til Forsvaret
Med andre ord skal innovationsfremmende offentlige udbud og indkøb i højsædet. På den korte bane vil omtalte markedsundersøgelser sandsynligvis indebære en øget omkostning for statens største indkøbsorganisation. Men i det lange løb vil man kunne spare tid og sørge for, at vores personel får de bedst mulige redskaber og materiel til at løse opgaven.

Det vil også have den positive effekt, at indkøbsprocesserne kan blive mere transparente, og herved at flere små og mellemstore virksomheder (SMV) vil få øjnene op for det store potentiale, der er ved at blive leverandør til Forsvaret.

SMV’erne er rygraden i dansk erhvervsliv, og flere af disse vil ende med at være morgendagens store virksomheder, hvis de bliver inddraget og får muligheden for at vækste og udvikle deres produkter sammen med det danske forsvar.

Læs også

Sagt anderledes betyder det, at det at investere i SMV’ernes rammevilkår – også på forsvarsområdet – vil få positiv effekt på den generelle samfundsøkonomi.

Hvis den operative del af Forsvaret i højere grad skal have rammesat test og udvikling af kapaciteter sammen med dansk erhvervsliv – som de fleste aktører i økosystemet ønsker - må man forvente, at det vil kræve en investering i en sådan ramme.

Hertil kan det bemærkes, at medfinansieringsordningen under FMI kunne overvejes som en allerede gangbar ramme, der kunne opprioriteres og videreudvikles.

Ud af det samlede forsvarsbudget behøver de påpegede mulige investeringer i udmøntningen af den forsvarsindustrielle strategis visioner ikke være store. Men de er nødvendige for at få produceret synergierne i det offentligt-private samarbejde på forsvarsområdet.

Cybersikkerheden skal øges
Cybertruslen er stigende og Danmarks digitale sikkerhed skal sikres, hvis vi skal kunne udnytte potentialet i den digitale omstilling. Allerede nu ser vi på en daglig slagmark, der bliver udkæmpet binært over nettet, hvor sikring af kritisk information og infrastruktur er afgørende for at forhindre, at samfundsvigtige funktioner ikke eksponeres overfor hackere og fremmede magter.

For at kunne holde trit med udviklingen i cyberdomænet er rettidig omhu nødvendigt. Konsekvenserne ved ikke at lave de nødvendige investeringer i cybersikkerhed vil være store for landets økonomi såvel som den demokratiske stabilitet.

Det er centralt, at der sker en reel udmøntning af Regeringens strategi for en dansk forsvarsindustri

Christoffer Greenfort og Frederik Bergenfelt Friis
Hhv. chefkonsulent og politisk konsulent ved Dansk Erhverv

Myndigheder, borgere og virksomheder er forbundet digitalt som aldrig før. Hvis ét led udsættes for et succesfuldt hackerangreb, kan implikationerne sprede sig som ringe i vandet til resten af værdikæden.

Det var tilfældet ved Solar-Winds angrebet, der kompromitterede et stort antal virksomheder og myndigheder verden over. Teknologier i Danmark indenfor cyber kan bidrage til øget sikkerhed.

Kvantekryptering ser ud til at være et af de stærkeste våben mod hackere. Kunne Forsvaret for eksempel understøtte de førende danske forskningsmiljøer inden for kvantekryptering, vil man i fællesskab kunne højne cyberforsvaret.

En opgradering af det danske cyberforsvar, herunder opprioritering af databehandling, kunstig intelligens og kvantekryptering, kan tilvejebringe noget af den viden og teknologi, der skal til for at sikre den kritiske infrastruktur mod udefrakommende indflydelse og angreb.

Forsvarets grønne teknologier
Grønne teknologier til Forsvaret er kommet for blive. Energipolitik er sikkerhedspolitik, og klimaforandringerne afgør i stigende grad, hvor de militære enheder udsendes til.

Teknologier, der kan øge forsyningers robusthed samt energioptimere, kan give en strategisk fordel for vores soldater, når man befinder sig på fremmed grund og skal kunne løse sine opgaver under omstændigheder, der er yderst omskiftelige.

Et af erhvervslivets centrale pejlemærker for at sikre et styrket forsvar bør være at understøtte Danmarks samlede evne til forstå, adaptere til og læne sig ind i den militærteknologiske udvikling.

I nærværende er oplistet blot ud af de mange spor, Dansk Erhverv ser skal lede os hen mod pejlemærket.

Vi vil i Dansk Erhverv med medlemsvirksomhederne i ryggen gøre vores til, at hele forsvarserhvervets økosystem fortsat bidrager til Forsvarets robusthed og også udnytter det erhvervsmæssige potentiale, der er på forsvarsområdet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christoffer Greenfort

Chefkonsulent, Transport, Dansk Erhverv, sekretariatschef, Danske Biludlejere, Dronedanmark
cand.jur

Frederik Bergenfelt Friis

Chef for strategi og global public affairs, UXV Technologies
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2020)

0:000:00