Dansk Metal: Øgede udgifter til forsvaret skal også give flere danske arbejdspladser

De fleste kender nok de store og teknologisk avancerede F35-kampfly. Flyene bliver produceret en lille halv times kørsel fra byen Dallas i den amerikanske stat Texas. Selvom produktionen foregår mere end 8000 kilometer her fra Danmark, er der stadig vægtige danske aftryk på produktionen af verdens måske mest avancerede kampfly.

For gode danske industrivirksomheder sørger for underleverancer til kampflyene. Og hvert år sender vi en håndfuld danske lærlinge over for at hjælpe til på fabrikken og dermed dygtiggøre sig.

Selvom den danske forsvarsindustri i global skala er af mindre størrelse med en omsætning på tre til fire milliarder kroner om året, så har vi altså god grund til at være stolte over de bidrag, som danske industrivirksomheder og deres dygtige medarbejdere leverer på forsvarsområdet.

Men for os i Dansk Metal er det klart, at et nyt og mere ambitiøst forsvarsforlig også skal måles på, om forliget munder ud i nye og gode arbejdspladser. For i vores øjne går sikkerhed og arbejdspladser nemlig hånd i hånd.

Forsvarsforliget skal give nye arbejdspladser
De seneste uger har vi set grufulde billeder af Ruslands invasion i Ukraine. Der er krig på Europas østlige front, mennesker er på flugt, og Europa er med ét totalt forandret. I en verden med et aggressivt Rusland, spændinger mellem Kina og USA og en kamp om Arktis skaber det tryghed og sikkerhed for Danmark, at vi også selv har virksomheder med kritiske kompetencer på forsvarsområdet.

Det gælder både inden for den traditionelle industriproduktion og inden for eksempelvis cyberforsvar, kunstig intelligens og kritiske teknologier. Øger vi vores muskelmasse på de områder, kan det både bidrage til rigets sikkerhed og til danske arbejdspladser. Det er helt klart win-win i vores øjne.

Lad sikkerhed og gode arbejdspladser gå hånd i hånd

Johan Moesgaard Andersen
EU-chef, Dansk Metal

I sommeren 2021 lancerede daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) regeringens forsvarsindustrielle strategi. Strategien peger helt korrekt på, at forsvarsindustrien i Danmark er højteknologisk, og at hovedparten af virksomhederne har et etableret samarbejde med danske universiteter.

Det er positivt for alle de smede, svejsere, industriteknikere, flymekanikere og andre medlemmer af Dansk Metal, som har deres daglige gang ude på forsvarsindustrielle virksomheder i Produktionsdanmark.

Forsvarsindustriens arbejdspladser er nemlig generelt højtlønnede og højteknologiske og dermed heller ikke blandt de mest nedslidende. Derfor er det i vores øjne win-win, hvis et kommende forsvarsforlig kan udmønte de helt rigtige tanker fra den forsvarsindustrielle strategi til nye, gode arbejdspladser.

Både i forsvaret og i den civile forsvarsindustri. For eksempel er det stærkt positivt, at byggeriet af forsvarets nye patruljeskibe nu med overvejende sandsynlighed ser ud til at ende på danske hænder.

Fokus på kompetencer
Snart starter danske politikere forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig. De seneste uger har flere politikere peget på, hvor vigtigt det er at styrke forsvarsbudgetterne. Ligesom vores nabolande også er på vej til at opruste. Tag bare den tyske kansler Olaf Scholz, som senest har meldt Tyskland klar til at bruge 2 procent af deres BNP på forsvaret.

Fra Dansk Metals side har vi et meget klart budskab: Sørg for tidligt at inddrage og indtænke danske industrivirksomheder i anskaffelserne.

Vi kommer næppe til at producere store kampfly i Danmark i morgen. Men det vil være en helt rimelig ambition at bringe vores forsvarsindustrielle og maritime styrkepositioner i spil i endnu højere grad til gavn for hele den værdikæde, der ligger i Danmark. Sådan at øgede udgifter til forsvaret også materialiserer sig i danske arbejdspladser. Naturligvis inden for de hegnspæle, som EU-traktaten sætter.