"Hvis ikke vi investerer, så er vi ikke berettiget til at bede om hjælp"

SIKKERHED: Hos Ruslands lille baltiske nabo Letland glæder man sig over sit Nato-medlemskab, men ved også godt, at det har en pris at have rygdækning fra de øvrige Nato-lande.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Andreas Krog

Efter Ruslands invasion af Ukraine kunne vi se, hvilken forskel Nato-medlemskabet gør.

Kaspars Ozoliņš
Letlands ambassadør til Danmark

Med et stort russisk mindretal og grænse op til Rusland er Letland et af de Nato-lande, der tydeligst mærker den øgede spænding mellem Rusland og Europa i kølvandet på Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim i 2014. Og hvis Rusland skulle finde på at tage på nye erobringstogter i stil med Georgien i 2008 og Krim i 2014, så kunne det meget vel være ind i Letland for at "befri" de 27 procent af Letlands befolkning, som er etniske russere.

"Sikkerhedssituation har ændret sig dramatisk siden 2014. Der er tale om en meget alvorlig og langsigtet ændring, som vi ikke kan tage let på. Vi ved, at sikkerhedssystemet, som ikke tillader grænseændringer med magt og overtrædelser af landes suverænitet, ikke eksisterer længere," siger Letlands ambassadør til Danmark, Kaspars Ozoliņš, til Altinget: forsvar.

Derfor varmer landet sig da også ved sit medlemskab af Nato.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00