”Er det rimeligt at amerikanske skatteydere betaler for rige Danmarks forsvar?”

Det er de amerikanske skatteyderes hårdt tjente penge, som vi bruger på jeres forsvar. Så vi spørger vores allierede, om I mener, at amerikanske unge uden betalte velfærdsydelser og uden gratis uddannelse skal betale for dette rige lands forsvar.

Carla Sands
USA's ambassadør i Danmark

Den danske regering med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i spidsen har gennem længere tid plæderet for, at et lands bidrag til Nato-alliancen ikke kun skal måles i, hvor stor en andel af landets bruttonationalprodukt der går til forsvaret. Det er også nødvendigt at se på, hvilke missioner landet deltager i, og hvilke kapaciteter det råder over og investerer i.

Det budskab har tilsyneladende ikke gjort større indtryk på den amerikanske regering. Her har man stadig blikket stift rettet mod, at Nato-landene i 2014 aftalte, at de hver især skulle arbejde hen imod at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret i 2024. Danmark bruger i dag kun 1,17 procent på forsvaret og vil med forsvarsforliget for 2018 – 2023 nå op på at bruge 1,3 procent i 2023.

”Men jeres forpligtelse til jeres allierede er at være på to procent i 2024,” påpeger USA's ambassadør i Danmark, Carla Sands, da Altinget: forsvar møder hende på Frederiksberg Slot til en konference om nutiden og fremtidens trusler. Hun peger desuden på, at Danmark er et af kun ni Nato-lande, der ikke har en plan for at nå to procent i 2024.