Kvinfo: Overgreb og seksuel chikane forhindrer ligestilling i Forsvaret
DEBAT: Foreningen Kvindelige Veteraner har på to år fået 100 henvendelser fra kvinder, der har oplevet krænkelser i Forsvaret. Der er behov for viden, så vi kan adressere de alvorlige udfordringer, Forsvaret står med i forhold til ligestilling, skriver Henriette Laursen.
Sofie Hvemon
RedaktionsassistentAf Henriette Laursen
Direktør, Kvinfo
Når kvinder sover med en kniv under hovedpuden på danske kaserner – sådan som forkvinden for foreningen Kvindelige Veteraner forleden fortalte til Berlingske – er det åbenlyst, at Forsvaret har et problem.
Flere kvinder melder sig i dag som værnepligtige og talte 17,1 procent i 2018. Det er en stigning på 6,9 procent over ti år. Det er naturligvis positivt, fordi det hjælper diversitet på vej.
Men "flere" er ikke ensbetydende med ligestilling, og vi må arbejde på, at kvinder reelt kan deltage på lige fod som soldater i fællesskabet uden at være på vagt og frygte for deres helbred og sikkerhed på kaserner og øvelsesterræner. Det er desværre ikke tilfældet i dag.
Debatindlæg kan sendes til [email protected]
Rekord i antal sager
Foreningen Kvindelige Veteraner har på to år fået 100 henvendelser fra kvinder, der har oplevet krænkelser i Forsvaret.
Sidste år behandlede Auditørkorpset desuden 11 sager om overgreb, viser Berlingskes nylige opgørelse. Det er rekord i antal sager, men vi ved ikke, hvad tallet dækker: at flere sager bliver behandlet – eller at antallet af krænkelser er steget, og derfor stiger antallet af sager også.
At Forsvaret nu vil undersøge omfanget af seksuelle krænkelser blandt soldater er et skridt i den rigtige retning.
Henriette Laursen
Direktør, Kvinfo
Væsentlig viden mangler, og det gør det voldsomt kompliceret for både Forsvaret selv og for eksempel politikere at forstå problematikkerne og handle adækvat på dem.
Foreløbig ved vi fra medierne, at utryghed hersker blandt kvinder i Forsvaret, og en ny, omfattende undersøgelse fra Norge viser, at det desværre er med god grund. Undersøgelsen er fra februar i år og viser, at 24 kvinder og 20 mænd i det norske forsvar blev voldtaget i 2018. Dertil angiver 123 personer, at de er blevet forsøgt voldtaget.
Danmark har et tæt samarbejde med det norske forsvar, og det er rimeligt at formode, at vi har tilsvarende udfordringer. Men på nuværende tidspunkt ved vi det som sagt ikke, da den seneste undersøgelse, som afdækker omfanget i Danmark, er fra 2003. Den viser, at kvinder i Forsvaret er langt mere udsatte for alle typer kønskrænkende adfærd end mænd og kvinder på andre arbejdspladser, og der blev rapporteret om tvang og voldtægt.
Et skridt i den rigtige retning
At flere kvinder vælger værnepligt, er selvfølgelig ikke nok i sig selv. Kvindelige soldater skal naturligvis også trives på deres arbejdsplads, ellers kan vi ikke tale om ligestilling i militæret. Derfor skal vi også vide mere om, hvordan de formelle og uskrevne regler i militæret former arbejdspladskulturen.
At Forsvaret nu vil undersøge omfanget af seksuelle krænkelser blandt soldater er et skridt i den rigtige retning. Forskningen viser, at krænkelser og chikane i forhold til køn og seksualitet er så følsomme emner, at tabu og tavshed nemt tager over.
Derfor bør undersøgelsen udformes på en måde, der nøje følger den forskning, der viser, hvordan en undersøgelse, som rent faktisk kan afdække omfang og kultur, designes. For vi kan ikke bruge ny data til meget, hvis metoden i realiteten lægger låg på problemerne i stedet for at afdække dem.
Der er tydeligvis brug for data og viden for, at vi kan udvikle initiativer og adressere de alvorlige udfordringer, som Forsvaret står med i forhold til trivsel og ligestilling.