Grundloven blokerer ikke for kvindelig værnepligt

I gennem en længere årrække har Grundlovens paragraf 81 ofte været brugt som begrundelse for at afvise ideen om kvindelig værnepligt. Paragraffen nævner nemlig specifikt at ”enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver.

Der står altså våbenføre mænd. Ikke kvinder. Så hvis man vil have kvindelig værnepligt, så kræver det en grundlovsændring. Sådan har argumentationen lydt fra modstanderne af kvindelig værnepligt. Og en grundlovsændring er så stor en mundfuld, at det igen og igen har lukket diskussionen.

Men det kræver faktisk ikke en grundlovsændring. I hvert fald ikke ifølge Justitsministeriets jurister. Det fremgår af et svar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) til Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Søren Espersen.

Det er nemlig "almindeligt antaget i den statsretlige teori, at grundlovens § 81 ikke er til hinder for ved lov at pålægge andre at udføre værnepligt," skriver Nick Hækkerup.

”På den anførte baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at grundlovens § 81 ikke er til hinder for ved lov at udvide værnepligten til også at omfatte andre end våbenføre mænd,” skriver Nick Hækkerup videre.

Tvunget ind i Forsvaret 

Dansk Folkepartis Søren Espersen er ret overrasket over svaret fra Nick Hækkerup. Det kommer også bag på ham, at der er nogen, der ønsker kvindelig værnepligt.

”Jeg er dybt overrasket over, at nogle kvinder ønsker at blive tvunget ind i Forsvaret. Det er helt nyt for mig,” siger Søren Espersen.

Dansk Folkeparti vil ikke stemme for et forslag om kvindelig værnepligt, understreger Søren Espersen.

I SF vil man ikke selv fremsætte forslaget i folketingssalen. Men partiet stemmer for, hvis andre partier stiller forslaget om kvindelig værnepligt.

”I SF vil vi bare gerne afskaffe værnepligten. Men vi ser også en ligestilling af værnepligt mellem kønnene som en reel afskaffelse af værnepligten. Så det er vi da bestemt positive overfor,” understreger SF's forsvarsordfører, Anne Valentina Bertelsen.

Ingen konklusion på forhånd

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har sat Forsvarsministeriets Personalestyrelse i gang med at analysere fordele og ulemper ved at både mænd og kvinder indkaldes til Forsvarets Dag, som sessionen kaldes i dag.

Ministeren selv har ikke besluttet sig for, om hun er for eller i mod kvindelig værnepligt.

”Jeg har sat et arbejde i gang for at undersøge konsekvenserne. Uden at have et konkret ønske på forhånd. Eller en konklusion på forhånd. Jeg vil bare gerne være klogere på fordelene og ulemperne ved at gå den vej, når man forholder sig til, at vi i dag har 100 procent, der melder sig frivilligt,” siger Trine Bramsen. 

Ikke en stopklods

Justitsminister Nick Hækkerup gør i svaret til Søren Espersen desuden opmærksom på, at Justitsministeriet for knap 46 år siden også vurderede, at paragraf 81 i grundloven ikke var en stopklods for kvindelig værnepligt.

”Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet ved skrivelse af 6. november 1975 til besvarelse af værnepligtsudvalgets skrivelse af 17. februar 1975 har udtalt, at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at bestemmelsen i grundlovens § 81 skulle stille sig hindrende i vejen for ved lov at udstrække den almindelige værnepligt til også at omfatte andre end den personkreds, der umiddelbart omfattes af bestemmelsens ordlyd.”