Danske Maritime: Et stærkere beredskab kræver en stærkere maritim industri

Danmark er omgivet af hav.
Vores forsyninger, vores eksport, vores energi og en stor del af vores kritiske infrastruktur er tæt knyttet til havet.
Samtidig fragtes omkring 80 til 90 procent af verdenshandlen på skibe. Hvis søvejene forstyrres, mærkes det hurtigt i produktion, butikker, energipriser og forsyningskæder. Beredskab handler derfor også om havne, skibe, maritime data, overvågning og evnen til at handle hurtigt til søs.
Vi ser en ny tid, hvor modstandsdygtighed, forsyningssikkerhed og national handlekraft igen er centrale begreber.
Jenny Braat
Administrerende direktør, Danske Maritime
Den geopolitiske virkelighed har ændret sig markant. Aktuelt giver kampen om Hormuzstrædet store problemer. Verden mangler 13 millioner tønder olie om dagen, mad og råvarer forsinkes, det er blevet ekstremt dyrt at forsikre og sejle skibene, og de høje energipriser skaber en generel frygt for recession.
Samtidig ser vi krig i Europa, russiske skyggeskibe og signalforstyrrelser, spændinger i Arktis og sabotage mod undervandsinfrastruktur. Sammenholdt med den øgede stormagtsrivalisering er det tydeligt, at sikkerhed ikke længere kan tages for givet.
Vi ser en ny tid, hvor modstandsdygtighed, forsyningssikkerhed og national handlekraft igen er centrale begreber.
Størst mulig uafhængighed
Her spiller danske maritime virksomheder en vigtig rolle.
Danmark råder over en stærk og højteknologisk maritim industri med kompetencer inden for alt fra design, skibsbygning, opgradering og vedligehold til udvikling af topmoderne teknologier og løsninger, hvor for eksempel automation, digitalisering og sikkerhed er store emner.
Kompetencer, som både skaber eksport og arbejdspladser – men som også er strategisk vigtige i en tid med stigende sikkerhedspolitiske krav.
For det første skal Danmark kunne bygge og vedligeholde de fartøjer, der understøtter Søværnet, Marinehjemmeværnet og andre myndigheders opgaver.
Der er brug for nye skibe og maritime kapaciteter til militære opgaver, overvågning, patruljering, logistik, redning og tilstedeværelse i danske farvande, Nordatlanten og Arktis – samt efter behov til internationale operationer.
Når vi investerer i nye kapaciteter, bør vi samtidig styrke den industrielle base og de maritime kompetencer herhjemme for at sikre størst mulig dansk uafhængighed.
Jenny Braat
Administrerende direktør, Danske Maritime
Når vi investerer i nye kapaciteter, bør vi samtidig styrke den industrielle base og de maritime kompetencer herhjemme for at sikre størst mulig dansk uafhængighed.
For det andet spiller teknologi en stadig større rolle, hvor det er vigtigt, at de nyeste og bedste løsninger kommer Danmark til gode. En række maritime teknologileverandører udvikler løsninger, som kan bruges direkte i beredskabs- og sikkerhedsarbejdet. Blandt andet sensorer, navigationsudstyr, kommunikationsudstyr, krypterede systemer og dataanalyse.
Dette er vigtigt, fordi moderne beredskab og forsvar er afhængigt af stabile, sikre forbindelser og troværdige positionsdata. Vi ser jævnligt såkaldt jamming og spoofing, som forstyrrer navigationssignaler i Østersøregionen, og flere europæiske lande har rapporteret om markant flere forstyrrelser i de senere år med konsekvenser for både luftfart og søfart.
Det understreger to ting: Behovet for robuste navigationssystemer, alternative løsninger og sikre maritime kommunikationskanaler. Samt behovet for dyb tillid til leverandørerne af al teknologi ombord.
Ubemandede fartøjer
Et hastigt voksende område er små, ubemandede fartøjer. Alle kender flyvende droner, men det maritime forsvar og beredskab kommer også til at omfatte sejlende droner og undervandsdroner.
Disse kan flere ting. Et lille ubemandet fartøj kan for eksempel sendes ind i et farligt krigshærget område eller bruges til at forfølge et mistænkeligt skib i danske farvande.
Dronerne kan også overvåge havområder, inspicere kabler og rørledninger, kortlægge havbunden, støtte redningsindsatser og levere situationsforståelse hurtigt og effektivt. Til gavn for både forsvar, beredskab og beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Krig i Europa, cybertrusler, fejl i kritisk infrastruktur og voldsommere vejr har gjort transportsektoren til en central del af beredskabsdebatten.
For hvad sker der, hvis broer, havne, færger, jernbane eller godstransport rammes af nedbrud, sabotage eller angreb? Og hvem har ansvaret, og hvordan bør en kommende regering prioritere transporten i totalberedskabet?
Altinget Transport sætter transportsektorens beredskab til debat.
Netop nu samarbejder den maritime industri og Forsvaret om at efterprøve dels diverse typer af droner og dels alle de systemer, som kan monteres på dronen. Så de nye skibe, som i de kommende år skal bygges til Forsvaret, kommer både til at rumme alle de velkendte teknologier og mange nye teknologier og løsninger.
Skibene bliver dermed platforme for ny, dansk teknologi, som også har et stort eksportpotentiale.
Beredskab er i høj grad maritimt
Den styrkede maritime tilstedeværelse i både rolige og oprørte vande kræver politiske prioriteringer. Den nye regering bør se den maritime industri som mere end erhvervspolitik. Den innovation og udvikling, som virksomhederne leverer, er i høj grad også sikkerheds- og beredskabspolitik.
Derfor er der blandt andet brug for et politisk fokus på:
- Langsigtede investeringer i flådekapacitet og maritime myndighedsfartøjer.
- Styrket dansk skibsbygning, reparation og vedligehold.
- Innovation inden for ubemandede systemer og undervandssikkerhed.
- Robuste havne og kritisk infrastruktur.
- Sikre kommunikationsforbindelser og modstandsdygtige navigationssystemer.
- Uddannelse og adgang til maritime kompetencer.
- Tættere samarbejde mellem myndigheder, forsvar og industri.
Danmark er en stærk maritim nation. Det har vi været i generationer. Men i en ny geopolitisk virkelighed er det ikke længere nok at være dygtige til handel og grøn omstilling. Vi skal også være dygtige til sikkerhed, robusthed og beredskab.
Det danske beredskab er i høj grad maritimt, og den maritime industri står klar til at tage ansvar.
Emner i denne artikel
Indsigt
Marie Hansen62 årI dag
Direktør for Folketingets Administration- Michael Christiansen81 år
5. juni
Formand for Jazzhus Montmartre, teatret Sort/Hvid og Black Box, fhv. departementschef i Forsvarsministeriet og direktør, Det Kgl. Teater, fhv. formand for Fjord&Bælt og DR
Peter Utzon Berg42 år7. juni
Politisk chef, Novo Nordisk, fhv. kontorchef for ministersekretariatet, Statsministeriet
Sascha Faxe spørger Torsten Schack ElholmHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack ElholmHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- S efter nye Palantir-dokumenter: Ingen grund til kritik af Forsvarets indkøb















