Bliv abonnent
Annonce
Debat

Analytiker: Jeppe Bruus skal skabe en kulturrevolution i Forsvaret

Langsommelighed skal have konsekvenser. Hvis embedsmænd, styrelser eller militære chefer ikke forstår alvoren og hastigheden i situationen, bør de udskiftes, skriver Lars Bangert Struwe som en opfordring til ny forsvarsminister Jeppe Bruus (S).
Langsommelighed skal have konsekvenser. Hvis embedsmænd, styrelser eller militære chefer ikke forstår alvoren og hastigheden i situationen, bør de udskiftes, skriver Lars Bangert Struwe som en opfordring til ny forsvarsminister Jeppe Bruus (S).Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
3. juni 2026 kl. 10.05

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den vigtigste opgave i de første uger for den nyudnævnte forsvarsminister, Jeppe Bruus (S), bliver ikke endnu et forsvarsforlig eller endnu en analyse. Det er at skabe retning, tempo og konsekvens.

De afsatte milliarder skal sikres, og der skal nu en langt skarpere retning på dem.

Danmark står i en sikkerhedspolitisk situation, hvor krig igen er blevet industriel, teknologisk og samfundsmæssig. Krigen i Ukraine viser, at masse, produktionsevne, logistik, reservestrukturer og samfundets robusthed er lige så afgørende som avancerede platforme.

Samtidig viser udviklingen i Mellemøsten, at moderne konflikter spreder sig på tværs af cyber, energi, maritime chokepunkter, rumdomænet og informationskrig. Forsvarspolitik kan derfor ikke længere adskilles fra erhvervspolitik, energipolitik eller beredskab.

Læs også

Behov for national strategi

Den første opgave for Jeppe Bruus må derfor være at formulere en samlet national strategi for forsvar og beredskab. Ikke endnu et katalog af hensigtserklæringer, men en reel prioritering af, hvad Danmark skal kunne i tilfælde af krise og krig.

I dag er ansvaret spredt mellem ministerier, styrelser, regioner, kommuner og private virksomheder. Det skaber uklarhed i fredstid og vil skabe handlingslammelse i en reel krise. Denne strategi skal til dels være offentlig, men i detaljen holdes hemmelig af sikkerhedsmæssige årsager, men afstikke en retning i den offentlige del.

Strategien skal tage udgangspunkt i det spørgsmål, som længe har været politisk ubehageligt: Hvad gør Danmark, hvis USA ikke kommer hurtigt – eller ikke kommer i det omfang, vi forventer?

Forsvarspolitik kan ikke længere adskilles fra erhvervspolitik, energipolitik eller beredskab.

Lars Bangert Struwe
Ph.d. og direktør, Geopol Strategi

Det betyder ikke, at Nato er færdigt. Tværtimod er Nato fortsat afgørende. Men europæerne har mistet troen på, at amerikanske sikkerhedsgarantier alene kan være fundamentet for europæisk forsvar. Derfor må Danmark dimensionere sit forsvar, efter en periode hvor Europa i højere grad skal kunne holde linjen selv.

Og det stiller helt nye krav til mandskab.

Danmark mangler volumen

I årevis har debatten om personel handlet om rekruttering og trivsel blandt fastansatte. Det er vigtigt, men utilstrækkeligt.

Danmark mangler volumen. En moderne konflikt kræver ikke alene professionelle soldater, men også en stor reserve, værnepligtige med reel militær værdi og evnen til hurtigt at opskalere styrker.

Reservestrukturen bør derfor genskabes som en central del af dansk forsvarstænkning, der udgør en reel mobiliseringskapacitet. Ukraine har vist, at samfundets evne til at skabe dybde i forsvaret er afgørende. Danmark har i dag meget begrænset strategisk udholdenhed.

Læs også

Værnepligten må samtidig ændres fra et symbolsk introduktionsforløb til en reel militær kapacitetsopbygning. Det kræver længere uddannelse, bedre udstyr og tydeligere kobling til operative behov. Danmark skal igen tænke i masse, ikke kun specialisering.

Men personel alene løser ikke problemet.

Et sikkerhedspolitisk farligt system

Forsvaret er stadig præget af et system, hvor anskaffelser, byggeri, godkendelser og implementering tager år. Det er ikke blot ineffektivt. Det er blevet sikkerhedspolitisk farligt.

Hvis Ukrainekrigen har demonstreret noget, er det, at teknologier, droner, ammunitionstyper og operative koncepter ændrer sig hurtigere end klassiske bureaukratier kan følge med.

Derfor må Jeppe Bruus skabe en kulturrevolution omkring tempo. Hurtigere beslutninger skal være normen. Langsommelighed skal have konsekvenser. Hvis embedsmænd, styrelser eller militære chefer ikke forstår alvoren og hastigheden i situationen, bør de udskiftes.

Det lyder hårdt, men alternativet er et forsvar, der moderniserer sig til gårsdagens krig.

Det er ikke længere nok at administrere Forsvaret. Danmark har brug for en minister, der er villig til at transformere det.

Lars Bangert Struwe
Ph.d. og direktør, Geopol Strategi

Det kræver også en egentlig dansk forsvarsindustristrategi inden for rammen af EU og Nato. Danmark har længe behandlet forsvarsindustrien som noget sekundært eller politisk besværligt. Det er ikke længere muligt. Produktionsevne er blevet en del af afskrækkelsen.

Europa er på vej ind i en produktionskrig, hvor ammunition, missiler, droner, software, satellitter og reservedele bliver strategiske ressourcer. Danmark skal derfor identificere, hvilke områder vi selv skal kunne producere eller vedligeholde nationalt, og hvor vi skal indgå i europæiske værdikæder.

Samtidig skal samarbejdet mellem stat, forsvar, universiteter og virksomheder styrkes langt hurtigere end i dag.

Jeppe Bruus får derfor ikke primært brug for flere kommissioner. Der er allerede rigeligt med rapporter. Det afgørende bliver evnen til at skabe tempo, prioritere hårdt og acceptere, at sikkerhed nu er et grundvilkår for hele samfundet.

Det er ikke længere nok at administrere Forsvaret. Danmark har brug for en minister, der er villig til at transformere det.

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026