KL: Energiøer på land kan afløse lokal modstand mod vedvarende energi

En firedobling af vedvarende energi på land er en stor ambition. Den er rigtig, men skal den kunne realiseres, kræver det helt nye rammer og mere positive incitamenter for at lægge jord til de store energianlæg.

For i øjeblikket er opsætningen af landvind gået helt i stå. Der mangler ganske enkelt fordele for de folk, der bor i områderne, hvor der kan opsættes vindmøller, solcelleanlæg og biogasanlæg.

KL bakker fuldtonet op om den grønne omstilling. Men den sker altså ikke uden at etablere anlæg, som er synlige i landskabet. Vi har bud på, hvordan der kan skabes både mere plads og større opbakning til de store elementer.

Og vejen frem går gennem klog planlægning og at finde nye balancer mellem de mange hensyn, så der er plads til både energi, natur, landbrug og friluftsliv.

Sidst, men helt afgørende, så er det nødvendigt, at der bliver skabt reelle incitamenter for de lokalsamfund, der skal huse den vedvarende energi.

Kommunerne er planmyndigheder og vant til at skulle forene hensyn til natur, energi, erhverv, rekreative muligheder og ikke mindst erfarne med at inddrage borgerne og finde praktiske løsninger.

Kommunerne spiller derfor en nøglerolle i en lang række forslag til at forbedre rammerne. Det er alt fra at gøre op med kirkestifternes forældede vetoret over et genbesøg af, om der må være energianlæg i herregårdslandskaber og i produktionsskove. Det er forslag, der kan skabe flere placeringsmuligheder til vedvarende energi.

Incitamenter skal erstatte lokal modstand

Men hvad kan skabe lokale incitamenter til at ville lægge jord til energianlæggene? Incitamenter, der vel at mærke er så store, at den nuværende modstand kan afløses af et aktivt ønske om at huse vedvarende energi i et lokalområde. Det er det afgørende spørgsmål at finde gode svar på.

Vores bud er at skabe en ny mulighed for, at kommunerne i landområder kan etablere ”energiøer på land”. I dag høstes den økonomiske gevinst af få lodsejere og investorer.

Vi foreslår, at gevinsten skal være større og komme et helt lokalsamfund til gode. Typisk drejer det sig om lokalsamfund i landområder, som ikke har fået del i de stigende ejendomspriser i de store byer. Her er en mulighed for, at de i stedet kan få en økonomisk fordel af den stigende efterspørgsel efter vedvarende energi.

Vores bud er at skabe en ny mulighed for, at kommunerne i landområder kan etablere ”energiøer på land”.

Birgit S. Hansen
Formand for KL's Klima- og Miljøudvalg

Det kan eksempelvis ske ved, at en eller flere kommuner udpeger et egnet område i en samlet arealplanlægning, inddrager lokalbefolkningen og etablerer et arealudviklingsselskab, som udbyder ”byggeretten” til at etablere vedvarende energi på området i et offentligt udbud. Ligesom der i mange år har været lavet byudvikling via byudviklingsselskaber.

På den måde åbnes markedet, placeringen af anlæggene sker i en lokalt forankret proces, og indtægten fra en investor tilfalder det lokale arealudviklingsselskab, som skal være forpligtet til at bruge pengene til at skabe værdi i lokalsamfundet.

Det kan være til skovrejsning, naturgenopretning, drikkevandsbeskyttelse, rekreative faciliteter, landsbyfornyelse – ønskelisten er lang.

Kan udvikle landdistrikter

Og hvis man skeler til de beløb, staten har fået ind ved at udbyde havvind, er der potentiale for, at den økonomiske gevinst ved en sådan model er langt, langt større end i de nuværende kompensationsmodeller.

Hermed kan vedvarende energi blive en game changer til at skabe reel landdistriktsudvikling, fordi der skabes store, synlige, kollektive gevinster.

Vi tror også, det kan være en fordel at etablere et partnerskab mellem staten og kommunerne om energiøerne på land. Den lokale forankring er fundamentet, men hvis staten bakker op med relevant lovgivning, styrkes fremdriften i at få dem realiseret.