Alternativet til Cepos: Ja, Københavns bæredygtige udvikling kommer til at koste

Kort sagt er deres argument, at når København beslutter politiske tiltag – som hastighedsnedsættelser på vejene – så koster det mere, end hvis vi bare overlod reduktioner i CO2-udslip til en universel CO2-afgift, der regulerer hele markedet og dets kapital kræfter ensartet.

Virkelighedens helhed

Det, som centraliserede aktører som Folketinget, regeringen eller Cepos ofte har svært ved at opfatte, når de kører deres regnemodeller, er, at virkeligheden rummer andre værdier og kræfter end dem, som optræder på den økonomiske bundlinje.

Accepterer vi det økonomiske diktum fra Cepos, så er vi godt i gang med nødvendighedens politik, hvor den menneskelige dømmekraft og det frie valg afløses af et output fra nogle regnemodeller.

Troels Christian Jakobsen (ALT)
Medlem, Københavns Borgerrepræsentation

I en kommune er vi som politikere nærmere på virkelighedens helhed, der ofte slet ikke opfører sig akkurat som en økonomisk bundlinje i et regneark.

Når vi eksempelvis vælger at lave hastighedsnedsættelser i København, så handler det ikke kun om en reduktion i CO2-udslip, det handler også om trafiksikkerhed, mindre trængsel og mindre luftforurening – altså om en helhed, der øger den almene livskvalitet i hovedstaden.

Accepterer vi derimod det økonomiske diktum fra Cepos, så er vi godt i gang med nødvendighedens politik, hvor den menneskelige dømmekraft og det frie valg afløses af et output fra nogle regnemodeller.

Skal jeg fremsætte det i et sprog, Cepos måske bedre kan forstå, så er mange af vores klima/natur/velfærdsforslag en del af en produktudvikling af København, hvor byens unikke brand skærpes, og vores markedsposition styrkes ved at investere i at øge akkurat den livskvalitet, vi er kendte for, og som tiltrækker både turister, nye borgere og virksomheder.

Godt, billigt eller hurtigt

Den våde drøm hos old school økonomer og i særdeleshed Cepos synes at være, at den bæredygtige omstilling ikke må koste noget, og at vi dybest set ikke behøver at ændre vores livsstil og forbrugsvaner synderligt.

Det er en tankegang, hvor der primært satses på markedskræfter til at løse det syndige rod, vi har fået skabt ved et par hundrede års rovdrift på naturen.

Kender du det gamle spørgsmål om, hvorvidt det skal være godt, billigt eller ske hurtigt? Du kan ikke få opfyldt alle tre på én gang – allerhøjest to af faktorerne.

Hos Alternativet København er vi ikke i tvivl om, hvilke to faktorer vi bør prioritere. Den bæredygtige omstilling skal ske hurtigt og skal ske så godt, som vores nuværende viden tillader os det.

Det er ikke business as usual. Klima- og naturkriserne stiller alvorlige spørgsmål til, hvordan vi har indrettet vores samfund i løbet af det seneste århundrede.

En CO2-afgift er bestemt et brugbart redskab, men ændrer ganske lidt på det systemiske vilkår, at de store kapital kræfter i det hele taget er relativt ringe til at tage hensyn og udvise omsorg for mennesker og natur og helheden i virkeligheden. At den økonomiske bundlinjes dominans nemt fører til rovdrift på alle andre værdier.

København som frontløber

En stor aktør som København – og Europas andre storbyer – har en særlig rolle at spille. Her er der overskud til at investere i nye måder at være samfund på – og der er muskler nok til at være modvægt til de store kapitalkræfter, der sjældent udviser andre hensyn end til egen økonomiske bundlinje.

København bør stræbe efter en position som frontløber i den bæredygtige omstilling – også selvom det vil koste os på den økonomiske bundlinje.

Troels Christian Jakobsen (ALT)
Medlem, Københavns Borgerrepræsentation

Det var også historisk europæiske bystater, der spillede en central rolle ved flere af de større gennembrud i samfundsudviklingen.

De større byer udfordrede kongemagten – kirkens magt – og kan også have en væsentlig rolle i at dæmme op for vores tids mest magtfulde aktører – de store kapitalkræfter. Det er ikke bare nødvendigt af hensyn til klima og natur. Det er især nødvendigt af hensyn til demokratiet.

Derfor er jeg ikke i tvivl om, at København bør stræbe efter en position som frontløber i den bæredygtige omstilling – også selvom det vil koste os på den økonomiske bundlinje – og hvis vi i København ikke har råd til det, hvem har så?

Og det skal vi turde sige ærligt som politikere: at det her kommer til at koste. For vi skal ombygge samfundet til et samfund i balance med menneskets natur og hele naturen omkring os, så både vi og naturen ikke går ned med stress og andre skæbnesvangre sygdomme.