Å til Cepos i klimadebat i København: Politik er mere end penge-økonomiske regneark

Penge-økonomiske incitamenter

Det er åbenlyst, at Cepos opfatter kapitalkræfterne og penge-økonomiske incitamenter som de væsentligste aktører og redskaber, når vi taler om agens og ledelse i den bæredygtige omstilling.

Vi søger en helhed i politiske tiltag, som ikke kun handler om klima

Troels Christian Jakobsen (ALT)
Medlem, Københavns Borgerrepræsentation

Cepos mener, at det københavnske bystyre skal afholde sig fra en normativ, helhedsorienteret politik, som ikke kun inddrager klima, men også andre hensyn.

Og tænketanken har endelig accepteret, at der skal fart på og betales for den bæredygtige omstilling.

Men den vil helst forankre det i samme neoliberale konkurrencestats-paradigme, hvor det kan instrumentaliseres ud fra penge-økonomiske regnemodeller.

Vanens magt er jo stor.

Det er her, at Cepos ikke løfter ansvaret for et modargument, men blot gentager de samme påstande om fordyring af omstillingen ud fra deres økonomiske modellers 'cherry-picking'.

Mine og Alternativet Københavns argumenter går på, at vi søger en helhed i politiske tiltag, som ikke kun handler om klima, men også natur, trafiksikkerhed, trængsel, livskvalitet, tryghed, sociale hensyn og andre relevante faktorer.

Lykkedes det Cepos og andre af konkurrencestatens fortalere at fortsætte det paradigme – og endda at overføre det på den bæredygtige omstilling – om at det penge-økonomiske regneark er altings over-dommer, så kan vi parkere demokratiet i afdelingen for gummistempler.

Det er måske et hedt ønske hos store milliard-selskaber og teknokrater, men bestemt ikke hos Alternativet.

Ikke drive rovdrift

Helhedstænkningen i politik er der blevet langt mindre af, jo mere vi har accepteret konkurrencestatens paradigme og den medfølgende ‘nødvendighedens politik”.

Cepos opfatter kapitalkræfterne og penge-økonomiske incitamenter som de væsentligste aktører i den bæredygtige omstilling

Troels Christian Jakobsen (ALT)
Medlem, Københavns Borgerrepræsentation

Helt grundlæggende handler bæredygtighed om at evne helheden i den politiske ledelse.

Så vi ikke ender med at drive rovdrift på ressourcer fra andre bundlinjer, blot for at få flotte tal på den penge-økonomiske bundlinje.

Ligesom vi heller ikke må drive rovdrift på den sociale eller demokratiske bundlinje for at opfylde klima-mål.

Det er en helhedstænkning i økonomi, hvor alle slags ressourcer indgår.

Det argument forholder Cepos sig ikke til. Desværre.

Handler om det normative

Endeligt, for at tage det helt op på den store klinge om, hvordan vi har samfund sammen, så er Alternativets perspektiv på politik – og faktisk også det oprindelige, borgerlige perspektiv – at det i sidste ende handler om det normative.

Cepos argumenterer derimod primært ud fra en deskriptiv forståelse, og medfølgende regnemodeller og instrumentalisering.

Altså hvad vi får mest, penge-økonomisk eller CO2-økonomisk, effekt ud af.

Det normative går derimod på, hvad vi bør gøre uanset effekt. Hvad der moralsk eller etisk set er det rette.

Det bør være altings endelig målestok, ikke den penge- eller CO2e-økonomiske bundlinje.

Især på det niveau, forventer jeg ikke, at vi i Alternativet kan finde en enighed eller fælles forståelse med Cepos.

Jeg håber inderligt, at danske borgere vil støtte os i, at demokratisk valgte politikere ikke skal lade sig styre af regnemodeller.

Men af etiske, moralske normer om, hvad det rette at gøre er i forhold til helheden i vores samfund.