Debat

Mellemfolkeligt Samvirke: Giv borgerne en chance for at engagere sig aktivt i den grønne omstilling

Hvis Københavns Kommune skal lykkes med at halvere borgernes CO2-forbrug inden 2035, er der brug for at kanalisere langt flere ressourcer ud til lokale borgerdrevne initiativer, skriver Jeppe Bo Pedersen.

I september afholdt Nørrebro, som den første af Københavns bydele et lokalt klimatopmøde. Det var det officielle startskud til et nyt handlefællesskab af
mennesker, som vil klimaet og Nørrebro det allerbedste. Men der mangler en lokal tovholder til at fastholde det gode arbejde, skriver Jeppe Bo Pedersen. 
I september afholdt Nørrebro, som den første af Københavns bydele et lokalt klimatopmøde. Det var det officielle startskud til et nyt handlefællesskab af mennesker, som vil klimaet og Nørrebro det allerbedste. Men der mangler en lokal tovholder til at fastholde det gode arbejde, skriver Jeppe Bo Pedersen. Foto: Klimatopmødet
Jeppe Bo Pedersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er vildt inspirerende at bo i en by som København, der tager klimaudfordringen på sig.

Temadebat

Er det realistisk at København når sine klimamål?

Sidste år måtte Københavns Kommune droppe målet om en klimaneutral hovedstad inden 2025. Nu er København i gang med en ny klimaplan frem mod 2035, og denne gang er ambitionerne skruet i vejret.

Så hvad skal der til for, at målet kan lykkes denne gang? Det sætter Altinget Hovedstaden til debat. 

Om Altingets temadebatter:
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne. Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning. Har du lyst til at bidrage til debatten? Så er du velkommen til at skrive til Katja Gregers Brock.

 

Og som sigter højt ved at ville være klimapositiv og samtidig halvere CO2-udledninger fra både kommunens egne indkøb og borgernes CO2-forbrug inden 2035.

Men skal den sidste del af missionen lykkes, er der brug for at kanalisere langt flere ressourcer ud til lokale borgerdrevne initiativer. 

Lad mig starte med at skrue tiden tilbage til september 2023, hvor Nørrebro, som den første af Københavns bydele, afholdt et lokalt klimatopmøde.

Den røde løber bugtede sig fra gadeporten og ind i den grønne gård på Fælledvej 12, hvor Mellemfolkeligt Samvirke har sit hovedkvarter.

Her bor vi side om side med 15 andre organisationer og bevægelser som Arkitekter Uden Grænser og Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Lokale unge fra FRAK uddelte deres egenproducerede ukrudtssodavand, børn prøvede chancen i genbrugslykkehjulet.

Mogens Petersen – ’Mugge’ som han bliver kaldt – fra Nørrebro Lokaludvalg bød de fremmødte borgere, boligforeninger, virksomheder og organisationer varmt velkommen med en skrattende megafon. 

Nyt handlefællesskab

Det var det officielle startskud til et nyt handlefællesskab af mennesker, som vil klimaet og Nørrebro det allerbedste.

I løbet af dagen fik de cirka 80 fremmødte formuleret en samlet vision om ”gennem handling og opbygning af nye netværk og relationer, hvor vi i fællesskab handler, tager initiativ og begynder tiltag, der kan bidrage til, at vi når vores mål om at reducere vores CO2-udledninger.”

Det hele var godt hjulpet på vej af medarbejdere fra kommunens Teknik- og Miljøforvaltning, DeltagerDanmark og ikke mindst den lokale arrangørgruppe, der havde forberedt mødet hen over et par travle sommermåneder. 

Læs også

Nye lokaler initiativer

Efter hver sin emneafgrænsede workshop fik den overordnede vision 5 spor.

Eksempelvis formulerede gruppen omkring Trafik- og Luftforurening i et af sporene visionen om et "Forbrændingsfrit Nørrebro".

Nørrebro har som den første af Københavns bydele, afholdt et lokalt klimatopmøde

Jeppe Bo Pedersen
National direktør, Mellemfolkeligt Samvirke

Helt uden fossilbiler og med flere cykler, samtidig med at der skal slukkes for bygassen.

En anden gruppe med fokus på Ting og Tøj blev enige om en vision om, at ”Nørrebro bliver testområde for genbrug og reparation”.

Med målsætninger om at udvikle gode guides til og udvidelse af steder, aktiviteter og forretninger inden for genbrug og reparation.

Samlet set rummer planen imponerende mange spændende initiativer, der potentielt kan medføre og inspirere til en lokal struktur-, kultur- og adfærdsændring og nødvendig reduktion i borgernes CO2-forbrug. 

Mangler lokal tovholder

Og nu kommer vi til udfordringen. For den struktur og de ressourcer, der potentielt kan føre de stærke visioner og nyskabte virkelyst videre, er foreløbig alt for løs.

Nok kan aktørgruppen fortsat hente support fra kommunen til opfølgningsmøder, løbende rådgivning og hjælp til at åbne døre til relevante puljer og afdelinger.

Men der er ingen klar lokal tovholder på det fortsatte arbejde, der mestendels skal baseres på frivilligt engagement.  

Myndighederne er villige til at investere milliarder i store infrastrukturprojekter, energiforsyning, kompensation af landmænd og klimasikring.

De gode intentioner og visioner bør derfor følges af flere ressourcer til de nye grupper af entusiastiske aktører

Jeppe Bo Pedersen
National direktør, Mellemfolkeligt Samvirke

Men når det kommer til den egentlige borgerdrevet omstilling – altså der hvor borgerne reelt omstiller deres eget liv, lokalmiljø og lokalsamfund sammen. Så er forventningen, at det skal kunne gøres næsten omkostningsfrit, selvom det er en både stor og kompleks samfundsopgave.

Vores internationale erfaring fortæller os, at hvad enten det gælder vores lokale partneres kamp mod oversvømmelser i Bangladesh og tørke på Afrikas Horn.

Eller når vi uddeler nødhjælp i brændpunkter som Palæstina – såvel som nationalt, når vi koordinerer frivillige og aktivister omkring vores mødesteder i Aarhus og København. Så kræver sådanne borgerdrevne initiativer meget stærk lokal forankring, helt specifikke kompetencer og ikke mindst dedikeret koordinationskraft helt tæt på de involverede aktører for at lykkes.  

Flere ressourcer til lokale aktører

De gode intentioner og visioner bør derfor følges af flere ressourcer i form af lokalt styrede løn- og aktivitetsmidler til de nye grupper af entusiastiske aktører.

Det kunne være til bydelenes miljøpunkter, lokaludvalg, aktivitetsgrupperne samt organisationer som vores.

Nok er Nørrebro den bydel med færrest grønne arealer, men her er masser af grønne græsrødder med vilje til forandring

Jeppe Bo Pedersen
National direktør, Mellemfolkeligt Samvirke

Alle som kan og vil bidrage, hvis de nødvendige ressourcer er til stede.

Nok er Nørrebro den bydel med færrest grønne arealer, men her er masser af grønne græsrødder med vilje til forandring.

Lige på den anden side af Dronning Louises Bro, som 40.000 cyklister hver dag hjuler over, har Mellemfolkeligt Samvirke en grøn gård og aktivitetslokaler sammen med Den Grønne Ungdomsbevægelse og Arkitekter Uden Grænser.

Den kunne vi omstille til et grønt vartegn for hele København med et unikt og nyskabende handlefællesskab.

Hvor borgere og lokale organisationer viser vejen frem for grøn omstilling.

Læs også

Øge opbakning til handlefællesskaber

I 2024 skal både Vesterbro og Amager være værter for nye klimatopmøder og forhåbentlig skabe grobund for endnu flere borgerdrevne initiativer i København.

Ved at øge opbakningen til både de nuværende og kommende handlefællesskaber, kan Overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, og Teknik- og Miljøborgmester, Line Barfoed, i højere grad være med til at skabe fundamentet for netop det stærke samarbejde mellem kommune, borgere og lokale aktører, som de og vi ønsker.

Som i sidste ende vil være afgørende for at nå i mål med den ambitiøse halvering af borgernes CO2-forbrug. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Bo Pedersen

National director, Mellemfolkeligt Samvirke
cand.mag. i medievidenskab

Sophie Hæstorp Andersen

Overborgmester (S), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)

Line Barfod

Teknik- og miljøborgmester (EL), Københavns Kommune
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00