15. januar 2024 kl. 04.25

Debat

Nørrebros lokalsamfund: Byggeriet er afgørende for vores klimabelastning – og dermed for, om klimaplanen bliver en succes eller en fiasko

De store kommunale selskaber har en endnu større belastning af klimaet end kommunen selv. Den kommende klimaplan skal forpligte selskaberne at reducere CO2-udledningen fra sine anlægsporteføljer, skriver Mogens Petersen og Anders Jensen.

Nørrebro har allerede formået at mindske CO2-udslippet betydeligt, takket være lav indkomst, tæt beboelse og få biler. Men vi er ikke tilfredse endnu – nu går vi efter at være klimapositive, skriver Mogens Petersen og Anders Jensen. — Nørrebro har allerede formået at mindske CO2-udslippet betydeligt, takket være lav indkomst, tæt beboelse og få biler. Men vi er ikke tilfredse endnu – nu går vi efter at være klimapositive, skriver Mogens Petersen og Anders Jensen.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Mogens Petersen og Anders Jensen

hhv. forperson for Nørrebro Lokaludvalg og centerleder for Miljøpunkt Nørrebro

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nørrebro har allerede et meget lavt CO2-aftryk, fordi indkomsterne er lave, folk bor tæt sammen og bilejerskabet er lavt. Men vi er klar til, at vi skal endnu længere ned og her er det helt rigtigt at gå efter klimapositivitet.

Hvis København, med alle de ressourcer vi har, ikke kan blive klimapositive, så svigter vi vores ansvar som grøn foregangsby.

Temadebat

Er det realistisk at København når sine klimamål?

Sidste år måtte Københavns Kommune droppe målet om en klimaneutral hovedstad inden 2025. Nu er København i gang med en ny klimaplan frem mod 2035, og denne gang er ambitionerne skruet i vejret.

Så hvad skal der til for, at målet kan lykkes denne gang? Det sætter Altinget Hovedstaden til debat.

Om Altingets temadebatter:
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne. Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning. Har du lyst til at bidrage til debatten? Så er du velkommen til at skrive til Katja Gregers Brock.

På Nørrebro har vi i efteråret afholdt det første lokale klimatopmøde i samarbejde med Københavns Kommune og lokale aktører.

Vi vedtog blandt andet en transport-vision for bydelen: ’Forbrændingsfri Nørrebro’.

Visionen afspejler, at vi skal af med både CO2-udslip og luftforurening fra trafikken.

Når borgerne skal bidrage til klimahandling, så er det helt centralt, at CO2 reduktionerne bindes sammen med andre vigtige lokale dagsordener, som i dette tilfælde kampen mod luftforurening.

Klimahandling og vores lokale dagsordener hænger i mange tilfælde ganske fint sammen.

Lokale dagsordener og klima går hånd i hånd

Øget lokalt genbrug på de lokale nærgenbrugsstationer – direkte fra borger til borger, uden fordyrende led – er både et godt klimatiltag og udglatter sociale forskelle.

Man kan få nogle rigtigt gode ting for 0 kroner.

Det var selvfølgelig skuffende, at Klimaplan 2025 ikke blev indfriet, men det er positivt, at der nu lægges op til en mere ambitiøs og omfattende plan for 2035.
Mogens Petersen og Anders Jensen
Hhv. forperson for Nørrebro Lokaludvalg og centerleder for Miljøpunkt Nørrebro

Men vi har brug for langt flere nærgenbrugsstationer, og de skal udbyde flere af de ting, som borgerne efterspørger.

Eksempelvis er det klimamæssigt vanvid, at vi skal ned i Netto for at købe spagnum (som er ekstremt klimaskadeligt), i stedet for at nærgenbrugsstationen har noget gratis jord liggende.

En anden interessant erkendelse fra klimatopmødet er, at det at spise ude i mange tilfælde er mere klimavenligt end at spise hjemme.

Det giver egentlig god mening, for selvfølgelig reduceres madspild og energiforbrug, når ét stort køkken laver maden, frem for at 100 familier laver mad hver for sig.

På Nørrebro har vi mange folkekøkkener og gode spisesteder. At spise et måltid sammen er både klimavenligt og kan måske indgå i flere indsatser mod ensomhed.

Læs også

Cepos: København skal ikke fastsætte egne klimamål

Debat

Kommunens rolle

Det var selvfølgelig skuffende, at Klimaplan 2025 ikke blev indfriet, men det er positivt, at der nu lægges op til en mere ambitiøs og omfattende plan for 2035.

Vi borgere skal bidrage, hvad vi kan, men klimaudfordringen er først og fremmest strukturel og dermed en opgave for stat og kommune.

Her vil vi pege på, at København er byggeriets by, så uden en indsats i byggeriet kommer vi ingen vegne.

Københavns Kommune er i sig selv en meget stor bygherre.

Men lagt sammen med de kommunale selskaber HOFOR, By & Havn, Metroselskabet med flere, så er anlægsporteføljen enorm.

København og de ejede selskaber er hver for sig alle i top-10 over de største bygherrer i Danmark.

Bispeengbuen og klimaet

Sidste år skulle København og Frederiksberg beslutte, om man ville rive halvdelen af Bispeengbuen ned eller rive den hele ned og erstatte den med en tunnel.

Som noget helt nyt havde politikerne bedt om at få CO2-overslag fremlagt i denne første behandling.

Læs også

Klimaaktivist: Uden konkrete initiativer vil den nye klimaplan lide samme tragiske skæbne som den forrige

Debat

Forundersøgelserne viste, at tunnelløsningen ville belaste klimaet 50 gange mere. Det var medvirkende til, at politikerne valgte den mere klimavenlige løsning med halv nedrivning.

Tidlig fremlæggelse af klimabelastning bør blive standarden for kommunale beslutninger.

Klimabelastningen skal være demokratisk up front og ikke en eftertanke.

Kommunale selskaber er uden for kontrol

De store kommunale selskaber har en endnu større belastning af klimaet end kommunen selv.

Vi borgere skal bidrage, hvad vi kan, men klimaudfordringen er først og fremmest strukturel og dermed en opgave for stat og kommune
Mogens Petersen og Anders Jensen
Hhv. forperson for Nørrebro Lokaludvalg og centerleder for Miljøpunkt Nørrebro

Og her ser vi ikke den samme demokratiske forankring af CO2-udledningerne, da denne besluttes i bestyrelseslokalerne.

Vi vil opfordre Københavns Kommune til at vedtage grønne ejerstrategier.

De skal pålægge disse selskaber at reducere CO2-udledningen fra sine anlægsporteføljer, så de er i tråd med klimaplanen.

Ellers skal københavnerne selv reducere endnu mere.

Man kunne her lade sig inspirere at det kommunale selskab, Århus Havn, som i sine udbud af anlægsprojekter indregner en CO2-pris på 1.500 kroner per ton udledt CO2.

Måske vil tingene blive lidt dyrere i starten, men det er sundt, at man får justeret sin anlægsportefølge til den reelle pris – inklusive den pris klimaet betaler.

Byggeri påvirker vores klima

Københavnerne er trætte af byggerier og måske vil det også være ok at forsinke nogle af de mange offentlige byggerier og anlægsarbejder, for i stedet at sikre kvalitet og en bedre klimaprofil.

Byggeriet er helt afgørende for vores klimabelastning – og dermed for, om den nye klimaplan bliver en succes eller en fiasko.

København og selskaberne har sammen størrelsen til at rykke markedet og belønne de entreprenører, der kan og vil arbejde klimarigtigt. Og udelukke dem, der ikke vil.

Her til sidst vil vi sige mange gange tillykke til Overborgmesteren med udpegelsen til ledelsen i C40-netværket.

Der er nok at tage fat på.

Politik har aldrig været vigtigere