Klimaaktivist: Uden konkrete initiativer vil den nye klimaplan lide samme tragiske skæbne som den forrige

Midt i julestemningen i Københavns gader er der noget i luften, som forår, skønt bladene for længst er faldet af træerne, og saltsprederne kører på cykelstierne.

Der er en sitrende mulighed for forandring. For første gang i mere end ti år bliver der nu lavet en ny klimaplan. En plan, der skal vise vejen for fremtidens by som efterfølger til den, der fejlede.

Og jeg håber sådan, at det kommer til at lykkes. Men det er ikke held, der bliver afgørende. Det bliver hardcore politiske beslutninger, mod og konkrete politiske initiativer.

Målsætninger er ikke nok

Problemet med målsætninger er, at de altid går ret skod, når de står alene. Man behøver ikke pudse krystalkuglen for at forudse, at den nye klimaplan vil ende samme tragiske skæbne som den forrige, hvis ikke den fra start følges af konkrete initiativer i en skala, der skaber flyvehøjde fra dag ét.

Skal jeg alligevel lege spåkone, står det klart, at vi ikke længere kan være afhængige af de CCS-anlæg, der smuldrede Københavns forrige klimamål.

Vi kan ikke længere acceptere et klimabelastende overforbrug af biomasse, bare fordi det tæller som CO2-neutralt på papiret. Og vi kan ikke længere ignorere lufthavnen, selvom den meget belejligt ligger lige uden for kommunegrænsen.

Nu skal det være slut med at kaste om sig med målsætninger uden at tage konsekvenserne af dem. Lad den nye klimaplan blive anderledes. Lad den blive en plan, der åbner armene mod et nyt København, som faktisk når sine mål. Og hvad betyder det? 

Konkrete ændringer

Det betyder, at det bliver umuligt at bygge Lynetteholm. Vis mig den plan, der viser, at det kan gøres CO2-positivt fra 2035 uden udvidelse af fossil infrastruktur og uden voldsomme miljøpåvirkninger, og jeg skal fortælle jer, at det er løgn.

Byggesektoren kunne omdøbes renoveringssektoren, for det er den opgave, der skal varetages nu.

Anna Bjerre Johansen
Aktiv, Den Grønne Ungdomsbevægelse

Faktisk betyder det, at byggesektoren kunne omdøbes renoveringssektoren, for det er den opgave, der skal varetages nu, da det er nødvendigt at lave et moratorium for nybyggeri og i stedet renovere og indrette boligmassen, så vi alle kan bo på færre kvadratmeter.

Det betyder også, at privatbilismen udfases i byen. Delebiler på el og billig offentlig transport vil ikke blot gøre os i stand til at nå klimamålene, men også reducere støj og få luftforureningen ned under WHO's grænseværdier, så hver tiende københavner ikke længere skal dø for tidligt af at indånde luften i vores hovedstad.

Og så vil det give plads til grønne korridorer for fodgængere, cykler og biodiversitet mange steder, hvor der i dag er store veje.

Og så betyder det, at vi endelig, endelig, endelig skal forholde os til forbrugsudledninger. Det giver mig håb, at København nu ser op og ud på det landbrug, industri og produktion, vi trækker på gennem institutioner, erhverv og som borgere, og sætter selvstændige mål for vores aftryk på omverdenen.

Det nye København

Men som med klimamålene afgøres alting af, hvad der bliver til politik. Et sted at starte kunne være at ulovliggøre fossile reklamer, som det er sket i Amsterdam. At skabe flere kommunale steder, hvor man kan låne, dele og leje ting af hinanden. Og en gang for alle at blive uafhængige af biomasse til fordel for vind, sol og energieffektiviseringer.

Det er langt, langt vigtigere, hvad der sker i dag, end hvad der sættes mål om i 2035.

Anna Bjerre Johansen
Aktiv, Den Grønne Ungdomsbevægelse

Og alt det er kun en skitsering af det nye København. Det bliver rent ud sagt pissehårdt arbejde at få en ny klimaplan til ikke blot at være ambitiøs, men også til at lykkes. Og arbejdet er nu. For det er langt, langt vigtigere, hvad der sker i dag, end hvad der sættes mål om i 2035.

Men jeg tror på, at det godt kan lade sig gøre. Mest af alt kommer det til at kræve, at borgerrepræsentationen engagerer byens borgere i en ny, fælles fortælling. Ikke én, der handler om CO2-reduktioner. Men én, der handler om det gode liv, om trivsel og om bæredygtighed.

En historie om det boblende København, hvor kultur, natur og fællesskaber har taget pladsen fra forbrug, byggeri og helbredsskadelig transport, og hvor vi lever lange og sunde liv med respekt for de planetære grænser. En fortælling, man har lyst til at bo i.

Så held og lykke med den nye klimaplan. Vi glæder os til at være med.