Kraka: CO2-debatten om Lynetteholm mangler perspektiv

Hovedscenarie er det mest sandsynlige

Som ved andre analyser af denne type bygger vores resultater på en række antagelser, som vi på baggrund af faglig sparring med en række eksperter vurderer som mest realistiske.

Det er svært at løse så store udfordringer, som stormflodssikring og manglende boliger, uden at udlede CO2e

Peter Mogensen
Direktør i Kraka Advisory

Vi har arbejdet med et worst og best case for forskellen mellem projekt og alternativ som udtryk for, hvor stor betydning antagelserne har for resultatet.

Der er dog stor forskel på, hvor realistiske de forskellige antagelser er.

Spændet er altså ikke et direkte udtryk for usikkerheden i beregningerne, men et udtryk for, hvordan forskellige beslutninger kan påvirke resultaterne.

I worst case tillægger vi for eksempel udledningerne fra etape 2 af Østlig Ringvej til Lynetteholm.

Det er selv om hovedformålet er aflastning af trafikken i hovedstadsområdet, og ikke at skabe en adgangsvej til Lynetteholm.

Vi regner også på et scenarie, hvor der ikke sker CO2e-reducerende teknologiske fremskridt, hvilket selvsagt er højst usandsynligt, når vi ser helt frem til 2070. Omvendt kan vi heller ikke regne med, at alt CO2e-udledning kan undgås.

Ved etablering af en helt ny bydel ville det være nyttigt, hvis man på forhånd kunne vende hver en sten og se karakteren af skjulte udfordringer – og håndtere dem rettidigt.

I vores arbejde har vi vendt de største sten og regnet på CO2e-udledninger på fem centrale områder i en sammenligning mellem Lynetteholm og et realistisk alternativ: Stormflodssikring, nyttiggørelse af overskudsjord, byudvikling, kollektiv transport og transportinfrastruktur.

Der er plus og minus ved alle scenarier

Lynettehalvøen skal bidrage til stormflodssikring af København, og projektet fungerer samtidig som nyttiggørelsesanlæg for overskudsjord fra byggeri i København og omegn.

Lynettehalvøen skal bidrage til stormflodssikring af København og projektet fungerer samtidig som nyttiggørelsesanlæg for overskudsjord

Ved at kombinere løsningen på de to problemer vil Lynetteholm udlede cirka 56.000 tons CO2e mindre end alternativet.

Stormflodssikringen håndteres ved at bygge et dige, og overskudsjorden fra øvrigt københavnerbyggeri transporteres over større distancer for at blive afsat.

Selve byudviklingen udleder cirka 62.000 tons CO2e mindre i Lynetteholmsprojektet, fordi man bor på mindre plads og har færre biler end i alternativet, hvor der i stedet byudvikles både i København og på resten af Sjælland.

Byggeriet af boliger til 66.000 mennesker i Østhavnen kræver dog samtidig effektiv adgang til den kunstige halvø i form af større infrastrukturprojekter, der udleder mere CO2e.

Samlet set udleder infrastrukturprojekterne og etablering af boliger derfor cirka 171.000 tons CO2e mere i Lynetteholm end i alternativet.

CO2e-merudledningen er meget begrænset

Meget kan man altså mene om Lynetteholmsprojektet ved middagsbordene, og hvor københavnerne ellers mødes og krydser holdninger.

Men vores analyse viser helt tydeligt, at CO2e-udledningen ikke er et godt argument for dem, der vil sætte hælene i over for Lynetteholm.

I sidste ende er beslutningen om, hvorvidt Hovedstadens udfordringer skal løses med Lynetteholm eller med et alternativ politisk.

Et bredt flertal i Københavns borgerrepræsentation er allerede blevet enige om det grundlæggende, nemlig at gøre byen større og mere stormflodssikker for københavnerne.