21. februar 2024 kl. 05.00

Debat

SF: Klimakrisen er en chance for et bedre København

Klimakrisen kræver, at vi ændrer vaner og reducerer vores forbrug af klodens ressourcer. Men samtidig er krisen en mulighed for at forme en mere attraktiv og bæredygtig by, hvor det grønne valg også er det lette valg, skriver Astrid Aller (SF).

<div>Når københavnere cykler til arbejde, er det måske ikke nødvendigvis med tanken om at løse klimakrisen først. Men uanset motivationen er det det positive resultat, der tæller: Mindre CO2-udledning i atmosfæren, skriver Astrid Aller.<br></div> — Når københavnere cykler til arbejde, er det måske ikke nødvendigvis med tanken om at løse klimakrisen først. Men uanset motivationen er det det positive resultat, der tæller: Mindre CO2-udledning i atmosfæren, skriver Astrid Aller.
Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Astrid Aller

Medlem af Borgerrepræsentationen (SF), Københavns Kommune, konsulent, IT34

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når en københavner står op og cykler på arbejde, så gør de det formentlig ikke, fordi morgenens første tanke var at løse klimakrisen.

Men motivationen er lige meget, når resultatet er det vigtige: At der bliver udledt mindre CO2 til atmosfæren.

Der er mange gode grunde til at tage cyklen:

Det er sundt, det giver frisk luft til hovedet, det er fleksibelt, og man kan i en snæver vending have den med i bussen.

Men fra dag til dag bliver manges valg nok afgjort af det helt simple vilkår, at det er hurtigere og billigere end at købe bil.

På vej mod CO2-neutralitet

Da København i 2009 gik i gang med vores plan om en CO2-neutral by i 2025, så var det ikke åbenlyst, hvordan vi skulle komme derhen.

Temadebat

Er det realistisk at København når sine klimamål?

Sidste år måtte Københavns Kommune droppe målet om en klimaneutral hovedstad inden 2025. Nu er København i gang med en ny klimaplan frem mod 2035, og denne gang er ambitionerne skruet i vejret.

Så hvad skal der til for, at målet kan lykkes denne gang? Det sætter Altinget Hovedstaden til debat.

Om Altingets temadebatter:
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne. Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning. Har du lyst til at bidrage til debatten? Så er du velkommen til at skrive til Katja Gregers Brock.

Vi vidste, at det skulle være slut med at få el og varme fra kul og olie.

At bilernes osen skulle reduceres. Men hvordan?

I dag er virkeligheden, at vi næsten når i mål.

Vi er nået 80 procent af vejen mod det runde nul, og imens har vi skabt en by, der er blevet skønnere at bo i for os alle sammen.

Hvor sikring mod skybrud giver nye grønne områder og grønnere energi giver renere luft.

Det skal vi huske, når vi skal sætte ord og tal på ambitionerne i den klimaplan, der skal tage over efter den gamle.

For arbejdet for at undgå klimakrisen er også en chance for at skabe en by, der er smukkere og bedre at leve i.

Rådhuset har nemlig vedtaget, at CO2-udledningerne fra Københavnernes forbrug skal halveres.

Det betyder, at alle de udledninger, som forårsages af byens indbyggere og erhverv, men som vi i dag ikke tæller med, fordi de sker udenfor kommunegrænsen, skal med.

Det er vores køb af varer, mad, flyrejser og biler.

Læs også

Professor: Københavns nye klimaplan kan gøre det dyrere at nå vores nationale klimamål

Debat

Københavnere smider halvt så meget ud

Og her er københavnerne allerede godt i gang.

Vi bor tæt og småt, så de korte afstande betyder, at folk oftere cykler eller går til deres gøremål.

Københavnerne er villige til at forandre deres vaner for klimaets skyld.
Astrid Aller (SF)
Medlem af Teknik- og Miljøudvalget

98 procent af byens husstande er på fjernvarme.

Lejligheder deler vægge og lofter og sparer derfor også varme med naboen.

Folk køber simpelthen mindre nyt, når de ikke har en stor garage at gemme det i.

Med det resultat at en københavner smider halvt så meget ud på et år som en gennemsnitsdansker.

Københavnerne er villige til at forandre deres vaner for klimaets skyld. Det siger de både i en undersøgelse fra efteråret, og det har de vist fra 2015 til 2021, hvor de fordoblede andelen af husholdningsaffald, der bliver sorteret til genanvendelse.

Så når vi tager hul på den nye klimaplan, så er vi allerede godt på vej.

For vi ved, at det at ændre københavnernes forbrug ikke skal gøres ved at udrulle en gigantisk kampagnemaskine og plastre byen til i Uncle Sam-lignende plakater og motiverende budskaber.

Nej, vi skal bygge en by, hvor det grønne valg altid er det lette valg. Det kræver nogle svære valg, men her er en god nyhed: Det kan også betyde, at vi får en langt bedre by.

Færre biler betyder mindre luftforurening

Lad mig vende tilbage til cykeleksemplet, for lige nu vi ved at sænke hastigheden på Københavns veje med 10 km/t. Det sænker CO2-udledningen, fordi folk er mindre tilbøjelige til at tage bilen, når andre alternativer er hurtige.

Samtidig giver færre biler på vejene mindre af den luftforurening, der i dag dræber 500 københavnere om året. De lavere hastigheder har den fantastiske fordel, at de gør det sikrere og tryggere for cyklister og gående.

Læs også

Mellemfolkeligt Samvirke: Giv borgerne en chance for at engagere sig aktivt i den grønne omstilling

Debat

Hvis vi accepterer, at der ikke behøver at være biler i hver og en af byens små gader, giver det pludselig mulighed for en myriade af små grønne områder.

I SF arbejder vi for at finansiere 100 af disse små grønne gader, placeret der hvor beboerne ønsker at få netop deres gade lavet om til et roligt grønt rum eller et sted at spille bold. Det er til besvær for nogen, men til så stor glæde for mange flere.

Ændre vaner for klimaet

Så nu åbner vi et nyt kapitel med en masse spørgsmål.

Hvordan skaber vi en by hvor vi ikke køber 11 kilo tøj om året, men køber kvalitet og reparerer det?

Klimakrisen kræver mange ting – at vi ændrer vores vaner, så vi forbruger mindre af klodens ressourcer.
Astrid Aller (SF)
Medlem af Teknik- og Miljøudvalget

Hvor en god gave kan være et kulturtilbud. Hvor lækker mad også er klimavenligt, og vi gør det let at reparere i stedet for at smide væk?

Det skal vi finde ud af.

Det betyder hverken selvpinsel eller kollektiv afstraffelse, som nogen vil have os til at tro. Men det kræver at vi tænker os om, når vi prioriterer byens plads og ressourcer.

For klimakrisen kræver mange ting. Den kræver, at vi sikrer vores hjem mod dens konsekvenser med milliarddyr klimasikring. Den kræver, at vi laver store investeringer for at kunne binde tonsvis af CO2 fra skorstenen på affaldsforbrændingen.

Og så kræver den, at vi ændrer vores vaner, så vi forbruger mindre af klodens ressourcer.

Politik har aldrig været vigtigere