Grænsen for affaldssortering er ved at være nået i København

Det kræver tid, plads og tålmodighed at få alt i den rigtige beholder. Jeg ender personligt tit med at stå med noget i hånden og diskutere med sig selv, om det mon skal i plastik eller restaffald – og skal det egentlig være helt rent, eller hvordan er det nu?

Kildesorteringen har den åbenlyse fordel, at den er billig. Det er københavnerne, der bruger tid og kvadratmeter på det. Men skal vi blive ved med at finde på nye fraktioner, som den enkelte så får ansvaret for at sortere? Eller er det på tide, at vi overvejer en anden løsning; nemlig at sortere mere af affaldet centralt, så vi flytter arbejdsbyrden væk fra den enkelte?

Vi gør det allerede med nogle affaldstyper. For eksempel indsamler vi mad- og drikkekartoner og plastik i samme beholder og sorterer det på et anlæg.

Derudover er der formentlig et stort, uudnyttet potentiale i at sortere affaldet med moderne robotteknologi, ligesom vi tidligere har automatiseret mange processer i industrien. Systemet kan altså gøre det arbejde, den enkelte borger gør og i højere grad kommer til at gøre.

Det vil også have den ekstra fordel, at det ikke kun er sorteringsentusiasternes affald, der bliver sorteret. I et sorteringsanlæg bliver alles affald sorteret lige godt.

Hvorfor går politikerne så ikke bare i gang? Fordi det er dyrt. Og det er som bekendt dig og mig, der betaler for det via skatten.

Ved at investere i sorteringsanlægget kan vi få spottet alt det affald, der i københavnernes egen sortering er landet forkert til restaffald

Laura Rosenvinge (S)
Politisk ordfører og medlem af Borgerrepræsentationen, København

Men jeg synes, det er værd at diskutere, om vi er nået til et punkt, hvor vi lægger for stor en byrde over på den enkelte københavner i vores iver efter at genanvende vores affald.

Teknik- og Miljøudvalget behandlede 8. maj en sag om etableringen af Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald. En sag, vi til juni skal behandle i Borgerrepræsentationen.

Ved at investere i sorteringsanlægget kan vi få spottet alt det affald, der i københavnernes egen sortering er landet forkert til restaffald. Med teknologiens hjælp kan vi komme endnu længere med genanvendelsen af affald – og samtidig hjælpe københavnerne med de mindste køkkener og badeværelser.

Det er nok også hos mange af dem, at affaldssortering står nederst på prioritetslisten af, hvad der skal nås i en presset hverdag.

Som med andre tiltag, hvor vi ikke som system løser udfordringerne, men lader det være op til borgerne, så er der en social slagside.

Dem, der ejer de største køkkener, og som har mest overskud i hverdagen affaldssorterer. Men det gør mange af dem, der bor ude i min boligblok i Nordvest ikke.

Ved at investere i, at systemet gør mere, betyder det også, at man sørger for at ligeliggøre affaldssorteringen for alle på tværs af køkkenstørrelser og økonomi.

Københavnerne har nu mulighed for at indgive såkaldte høringssvar om, hvad de synes, om de nu 12 fraktioner, der skal sorteres i. Forhåbentlig får vi her en pejling om, om københavnerne er parat til at sortere bleer og hygiejnebind særskilt.

Jeg tror dog, at dem med de mindste køkkener og badeværelser er dem, der ikke kommer til at gå ind på kommunens hjemmeside og give deres mening til kende.