Gratis omgang med SDG’erne? 40 procent af kommunerne arbejder med verdensmål uden at opgøre deres fremskridt
Er det et problem, når kommuner engagerer sig i verdensmål uden at opgøre fremdriften i arbejdet? Nej, siger KL. Både og, siger forskere, der blandt andet ser målstyring, som en måde at fastholde engagement i SDG-indsatsen.
Liv Bjerg Lillevang
JournalistStadig flere kommunerne tilslutter sig aktivt arbejdet med verdensmålene.
På bare to år er der sket en stigning fra 51 procent til 89 procent i andelen af kommuner, der har truffet beslutning om at arbejde med målene. Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra KL.
I KL’s ’Undersøgelse om FN’s Verdensmål i kommunerne’ har 77 ud af landets 98 kommuner besvaret spørgsmål om deres arbejde med verdensmålene.
KL har stillet spørgsmålene hvert år siden 2018, og i første undersøgelsesår havde 51 procent af de adspurgte truffet beslutning om at arbejde med verdensmålene. I 2020 var tallet 89 procent.
I forbindelse med spørgsmålet ’Hvilke indikatorer bruger kommunen til at måle fremdriften i kommunens verdensmålsindsats?’ svarer 49 procent af 76 respondenter i 2020, at kommunen ikke opgør fremdriften i indsatsen.
Sammenligner man med antallet af kommuner, som har truffet beslutning om en SDG-indsats, svarer det til, at 40 procent af de SDG-aktive kommuner, svarende til 27 kommuner, ikke opgør fremdriften.
Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Blandt de resterende 60 procent af kommunerne svarer 15 ud af 76, at de følger egne måleindikatorer, mens 10 finder inspiration i ’Vores Mål’ og 4 i FN’s måleindikatorer. 19 har angivet, at de gør noget ’Andet’.
Èn del af svarmulighederne til dette spørgsmål har ændret sig mellem spørgeårene, hvorfor sammenligning på tværs af år ikke er mulig.
Hovedstaden
