Debat

Venstre: Lad os omfavne det enorme potentiale i e-sporten med national strategi

E-sporten er en branche i vækst, og vi har kun set en smule af det potentiale, der er. En ny national strategi kan sikre, at Danmark fastholder en førerposition indenfor at veksle e-sport til beskæftigelse og indtjening, skriver Stén Knuth (V).

Der mangler noget organisering og nogle rammer, der gør, at vi – som e-sport tilhængere og branche – bedre kan vækste sammen, skriver Stén Knuth (V).
Der mangler noget organisering og nogle rammer, der gør, at vi – som e-sport tilhængere og branche – bedre kan vækste sammen, skriver Stén Knuth (V).Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Stén Knuth
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

E-sport/gaming er kommet for at blive, og mens nogle af mine kollegaer på Christiansborg prøver at skubbe det væk, så flyver det bare derud af. E-sport kan nemlig fantastisk meget, og indeholder et kæmpe potentiale, som jeg håber, at vi kan udnytte i Danmark.

For nyligt stillede jeg et beslutningsforslag i Folketingssalen, som blev taget godt imod af lidt over halvdelen af Folketinget. Beslutningsforslaget gik på at lave en e-sport strategi og nedsætte et ekspertpanel, der kan komme med anbefalinger til, hvad strategien skal indeholde.

I dag, hvor e-sporten flyver derud af i eksponentiel vækst, stikker det desværre også i mange retninger, og der mangler noget organisering og nogle rammer, der gør, at vi – som e-sport tilhængere og branche – bedre kan vækste sammen.

Skaber unikke fællesskaber

Personligt ser jeg flere spor, som alle er vigtige, men kan noget forskelligt indenfor e-sporten. Først og fremmest er der alt det, som foregår ude i foreningslivet. Det er rigtig godt, og det ville kun være positivt, hvis vi kunne organisere og facilitere endnu mere af e-sporten ude i foreningslivet.

E-sport kan det blive en indtjening og beskæftige flere tusinde.

Stén Knuth (V)
Idrætsordfører

Udover det har nogle demokratiske afledte effekter i forhold til det demokratiske foreningsliv, så skaber det også nye og unikke fællesskaber, som vi skal rumme og udnytte.

Det er her, vi mødes i frivillige, forpligtende fællesskaber på tværs af forskelle, og vi samles om den ene ting, at vi alle sammen elsker og dyrker e-sport. Det er også ud af foreningerne, at vores talenter kan udspringe, og vi kan få endnu flere af verdens bedste til de største spil indenfor e-sporten.

Mangler strategi, visioner og ambitioner

Det næste spor er det undervisningsmæssige, fordi flere og flere skoler bruger e-sporten direkte i undervisningen for at motivere eleverne, og skabe en alternativ og sjovere måde at lære vigtige forståelser på ens dannelsesrejse. I e-sporten lærer man at samarbejde, arbejde strategisk og får en digital dannelse, om hvordan man opfører sig – også selvom det foregår digitalt.

Derfor kan e-sport bruges helt naturligt som læring og dannelse, men igen mangler vi strategi, visioner og ambitioner fra politikerne til at turde at lade det indgå på læreruddannelsen. Igen ting vi ville kunne starte på med en e-sportsstrategi.

Til sidst vil jeg nævne hele det kommercielle spor indenfor e-sporten, fordi det er virkelig en branche i vækst, og vi har kun set en smule af det potentiale, der er her. Store danske virksomheder tjener allerede masser af penge, og beskæftiger flere tusind på at afvikle verdensomspændende turneringer og udvikle fremtidens spil.

Her vil e-sportsstrategien også sikre, at Danmark fastholder en førerposition indenfor at veksle e-sport til beskæftigelse og indtjening.

Bagsider af e-sport

Jeg ved godt, at der også er udfordringer. Nogle spil er desværre i dag designet, så der er elementer, der trækker på det samme, som man ser ved betting og ludomani, at man kan købe pakker eller lignede, og hvor næste gang så vinder man den helt store præmie.

Temadebat

Hvordan bør fremtiden se ud for e-sport?
E-sport har gennem de seneste år oplevet heftig vækst i Danmark, og det er for mange unge en mulighed for at blive en del af foreningsfællesskaber i det danske foreningsliv. Samtidig rummer e-sporten ifølge kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) "en række udfordringer".

I anledning af den aktuelle debat, som finder sted på Christiansborg, spørger Altinget Idræt, hvordan politikere og interessenter ser fremtiden for e-sport i Danmark.

Skal der gøres mere for at styrke e-sportens organisering, talentarbejde og foreningsfællesskaber? Eller bør der indføres mere regulering af de store udenlandske virksomheder, som tjener penge på at tilbyde spil til børn og unge?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Man skal bare lige bruge lidt flere penge, og så er chancen der måske næste gang, hvor man så heller ikke vinder. Det synes jeg, er vigtigt, at vi fra politisk side tager hånd om, og tager seriøst. Vi skal omfavne alt det gode ved e-sporten, men vi skal også tage bagsider ud af e-sporten.

Jeg behøver næsten ikke at sige det igen, men det ville vi kunne få sat fokus på med en strategi, som både handler om at udnytte forsiderne af medaljen, men også bekæmpe bagsiden.

På mange måder er Danmark førende, at dyrke og gå til e-sport i sin fritid i det fantastiske foreningsliv, som Danmark er rundet af. Samtidig skal vi sørge for at investere og satse på det enorme potentielle, der også er inden for folkeskolen og undervisningen, hvor e-sport kan tilbyde en ny og sjovere måde at lære og tilegne sig nogle af de kompetencer, der bliver allervigtigst i fremtiden – at samarbejde og tænke strategisk.

Og til sidst kan det blive en indtjening og beskæftige flere tusinde, hvis vi ellers bare tør og vil. Venstre stillede beslutningsforslaget om en national e-sportsstrategi, fordi vi tør og vil, og vi har set potentialet, og fordi vi ønsker, at e-sport i Danmark sammen skal vækste.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stén Knuth

Politisk konsulent, Dansk Firmaidræt, byrådsmedlem (V), Slagelse Kommune
bankuddannet

0:000:00