Forsker: Hverken kommuner eller politikere har lyst til at gå dybere ind i Chromebook-sagen

Efter måneders tovtrækkeri landede Datatilsynets afgørelse langt om længe i den omdiskuterede sag om Google i folkeskolen.

Konklusion er næppe overraskende – og så alligevel: Nej, skoleelever i Danmark skal ikke betale med deres data for at kunne modtage undervisning i folkeskolen.

Resultatet er et påbud til samtlige af de 53 kommuner, der har aftaler med Google, og som nu har til august til at sikre, at elevers data ikke bliver videregivet til ulovlige formål.

I Datatilsynets afgørelse nævnes tre mulige veje at gå, når kommunerne skal navigere sig gennem komplekse databehandleraftaler i håbet om, at elever og lærere også efter sommerferien kan logge på deres Google konti.

Tilsammen tegner sagen et billede af Google-sagen som en varm kartoffel, hvor hverken politikere eller KL ønsker at forholde sig de mere grundlæggende udfordringer, som sagen dækker over

Lucas Cone
Tenure Track Adjunkt, Københavns Universitet

• Den første er, at kommunerne helt undlader at dele elevers personoplysninger til Google til formål, der vurderes som ulovlige.
• Den anden er, at Google selv afstår fra at behandle oplysningerne til disse formål.
• Den tredje udvej er, at Folketinget lovgiver sig ud af hovedpinen ved at etablere et tydeligt retsgrundlag for videregivelse af elevers persondata til Google.

Sagen er en varm kartoffel

Som det fremgår i et åbent brev til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, digitaliseringsminister Marie Bjerre og justitsminister Peter Hummelgaard kort før vinterferien, håber Kommunernes Landsforening på en løsning gennem denne tredje vej: En ”modernisering af lovgivningerne”, således at man kan videregive personoplysninger på tech-giganternes præmisser.

Uden dem, må man forstå, vil hele den danske offentlige sektor sakke langt bagud.

Tilsammen tegner sagen et billede af Google-sagen som en varm kartoffel, hvor hverken politikere eller KL ønsker at forholde sig til de mere grundlæggende udfordringer, som sagen dækker over.

I store dele af det uddannelsespolitiske miljø lader der til i stedet at eksistere en stiltiende pagt: Her har vi endelig en digital platform i skolen, der fungerer, og som langt de fleste lærere og elever i øvrigt er glade for. Kan vi ikke bare finde en måde at sørge for, at det kan blive ved?

Den strategiske reduktion af Googles rolle i folkeskolen til et teknisk problem er på sin vis forståelig nok. Data er kompliceret, og folkeskolen har ikke just vist sig som den mest opportune genstand for politiske interventioner i nyere tid.

Opgør med tech-giganterne

Men under bunken af tekniske spørgsmål gemmer sig en anden type overvejelser, der hjemsøger diskussionerne om databehandling: Hvad hvis der eksisterer en fjerde vej? Hvad nu, hvis aktører i den danske folkeskole kort og godt besluttede sig for at bryde med de amerikanske tech-giganter som skolen og velfærdssamfundets digitale fremtid?

Ser vi på aktuel forskning, fremstår mindst tre gode grunde til at stille disse spørgsmål.

Brugen af Google ændrer aktivt hvem og hvad, der får betydning i det pædagogiske arbejde

Lucas Cone
Tenure Track Adjunkt, Københavns Universitet

Den første problematik drejer sig om økonomi og monopolisering. Som det fremgik i en rapport om Big Tech i Danmark fra 2023 har amerikanske tech-virksomheder gennem det sidste årti positioneret sig som uundgåelige aktører i forhold til at opretholde den offentlige sektor – snarere end en privat aktør, der skal tjene penge.

Denne positionering har afgørende betydning på skoleområdet, der er presset på økonomi og mængden af opgaver. Her påpeger forskning nemlig, hvordan ønsket om smarte løsninger til en presset sektor kan føre til øget strukturel afhængighed og monopolisering af funktioner, man historisk har kæmpet for at beskytte fra kommerciel påvirkning.

Den anden problematik drejer sig om pædagogisk autonomi.

Den danske skoletradition er kendt verden over for sin decentrale organisering, der sikrer relativt frie rammer til, at lærere kan forvalte ansvaret for undervisningen.

Men selvom idealer om metodefrihed og professionel dømmekraft fortsat vægtes højt blandt landets skolefolk, følger der i stigende grad en bekymring for, at den decentrale skole kan åbne døren for nye former for markedsføring og styring i skoler.