Debat

KL-direktør: Rigid budgetlov og presset økonomi sætter velfærden under pres

DEBAT: Budgetloven har medvirket til, at borgere oplever en stadig stigende privat velstand, men en offentlig velfærd, der reelt er låst på et stadig mere historisk niveau, skriver KL-direktør Kristian Wendelboe.

Det er uhyggeligt, hvis budgetloven fortsat vil være rigid, mener KL-direktør Kristian Wendelboe (th.), der er flankeret af Martin Damm (V), Jacob Bundsgaard (S) og Frank Jensen (S).
Det er uhyggeligt, hvis budgetloven fortsat vil være rigid, mener KL-direktør Kristian Wendelboe (th.), der er flankeret af Martin Damm (V), Jacob Bundsgaard (S) og Frank Jensen (S).Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristian Wendelboe
Direktør, KL

På regeringens lovprogram står en revision af budgetloven til februar. Det kan måske lyde som ren teknik, men det er det ikke. Budgetloven er i meget høj grad også politik.

Budgetloven spiller en stor rolle for udgiftspolitikken og dermed for udviklingen af velfærdssamfundet i de kommende år. Og det er godt, hvis vi nu får en debat, som giver mulighed for at veje synspunkterne op mod hinanden.

Budgetloven så dagens lys i kølvandet på finanskrisen. Opgaven var at stramme grebet om den offentlige økonomi, hvilket budgetloven utvivlsomt har bidraget til. Men det er også en lov, som er et produkt af sin tid. Så det er velkomment med et serviceeftersyn og en revision af budgetloven.

Det vil være godt for dansk økonomi og for udviklingen af det danske velfærdssamfund, hvis revisionen af budgetloven ikke kun bliver resultatet af en lukket ministeriel skrivebordsøvelse.

Kristian Wendelboe
Direktør, KL

Velfærd er låst på historisk niveau
Da budgetloven blev vedtaget, var vi efter en meget lang periode med ret høj vækst i de offentlige udgifter i gang med en meget markant opstramning.

I årene lige op til budgetloven trådte i kraft, blev der nedlagt omkring 30.000 stillinger i kommunerne. Og perspektivet i budgetloven var, at den udvikling skulle fastholdes, så langt øjet rakte, fordi den offentlige sektor var i risiko for at vokse for hurtigt i forhold til råderummet i samfundsøkonomien.

Sådan er det ikke længere. Siden budgetloven kom til, har udviklingen i kommunernes serviceudgifter været markant lavere end velstandsudviklingen, og det har formentlig i sig selv været medvirkende til en stadig større debat om kvaliteten af den offentlige service – simpelthen fordi vi som borgere oplever en stadig stigende privat velstand, men en offentlig velfærd, der reelt er låst på et stadig mere historisk niveau.

Har medvirket til at overholde budgetter
Samtidig er udgiftsstyringen blevet markant bedre i den kommunale sektor. Kommunerne overholder de økonomiske aftaler, som indgås med skiftende regeringer, og de budgetter, der lægges, overholdes ved regnskabsaflæggelsen.

Det er budgetloven helt sikkert en medvirkende årsag til. Det medgiver jeg gerne. Det gør selvfølgelig incitamentet til at overholde en aftale større, at det har økonomiske konsekvenser, hvis man ikke gør.

Men budgetloven er ikke alene forklaringen på, at det gang på gang lykkes for os at lande budgettet for 98 kommuner inden for de rammer, som er aftalt med regeringen. Det er den faseopdelte budgetlægning, der får dét til at ske.

Altså det forhold, at det hvert år viser sig, at det kollektive sammenhold og forståelsen mellem 98 borgmestre og kommunalbestyrelser på tværs af landet er stærkt nok til, at man i den enkelte kommune er klar til at gå hjem og se på budgettet én gang til, hvis det er det, der skal til, for at kommunerne samlet kan komme i mål med aftaleoverholdelsen for både serviceudgifter og anlægsudgifter.

Læs også

Etårigt fokus er rigidt
Man kan sige, at det netop er det politiske ejerskab, der får brikkerne i puslespillet til at falde på plads. Derfor var det også nærmest katastrofalt, at politikerne i nogle af de første oplæg til budgetloven var tæt på at blive skrevet ud af ligningen.

Den politiske diskussion var dér flyttet tre til fire år ud i fremtiden – til det, der budgetteknisk kaldes BO-årene. Og politikernes muligheder for at træffe beslutninger, som havde virkning nu og her, var derfor sparsomme.

Og dermed fortonede det politiske ejerskab sig, og budgetoverholdelse blev en sag for embedsmænd. Det gik heldigvis ikke helt så galt, men der er stadig udfordringer i budgetloven, som stammer fra den tidsånd, som den kom til verden i.

Et hovedproblem er, at budgetloven har et meget rigidt etårs-fokus. Det er i dag ikke muligt at overføre overskud fra et år til at finansiere udgifter i senere år.

Manglen på fleksibilitet tilskynder til en kortsigtet økonomistyring, som gør det svært for eksempelvis den enkelte skole eller daginstitution at spare op fra år til år.

Kolliderer med virkeligheden
Det étårige fokus kolliderer også med den praktiske virkelighed, når en kommune for eksempel skal bygge en daginstitution eller en skole, hvor byggeprojektet typisk strækker sig over flere år.

Det er nødvendigt at tænke i modeller for en mere fleksibel budgetlov, og i hvert fald på styringen af anlægsudgifterne bør der kunne være et flerårigt perspektiv.

Desværre har en stor del af debatten indtil nu drejet sig om at gøre styringen af anlægssiden lige så rigid og kortsigtet som styringen af serviceudgifterne. Men det vil trække den helt forkerte vej og kun gøre problemet større.

Og så vil det i øvrigt nationaløkonomisk høre til i den lidt bizarre afdeling – ihukommende, hvor lille en del af investeringerne i det danske samfund de kommunale anlægsudgifter udgør.

Den strukturelle saldo giver problemer
Omdrejningspunktet i den nuværende budgetlov er den strukturelle saldo, hvor budgetloven maksimalt tillader underskud på 0,5 procent af BNP.

De Økonomiske Vismænd har i deres seneste halvårsrapport om dansk økonomi peget på, at det giver problemer. Skønnet er nemlig så usikkert, at det kan føre til løbende justeringer og stramninger i finanspolitikken, som senere viser sig unødvendige.

EU's finanspagt giver mulighed for små og midlertidige overskridelser af underskudsgrænsen, og det er ret oplagt også at gentænke denne del af budgetloven, når nu den skal evalueres – især set i lyset af de ret store fejlskøn, som vi har oplevet på den strukturelle saldo, mens vi har haft budgetloven.

Resultat må ikke være en lukket skrivebordsøvelse
I KL ser vi frem til at blive inddraget i arbejdet med at evaluere budgetloven. Det vil være godt for dansk økonomi og for udviklingen af det danske velfærdssamfund, hvis revisionen af budgetloven ikke kun bliver resultatet af en lukket ministeriel skrivebordsøvelse.

Der er brug for en åben debat. Tiden er en anden, end den var, da budgetloven kom til verden. Vi står over for massive udfordringer i kommunerne med et meget stort demografisk pres og en løbende glidning af opgaver ud fra sygehusene på de store kronikerområder.

Det er uhyggeligt at forestille sig kombinationen af en fortsat rigid budgetlov og en presset økonomi med måske utilstrækkelig økonomisk kompensation for udgiftspresset.

Dét vil kunne sætte den offentlige model for velfærd under voldsomt pres – og øge spændet mellem befolkningens forventninger og den økonomiske virkelighed i kommunerne.

Dokumentation

Temadebat: Hvad skal vi stille op med budgetloven?

Budgetloven er atter blevet et varmt politisk emne.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give et bud på, hvorvidt og hvordan budgetloven skal ændres.

Her er aktørerne:
  • Adam Wolf, direktør, Danske Regioner
  • Anders Eldrup, tidligere departementschef, Finansministeriet
  • Asker Voldsgaard, ph.d.-studerende, Institute for Innovation and Public Purpose, University College London
  • Henrik Christoffersen, forskningschef, Cepos
  • Jesper Jespersen, professor emeritus, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
  • Kristian Wendelboe, direktør, KL
  • Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Michael Svarer, overvismand, De Økonomiske Råd
  • Rune Møller Stahl, postdoc, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
  • Torben M. Andersen, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, og tidligere overvismand

I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Vendelbo

Adm. direktør, KL, formand for udviklingscentret Komponent
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00