KL vil have alle muligheder i spil for at sikre pasning og undervisning til flygtningebørn

Konkret pegede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på fredagens  pressemøde på, at forventningen nu er, at de ukrainske skolebørn ikke skal ud i de almindelige klasser men samles i modtageklasser.

Kommuner afgør fordeling af skolebørn

Ministeren nævnte dog, at der ”enkelte steder” vil kunne komme ”en ukrainer eller to” ind i de almindelige klasser.

Men hvordan man fordeler ukrainske børn mellem ’normalklasser’ og modtageklasser, skal kommunerne selv afgøre, understreger Thomas Gyldal Petersen.

”Vi arbejder både med modtagespor, og vi arbejder med integration i de almene tilbud. Vi har brug for, at man ikke fra central hånd begynder at begrænse og sige, at der er en del af kapaciteten, som vi ikke må bruge. For så kan vi jo ende med at løbe tør,” siger han.

Udover etableringen af nye modtageklasser lægger regeringen op til, at der skal etableres særlige institutioner til de ukrainske børn, der er i vuggestue- eller børnehavealderen. 

Derfor er der allerede drøftelser med i gang mellem regeringen og KL om, hvordan de nye modtagespor på dagtilbudsområdet skal se ud.

Særlige dagtilbud bliver ikke ensartede

Også her bliver det afgørende ifølge Thomas Gyldal Petersen, at kommunerne får den fornødne fleksbilitet til at indrette de nye modtagespor på præcis den måde, der passer til den lokale virkelighed i den enkelte kommune.

Han advarer samtidig imod at fastholde “rigide” klasselofter og normeringskrav.

“Hvis man eksempelvis forestillede sig - selvom jeg ikke kan forestille mig det - at man fra Christiansborgs side satte en standard for måden, man løser opgaven på, så risikerer man, at opgaven bliver løst dårligere, end den ellers kunne. Fordi man ikke har muligheden for lokalt at udnytte de særlige muligheder, man har i et givent lokalsamfund,” siger han. 

På grund af den generelle mangel på pædagogisk personale i kommunerne opfordrede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) allerede fredag pensionerede pædagoger og pædagogstuderende til at trække i arbejdstøjet og hjælpe til i de nye modtagespor på skole- og daginstitutionsområdet.

Ukrainske pædagoger og lærere i spil

Alt afhængig af hvor store udfordringer kommunerne får med at rekruttere medarbejdere til de nye tilbud, forudser Thomas Gyldal Petersen, at kommunerne også kommer til at se på, om der er ukrainere, der vil kunne ansættes i de nye modtage-tilbud.

Er der ukrainere, der har pædagogisk eller lærerfaglig baggrund eller på anden måde kan indgå i den her jobfunktion, så kan vi også bruge den ressource i det her tilbud.

Thomas Gyldal Petersen (S)
Formand, KL’s Børne- og undervisningsudvalg

Kommunerne kommer til at trække på “hele kataloget af muligheder,” forklarer han.

“Er der ukrainere, der har pædagogisk eller lærerfaglig baggrund eller på anden måde kan indgå i den her jobfunktion, så kan vi også bruge den ressource i det her tilbud.”

Grundlæggende er bestræbelsen både fra kommuner og regeringen ifølge ham at løse den forhåndenværende opgave på en måde, hvor det kommer til at mærkes mindst muligt for den øvrige lokale velfærd.

Kompromisser med kvalitet kan blive nødvendige

Jo flere flygtninge, der kommer, jo sværere vil det kunne blive. Derfor vil man også kunne blive nødt til at gå mere eller mindre på kompromis med kvaliteten i de tilbud, man tilbyder flygtningene alt efter, hvor mange de bliver.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil pegede i fredags selv på, at det kan være relevant at hæve loftet over antallet af børn i modtageklasserne.

Og da der i 2015 kom mange syriske flygtninge til Danmark, blev regeringen og KL enige om, at der midlertidigt kunne oprettes nogle særlige undervisningstilbud, der ikke var underlagt folkeskolelovens generelle krav.

Om den slags tiltag bliver relevante, har man endnu ikke taget stilling til i KL.

”Det har vi ikke drøftet endnu. Men som opgaverne vil vokse den nuværende kapacitet over ørene, så vil man jo være nødt til at diskutere at gå på kompromis med nogle af de ting,” siger Thomas Gyldal Petersen.