Postdoc: Budgetloven fastholder den europæiske økonomi i en spændetrøje

DEBAT: Der er to praktiske hovedproblemer ved den stramme styring via finanspagten, skriver postdoc Rune Møller Stahl.

Af Rune Møller Stahl
Postdoc i international politisk økonomi, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Vismændenes forslag om at revidere den danske budgetlov har skudt gang i en tiltrængt debat om forholdet til de danske statsfinanser.

Men hvor fokus i den danske debat især handler om den kommunale velfærd og finansministeriets magt, handler debatten også om nogle af de helt store spørgsmål i den europæiske økonomi.

Og her har budgetloven og det større system af europæisk finanspolitisk styring haft store konsekvenser siden eurokrisen.

Konsekvenser, der kan vise sig endnu større, hvis vi, som meget tyder på, har kurs mod endnu en global recession.

Når vi overhovedet fik en budgetlov, handler det om den finanspagt, som under toppen af Eurokrisen blev indført af Eurolandene som en opstramning af den allerede eksisterende konvergenspagt.

Fortolker mere stramt end EU-lande
Danmark er ikke medlem af euroen, men vi valgte alligevel frivilligt at tilslutte os finanspagten og implementere den i vores budgetlov.

Symptomatisk for Danmarks rolle i forhold til euroen har vi endda med budgetloven valgt en meget stram fortolkning af finanspagtens krav, der giver os mere rigide rammer end mange eurolande.

Med vedtagelsen af budgetloven har Danmark valgt at deltage i det ekstremt stramme finanspolitiske regime, der er blevet opbygget i Eurozonen i perioden efter krisen.

Et regime, der har tvunget mange eurolande til smertelige nedskæringer i offentlige udgifter med arbejdsløshed og social nød til følge.

Budgetloven del af ideologisk linje
Dette fokus på budgetdisciplin og den offentlige saldo er især presset igennem af Tyskland og har baggrund i den såkaldte ordoliberale skole, der historisk har haft en dominerende rolle i forhold til den tyske pengepolitik.

De ordoliberale med rødder tilbage til mellemkrigstiden med økonomer som Walter Eucken og Wilhelm Röpke har traditionelt lagt uhyre stor vægt på stram pengepolitik, bekæmpelse af inflation og offentlig budgetdisciplin.

Det er i høj grad denne ideologiske linje, der har ledt til det rigide regime til styring af staternes finanspolitik, som budgetloven er en del af.

Paradoksalt nok har dette fokus på en stram finanspolitik været kombineret med en historisk løs pengepolitik.

Ukonventionel politik har reddet Europa fra recession
Siden ECB-præsidenten Mario Draghi i sin berømte tale fra 2012 sagde, at centralbanken var parat til at gøre, "hvad end der skal til" for at redde euroen, har banken stået bag et historisk lavt renteniveau samt gennem storstilede obligationsopkøb.

Det er i høj grad denne form for ukonventionel pengepolitik, som har reddet Europa fra en endnu dybere recession i en situation, hvor landenes finanspolitik har været ekstremt bundet af finanspagten og andre selvpålagte restriktioner.

Spørgsmålet er imidlertid med en rente, der er under nul, hvor store muligheder der er for pengepolitikken.

Den nyudpegede præsident for ECB, Christine Lagarde, har også været ude at opfordre de europæiske regeringer til at åbne op for en mere ekspansiv finanspolitik.

I en sådan situation ville det være fint for Danmark at gå foran gennem en afskaffelse af budgetloven. Da vi ikke er et euroland, kan vi træde ud uden konsekvenser, og dermed kan vi være med til at skubbe på for en mere overordnet gentækning af de europæiske rammer for finanspolitikken.

Stram styring forhindrer grøn omstilling
Der er to praktiske hovedproblemer ved den nuværende stramme styring via finanspagten.

Den første er, at det kan stille forhindringer i vejen for, at Europa for alvor får sat gang i den grønne omstilling.

Hvis vi ønsker en green new deal, som kombinerer grøn omstilling med social retfærdighed, kan der være god fornuft i at acceptere større statslige underskud i en periode.

Når vi har en nulrentesituation, virker det nærmest himmelråbende irrationelt ikke at bruge dette råderum til at lade offentlige investeringer gå til den grønne omstilling.

Lov står i vejen for effektiv krisepolitik
Det andet hovedproblem er, at budgetlovens rammer kommer til at ramme muligheder for en effektiv krisepolitik, når krisen rammer næste gang.

Lige nu er der meget, der tyder på, at vi står over for en global recession i løbet af næste år. Det er langtfra sikkert, at det bliver så slemt som krisen i 2008, men især i Sydeuropa er økonomierne endnu ikke kommet sig over krisen, og en ny nedtur kan kaste millioner ud i armod og arbejdsløshed.

I en sådan situation er det både uklogt og socialt uansvarligt at lade en ideologisk optagelse af offentlig budgetdisciplin gå forud for en effektiv krisepolitik.

Når renter ligger så lavt, er der kun begrænset mulighed for at bruge pengepolitikken til at afbøde en økonomisk nedtur, så det sidste, som vi har brug for, er en ideologisk spændetrøje, der forhindrer de europæiske regeringer i at bruge finanspolitikken til at afbøde effekterne af en økonomisk krise.

Forrige artikel Debattør: Vi sover tornerosesøvn til en udligningsreform bygget på lobbyisme Debattør: Vi sover tornerosesøvn til en udligningsreform bygget på lobbyisme Næste artikel Morten Jarlbæk: Har kommunerne udfordringer med at lytte til borgerne? Morten Jarlbæk: Har kommunerne udfordringer med at lytte til borgerne?
Venstre angriber regeringen: I svigter folkeskolens frihed

Venstre angriber regeringen: I svigter folkeskolens frihed

INTERVIEW: Folkeskolen skal have nogle af de frihedsgrader, som de frie grundskoler nyder godt af. Derfor er det et svigt, når ministeren nægter at videreføre VLAK-regeringens frihedsforsøg, lyder det fra undervisningsordfører Ellen Trane Nørby.