S-borgmester: Vi bør have tillid til medarbejderne, fremfor snævre regler

Altinget spørger til konsekvenserne af forslaget om besparelser på den kommunale administration. Spørgsmålet bør nok i stedet stilles på denne måde: Hvad er konsekvenserne, hvis opgaverne kan ændres, så tiden i højere grad bruges i selve mødet mellem medarbejderne, borgerne eller brugerne fremfor i for eksempel dokumentationsarbejde?

Efter min mening er det helt rigtigt at have mere tillid til, at medarbejdere og brugere/borgere i højere grad løser opgaverne godt sammen uden for mange snævre og komplicerede procesregler – altså regler om hvordan arbejdet helt præcis skal udføres.

Her vil det naturligvis være et fair spørgsmål, om der kan flyttes opgaver for en samlet værdi af 2,5 milliarder kroner fra ’bagkontoret’ til andet arbejde i vores velfærdssamfund. Det skal vi finde frem til, og der skal ledes efter svar i både statslige og kommunale regelsæt.

Alle regler kan ikke fjernes
Spørgsmålet lyder også, hvem dette forslag ’vil ramme’, og det er lidt upræcist stillet. For en bedre arbejdsdag med mere mening og tid til det, man er uddannet og ansat til, er jo godt – hvis besparelserne går på den administrative andel af de ikkeadministrativt ansattes arbejdsdag.

Det er ikke regelmangel, der har ført til sager om omsorgssvigt. Det er snarere regler, der ikke bliver overholdt eller efterlevet

Kirsten Jensen (S)
Borgmester i Hillerød

Det er vigtigt at være klar over, hvad man mener med ’administration’. Dels skal vi huske på, at regler kan have mening, være med til at sikre borgernes rettigheder og medarbejdernes vilkår, korrekte budgetter, opgørelser og udbud af værdier for meget høje beløb eller ordentlig og retfærdig byggesagsbehandling. Derfor kan alle regler ikke fjernes.

Ligeledes mener jeg heller ikke, at det er regelmangel, der har ført til sager om omsorgssvigt. Det er snarere regler, der ikke bliver overholdt eller efterlevet.

I følge reglerne for kommunal kontering, hører ganske mange stillinger under administration. Men når jeg ser rådhusets medarbejdere for mig, ser jeg blandt andet ansatte med meget høj grad af borgerkontakt. Jeg ser også mennesker, som med deres arbejde sikrer, at arbejdet decentralt kan fungere bedre og nemmere, fordi der kan findes støtte i en fælles familieafdeling, skoleafdeling eller lignende.

Tid til borgernær deltagelse
Med det behov, vi har for medarbejdere og for at kunne rekruttere og fastholde dem, er det svært at se, at nogle skulle frygte for deres beskæftigelse. I forslaget ligger, at pengene bliver i velfærden, og velfærden sker ofte i mødet mellem borger og medarbejder i omsorgen, undervisningen eller anden støtte.

Det er et formål, der kun kan bakkes op om, og derfor er det vigtigt at undersøge, hvad det er, som forhindrer os i det, vi helst vil – er det statslige regler eller lovgivning, rapporteringssystemer, it-systemer, virksomhedsplaner eller lignende? 

Vi må også som beslutningstagere diskutere, hvor mange redegørelser vi vil have, og hvor stor tillid vi har til dem, der er uddannet til at løse de mangeartede opgaver i det kommunale velfærdssamfund, og som måske i højere grad bør fortælle os om deres arbejde end dokumentere det i detaljen? Vi bør få klarlagt, hvor mange årsværk, der gemmer sig i de regler, som ’vi ikke kan lide’.

Hvordan kan vi bakke op om ledere af dagtilbud, skoler og klubber, så de føler sig mere fri i deres ledelsesopgave – og i højere grad kan være en nærværende leder for deres medarbejdere og deltage mere i den institutions liv, som de er leder for? Ligeledes skal vi spørge, hvor meget det fylder for den enkelte medarbejder at dokumentere, og hvor det giver tryghed?