V-borgmester til Folketinget: Tag ansvar for besparelserne, eller sæt kommunerne fri

Det må være dejligt at være politiker på Christiansborg. Tænk sig, bare at kunne pege på penge, andre skal spare. Og så, vupti, passer det store samfundsregnskab. 

Sådan cirka oplever vi det i Herning Kommune, når vi får at vide, at kommunerne bare kan ”frigøre” milliarder til ”borgernær velfærd”. Hvem vil ikke gerne ”frigøre” noget? Og hvem ønsker ikke ”borgernær velfærd”? Findes det modsatte – "borgerfjern velfærd" i øvrigt?. Næppe. 

Sandheden er, at alle kommunalt ansatte arbejder for at sikre den bedst mulige velfærd for borgerne. I virkelighedens verden findes der ikke kolde og varme hænder. Kun hænder, der arbejder for at få mest muligt ud af skattekronerne og skabe det mest velfungerende velfærdssamfund og lokaldemokrati.

Nogle gange er de samme hænder bundet på ryggen, netop fordi Christiansborg gennemregulerer og detailstyrer kommunernes ageren. Det ser vi nu ansatser til at gøre op med, og det er godt. For selvfølgelig kan der afbureaukratiseres og afreguleres på visse områder til gavn for borgerne og fagligheden. Det er vi for længst gået i gang med at se på i Herning Kommune. 

Besparelser har konsekvenser
Men flere af Folketingets partier forestiller sig tilsyneladende, at den kommunale administration er et slags pengetræ, hvorfra man kan plukke det, man har behov for. Der tales om en samlet besparelse på 2,5 milliarder kroner på den kommunale administration. 

Herning Kommune er en af landets mest effektivt drevne kommuner, hvis vi ser på målingerne. Ikke desto mindre har vi lige varslet besparelser på yderligere ti millioner kroner på administrationen i forbindelse med budgetforliget for 2023. Det sker i et forsøg på at skåne de store velfærdsområder mest muligt. 

Alle kommunalt ansatte arbejder for at sikre den bedst mulige velfærd for borgerne

Dorte West (V)
Borgmester i Herning Kommune

Men hvis Christiansborg beslutter at gennemføre besparelser på 2,5 milliarder kroner, risikerer Herning Kommune stadig at skulle finde yderligere op imod 40 millioner kroner på administration. 

Hvilke administrative medarbejdere skal vi, ifølge Folketinget, ikke længere have ansat? Hvem er det, der hver dag bedriver så undværligt et stykke arbejde, at det blot kan sløjfes uden konsekvenser? Skal vi spare på socialrådgivernes indsats i børnesagerne? På juristernes arbejde med at sikre, at vi overholder gældende lovgivning? På kommunikationsfolkenes bestræbelser på at gøre arbejdet med det lokale demokrati tilgængeligt for borgerne? 

Folketingspolitikerne bør tage ansvar
Det ville klæde landspolitikerne at tage en større grad af ansvar og pege på, hvad det er, der ikke skal bruges penge på fremover. Eller at fjerne nogle af de mange regler, som kommunerne pålægges at administrere og leve op til. 

Alt andet er en gratis omgang. Lidt ligesom dengang, vi fik at vide, at vi kunne spare mindre formuer på ”konsulentydelser”. Det svulmende omfang af disse ydelser var vist kun kendt på Christiansborg. 

Samtidig ser vi hele tiden nye landspolitiske initiativer, som kræver mere kontrol og bureaukrati. Som for eksempel kravene om øget registrering, når minimumsnormeringerne indføres. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.