Tidligere vismand skyder rød bloks økonomiske 2030-mål ned

BALANCE: Regeringen og dens støttepartier vil have balance i den offentlige økonomi i 2030. Men ifølge professor og tidligere økonomisk vismand er det klogere at sigte mod et underskud ved udgangen af dette årti.

Professor og tidligere medlem af Det Økonomiske Råds formandskab Torben Tranæs mener, at det er mere rationelt at lånefinansiere velfærdsudgifter frem mod 2030 end at skære i dem.
Professor og tidligere medlem af Det Økonomiske Råds formandskab Torben Tranæs mener, at det er mere rationelt at lånefinansiere velfærdsudgifter frem mod 2030 end at skære i dem.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Det bør ikke være historiske tilfældigheder, der afgør kvaliteten af den velfærd, man møder i det danske uddannelsessystem eller på landets plejehjem.

Men sådan kan det ifølge professor og netop fratrådt økonomisk vismand Torben Tranæs ende, hvis regeringen fastholder målet i forståelsespapiret med de øvrige partier i rød blok om, at den offentlige økonomi skal sigte mod balance i 2030.

"Det er ikke rationelt at stile mod balance i 2030 med den demografiske modvind, vi har. Økonomien er robust nok til at køre med underskud i den periode," siger Torben Tranæs.

Ordene faldt i Aalborg ved KL's kommunaløkonomiske forum torsdag, hvor den tidligere vismand var inviteret til at give et overblik over den offentlige sektors økonomi.

Det er ikke rationelt at stile mod balance i 2030 med den demografiske modvind, vi har.

Torben Tranæs
Professor og forskningsdirektør vedf Vive

Her pegede Torben Tranæs på, at den offentlige sektors økonomi skal følge udviklingen i den private velstand, hvis ikke borgerne skal opleve, at serviceniveauet forringes.

Fint at finansiere velfærd med lån
Uden nye reformer, der øger arbejdsudbuddet, eller skattestigninger, så vil det ifølge Finansministeriets egne fremskrivninger føre til et underskud i den offentlige økonomi på 0,5 procent af BNP i 2030.

Og det bør hverken regeringen eller dens støttepartier være bange for at give plads til, lyder det fra økonomiprofessoren.

"Vi har en robust økonomi, hvor vi godt kan tillade os at låne. Vi har ingen gæld og har udsigt til holdbare offentlige finanser, så vi vil sagtens kunne klare det," siger Torben Tranæs.

Ifølge ham er det mere rationelt at lade underskuddet vokse i den kommende periode, hvor et stigende antal ældre sætter dansk økonomi under pres.

"Vi oplever en demografisk modvind, så hvis man skal stile efter balance i 2030, vil man få serviceforringelser. De, der eksempelvis så får en uddannelse i årene op mod 2030, vil få ringere standarder, end hvis de skulle uddannes fem år tidligere, og den slags tilfældigheder er ikke rationelle," siger Torben Tranæs.

Han hæfter sig ved, at den “demografiske modvind” er midlertidig, og at der på den anden side af 2030 er udsigt til en relativ kraftig økonomisk medvind.

Læs også

Budgetlov giver mulighed for planer med underskud
Ifølge ham er det derfor mere fornuftigt at holde serviceniveauet konstant og så i stedet lade underskuddet på statsfinanserne variere.

Han gør det samtidig klart, at budgetlovens krav om at holde det offentlige underskud under 0,5 procent af BNP langtfra er mejslet i sten.

Faktisk er der både inden for de nuværende regler mulighed for midlertidigt at have større underskud, hvis en lavkonjunktur skulle sætte ind.

Herudover giver EU's finanspagt mulighed for, at danske politikere kan vælge at øge underskudsgrænsen til 1 procent af BNP, når de senere på året skal revidere budgetloven.

"Vi har fået rettet økonomien op og fjernet den offentlige gæld. Derfor har EU ændret kravene til os i finanspagten og sagt 'o.k., nu er gælden i Danmark væk, så nu kan Danmark godt tåle at køre med et underskud på 1 procent," siger Torben Tranæs.

Rigere borgere forventer bedre velfærd
Han gør det dog samtidig klart, at en fastholdelse af status quo for den offentlige service, hvor udgifterne følger den demografiske udvikling, vil koste færre penge og vil derfor ikke kollidere med budgetlovens aktuelle grænser i 2030.

Men hvis borgerne skal opleve velfærden som uændret, er det ikke nok, at der blot kompenseres økonomisk for det stigende antal ældre. Der skal lægges flere penge oveni, så det offentlige forbrug vokser i takt med den private velstand.

"Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis man har en udvikling, hvor udgifterne følger velstanden, så betyder det, at serviceniveauet stiger. Men den offentlige økonomi er bare ikke steget relativt til det private, så det opleves ikke nødvendigvis som den velfærdsstigning, det faktisk er," siger Torben Tranæs.

Budskabet om, at en kommende økonomisk 2030-plan fra regeringen ikke nødvendigvis behøver at sigte mod balance, er ikke blot en modsigelse af det overordnede økonomiske mål i rød bloks forståelsespapir.

Det er reelt et opgør med det bærende princip i de mellemfristede planer, som skiftende regeringer og finansministre har lavet siden budgetlovens indførelse og SRSF-regeringens økonomiske 2020-plan "Danmark i arbejde" fra maj 2012.

S fastholder fornuft i balance
Ifølge en gennemgang lavet af Mandag Morgen har planer indeholdt lignende målsætninger om overskud på de offentlige finanser. Men med budgetloven og Bjarne Corydon (S) som finansminister blev målet om balance cementeret. Først i 2020 og siden i 2025.

Hos Socialdemokratiet er finansordfører Christian Rabjerg Madsen da heller ikke umiddelbart indstillet på at ændre på det princip.

"Overordnet set er det vores holdning, at der skal sikres balance mellem indtægter og udgifter, når man laver mellemfristede planer," siger Christian Rabjerg Madsen.

Ifølge ham er det bedste, man kan gøre for at sikre balance i 2030, at tage initiativer, der kan styrke konkurrenceevne og sikrer, at der er balance i økonomien i 2025.

De mere konkrete mål og midler i en 2030-plan mener han, at det endnu er for tidligt at diskutere.

"Der er tradition for, at man laver de her mellemfristede planer hvert femte år eller sådan, at de kommer seks til otte år inden det år, de sigter imod. Så 2030 er stadig et årstal, som ligger langt ude i fremtiden," siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Rabjerg Madsen

MF (S), politisk ordfører, fhv. indenrigs- og boligminister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2012)

Torben Tranæs

Forskningdirektør, professor, VIVE, fhv. vismand, De Økonomiske Råd, fhv. forskningschef, Rockwool Fondens Forskningsenhed
cand.polit. (Københavns Uni. 1989), ph.d. (Københavns Uni. 1994)

0:000:00