KL-formand efterlyser økonomisk 2030-plan med flere penge til velfærd  

KØF: KL vil have regeringen til at komme med en ny langsigtet økonomisk plan og lempe budgetloven, så der kan rettes op på velfærden oven på et årti med økonomisk smalhals. Minister er enig i målet.

Efter et årti præget af lavvækst i de offentlige budgetter skal der nu investeres betydelige milliardbeløb i velfærden for at imødekomme borgernes forventninger.

Det mener KL's formand, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), der torsdag åbner landsforeningens årlige kommunaløkonomiske forum i Aalborg.

Her mødes over 1.000 lokale politikere, embedsmænd og en lang række offentlige aktører for at drøfte nogle af de centrale økonomiske dagsordener i det kommunale Danmark. Deres hverdag er ifølge KL-formanden præget af en stadig større forskel mellem den offentlige sektors økonomiske virkelighed og borgernes egen privatøkonomi.

"Spændet mellem borgernes forventninger til velfærden og det, vi kan indfri i kommunerne, er blevet alt for stort, " siger Jacob Bundsgaard.

I en kortlægning, KL's analysemagasin Momentum har lavet af udviklingen af den offentlige sektors økonomi fra 2011 til 2018, fremgår det, at det offentlige forbrug kun er vokset med sølle 0,1 procent, mens det private forbrug er steget med 0,8 procent i årligt gennemsnit.

Offentlige budgetter sakker bagud
"Der er mere end syv gange så høj en vækst i det private forbrug som i det offentlige, og det kan mærkes. Det betyder, at vi i kommunerne kommer ud af tierne med et stort efterslæb," siger Jacob Bundsgaard.

"Og det er klart, at det skaber utilfredshed, hvis man som borger oplever, at der holder en Mercedes hjemme i garagen, men at man må nøjes med en udtjent Skoda, når det gælder den offentlige service."

Fra KL's side opfordrer man derfor både regeringen og Folketingets øvrige partier til at tage en drøftelse af, hvordan man de kommende år kan komme forskellen mellem udviklingen i den private velstand og den offentlige økonomi til livs.

"Der er brug for, at vi i de kommende økonomiaftaler får givet et egentligt og reelt løft i økonomien. Samtidig er man også fra Christiansborgs side nødt til tydeligt at få fortalt, at man ikke kan få det hele fra alle hylder, som økonomien er i øjeblikket," siger Jacob Bundsgaard.

Står det til KL, skal den offentlige sektors økonomi – og her ikke mindst den kommunale – vokse i samme tempo som den private velstand de kommende år.

Giv os nu den 2030-plan
Det vil ifølge Det Økonomiske Råds opgørelse svare til en årlig vækst i de offentlige velfærdsbudgetter på omkring 1 procent, svarende til lidt over 2,5 milliarder kroner for kommunernes vedkommende.

Et beløb, KL-formanden kalder "et godt sted at starte."

Skal man i hus med det uden hurtigt at have formøblet hele det finanspolitiske råderum, så er regeringen ifølge Jacob Bundsgaard nødt til at tage et lidt længere lys på i planlægningen af den økonomiske politik.

Derfor bør det aktuelle økonomiske fokus på tiden frem mod 2025 snarest muligt forskydes til i hvert fald 2030.

"Det bør man helt klart gøre. Så snart man løfter blikket og ser længere end 2025, så er der rum i dansk økonomi til at investere i velfærden," siger Jacob Bundsgaard.

Det andet greb, regeringen efter hans mening bør gribe ud efter, er en justering af budgetloven. Den skal lempes, så kommunerne får mulighed for at balancere deres økonomi over flere år.

Større underskud giver råd til velfærd
Samtidig vil KL udnytte muligheden for at operere med et større underskud på den såkaldte strukturelle saldo end den nuværende grænse på 0,5 procent af BNP. EU giver reelt mulighed for det dobbelte.

"I bund og grund handler det om, at kommunerne gerne vil kunne ansætte blandt andet flere hjemmehjælpere til vores ældre borgere. Budgetloven lægger nogle unødigt stramme finanspolitiske rammer, og hvis vi løsner dem, kan der investeres mere i velfærden," siger Jacob Bundsgaard.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Nicolai Wammen (S) til KL's efterlysning af en 2030-plan og lempelser af budgetloven.

Men ifølge social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), så er regeringen i store træk på bølgelængde med KL, når det handler om at investere i velfærden.

"Vi ønsker at sætte velfærden først. Og de ord har vi allerede sat handling bag med den økonomiaftale, der er indgået for 2020. Her har vi både dækket demografien og lagt penge oveni for at sikre, at man lokalt har bedre mulighed for at løse velfærdsopgaverne," siger Astrid Krag.

"Og den tilgang vil vi blive ved med at have i de aftaler, vi indgår."

Forrige artikel Regeringen bebuder nye 'nærhedsforsøg' og svære udligningsforhandlinger Regeringen bebuder nye 'nærhedsforsøg' og svære udligningsforhandlinger Næste artikel Fagredaktørerne guider til 2020: Her kommer de mest interessante politiske slag til at stå Fagredaktørerne guider til 2020: Her kommer de mest interessante politiske slag til at stå
Jobcentre skal betale Arnes pension

Jobcentre skal betale Arnes pension

SPAREKURS: Jobindsatsen skal trimmes for 1,1 milliard for at finansiere aftalen om tidlig pension. Det sker kun to år efter omfattende regelforenkling, som også medførte en milliardbesparelse. Fagforbund er stærkt bekymret.