Venstre: Alt var ikke bedre før kommunalreformen

Alting var bedre i gamle dage. Eller var det?

Det spørgsmål skal vi sommetider huske at stille os selv. For vi mennesker har en tendens til at give os hen til, at alt bare var bedre førhen.

Men det er heldigvis ikke hele sandheden. Og det er heller ikke tilfældet for landets kommuner og borgere, inden kommunalreformen blev til i 2007.

For selvom vi kan lade os gribe af nostalgien, så glemmer vi sommertider, hvorfor vi ændrer på ting. Men det er egentlig ikke så kompliceret. Det gør vi, fordi de ikke fungerer optimalt, som de er.

Og det var også tilfældet for vores kommunale struktur inden kommunalreformen. Det fungerede ikke. Hverken for kommunerne eller borgerne. Det var simpelthen nødvendigt at ændre på tingene for at løse en række større kommunale udfordringer.

Kunne ikke sikre ordentlig service
Da 271 mindre kommuner blev til 98 større, gjorde vi op med en lang række problemer på sags- og fagområder, som de små kommuner ikke var rustet og havde ressourcer og kompetencer til at håndtere fyldestgørende.

I mine øjne er der ingen tvivl om, at en opdeling af København vil styrke københavnernes demokratiske indflydelse og bringe dem tættere på magten

Anni Matthiesen (V)
Indenrigs- og kommunalordfører

Især mange yderkommuner i eksempelvis min valgkreds – nu Vejen og Billund Kommune – havde store udfordringer med at skaffe tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft. Sagt med andre ord: De små kommuner var for små til at sikre ordentlig service til sine borgere.

Sammenlægningen til de større kommuner sikrede flere specialiserede ansatte og dermed også en bedre sagsbehandling. Kvaliteten i den kommunale opgaveløsning blev højnet markant.

Med de større kommuner fulgte også naturligt en større økonomisk robusthed, så kommunerne ikke længere i samme omfang løber ind i budgetudfordringer, og det er blevet nemmere at administrere de kommunale udgifter gennem de årlige økonomiaftaler – hvorfor budgetter og aftaler nu også nemmere overholdes.

I det hele taget har overgangen fra 271 til 98 kommuner sikret en større faglighed, som gør det langt nemmere for de enkelte kommuner at navigere i fortsat enorme mængder kompleks lovgivning.

Alverdens udfordring blev ikke løst
Men når vi har behov for at spørge os selv, om alting var bedre i gamle dage, er det også et udtryk for, at alverdens kommunale udfordringer ikke på magisk vis blev løst med et snuptag ved kommunalreformen.

Der er ingen endegyldige sandheder og løsninger i en verden, der er i konstant udvikling. Derfor skal vi også fortsat være skarpe på, om vi stiller de rette betingelser til rådighed for både borgere og kommuner for at sikre den bedst mulige nære velfærd til borgerne.

I den sammenhæng er det også helt naturligt at værne om det lokale demokrati, som under sammenlægningen blev præsenteret for en række nye udfordringer med større afstand mellem kommune og borger. Derfor er det også afgørende, at vi fortsat har fokus på at bringe kommune og borger tættere sammen.

Men hvis indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) er bekymret for, om nogle af landets kommuner blev for store under sammenlægningen i 2007, så skulle vi måske i stedet sende blikket i retning af vores hovedstad og spørge os selv, om ikke København er blevet for stor til at være samlet i én kommune? Vores hovedstad har nemlig store udfordringer på en lang række parametre.

Besynderligt af ministeren
Når ministeren selv overvejer muligheden for at splitte kommuner med flere centerbyer op i to eller flere dele, så de bliver mere harmoniske, så er det i min optik besynderligt, at han slet ikke har øje for vores hovedstad.

Den vokser og vokser – og tæller i dag mere end en halv million indbyggere. Et tal, der i øvrigt kun forventes at stige i de kommende år.

I forbindelse med kommunalreformen var anbefalingen fra Strukturkommissionen, at en optimal kommunestørrelse skulle rumme omkring 30.000 til 50.000 indbyggere.

Vores hovedstad er altså groft sagt 12 gange større end Strukturkommissionens anbefaling. Derfor er det også helt uundgåeligt, at nærdemokratiet sættes over styr i København.

I mine øjne er der ingen tvivl om, at en opdeling af København vil styrke københavnernes demokratiske indflydelse og bringe dem tættere på magten.

Mindre silotænkning og mere gennemsigtighed. For afstanden mellem borger og beslutningstager vokser sig blot større og større for hver dag, der går.

Så svaret er nej. Alt var ikke bedre i gamle dage. Derfor skal vi heller ikke rulle kommunalreformen tilbage. Men vi har et fælles ansvar for at sikre, at det bliver endnu bedre fremover.

Både i hovedstaden og i resten af landets kommuner.