Debat

Vismænd: Succesfuld budgetlov er unødvendig ufleksibel

DEBAT: Budgetloven har bidraget til sunde finanser gennem bedre styring af de offentlige udgifter. Alligevel skal den ufleksible lov forbedres, skriver De Økonomiske Råds formand, Michael Svarer.

Budgetloven har til hensigt at bidrage til bedre budgetdisciplin, og erfaringerne peger på, at den del af loven har virket efter hensigten, skriver De Økonomiske Råds formand, Michael Svarer.
Budgetloven har til hensigt at bidrage til bedre budgetdisciplin, og erfaringerne peger på, at den del af loven har virket efter hensigten, skriver De Økonomiske Råds formand, Michael Svarer.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael Svarer
Formand, De Økonomiske Råd

De danske offentlige finanser er grundlæggende sunde. Der er udsigt til omkring balance på de offentlige finanser de næste mange år, og den offentlige gæld er blandt de laveste i EU. På meget lang sigt er der endda udsigt til et stigende overskud.

En væsentlig del af baggrunden for de sunde offentlige finanser er en række vigtige beslutninger, som danske politikere har truffet på vigtige områder. Ikke mindst velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsaftalen fra 2011 står som helt centrale landvindinger i forhold til at sikre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed.

Disse reformer er gode eksempler på det fremadrettede fokus, der er og har været i dansk politik.

Vi anbefaler, at man tillader "små og midlertidige" overskridelser af underskudsgrænsen, da det vil skabe mulighed for en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af finanspolitikken, når vi er nær underskudsgrænsen.

Michael Svarer, Formand, De Økonomiske Råd

En anden årsag til, at de offentlige finanser i dag er sunde, er, at væksten i de offentlige udgifter været ganske behersket de seneste ti år.

Den beherskede udgiftsvækst skal blandt andet ses i sammenhæng med vedtagelsen af budgetloven, som blandt andet indeholder fireårige udgiftslofter, som er en lovfastsat øvre grænse for de offentlige forbrugsudgifter og en sanktion ved overskridelser af udgiftslofterne.

Reglerne i budgetloven har til hensigt at bidrage til bedre budgetdisciplin, ikke mindst i kommunerne, og erfaringerne peger på, at denne del af budgetloven har virket efter hensigten.

Politikere binder sig til masten
Budgetloven indeholder også regler, der sætter grænser for underskuddet på de offentlige finanser, mere præcist den strukturelle saldo.

Formålet med denne grænse er ligesom udgiftslofterne og sanktionslovgivningen at bidrage til den finanspolitiske disciplin. Politikerne ønsker så at sige at binde sig selv til masten, så ubehagelige beslutninger om finansiering ikke bare udskydes til efterfølgende Folketing.

Ønsket om at begrænse muligheden for at underskudsfinansiere giver god mening og er også en del af de finanspolitiske regler, der gælder i EU og euroområdet. Den danske budgetlov er imidlertid på flere områder mere striks end det, der kræves af EU-reglerne.

Et omdiskuteret punkt er den konkrete grænse for det strukturelle underskud. Ifølge EU-reglerne tillades en underskudsgrænse på op til 1 procent af BNP, mens den danske budgetlov foreskriver et maksimalt underskud på 0,5 procent af BNP.

Den skrappere underskudsgrænse i budgetloven mindsker risikoen for at svække de offentlige finanser af kortsigtede og måske knap så velovervejede årsager.

Omvendt mindskes muligheden for at føre stabiliseringspolitik uden at komme i karambolage med grænsen, og risikoen for, at der bliver behov for stramninger, eksempelvis i perioder, hvor små årgange afløser større på arbejdsmarkedet, er alt andet lige større.

Der er således både argumenter for og imod at sænke underskudsgrænsen, og det er vanskeligt at give et entydigt svar på, om den ene eller anden underskudsgrænse er den bedste.

Læs også

Loven tillader ikke små overskridelser
Et andet område, hvor den danske budgetlov er skrappere end EU-reglerne, er mulighederne for såkaldte små og midlertidige overskridelser.

EU-reglerne giver mulighed for sådanne overskridelser, mens den danske praksis foreskriver, at enhver overskridelse skal korrigeres med undtagelse af situationer med exceptionelle omstændigheder.

Den skrappere danske fortolkning øger risikoen for, at der skal gennemføres uønskede og uhensigtsmæssige finanspolitiske opstramninger – eksempelvis i situationer, hvor der sker mindre ændringer i forudsætningerne bag beregningen af den strukturelle saldo, men som ikke bringer de offentlige finansers grundlæggende sundhedstilstand i fare.

I den seneste vismandsrapport diskuterer vi forskellige mulige ændringer af budgetloven. Vi understreger behovet for transparens og klare regler, og vi peger på, at det flerårige fokus kan øges eksempelvis ved at lade sanktionerne være baseret på udgiftslofterne over flere år.

Og vi anbefaler, at man tillader "små og midlertidige" overskridelser af underskudsgrænsen, da det vil skabe mulighed for en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af finanspolitikken, når vi er nær underskudsgrænsen.

Dokumentation

Temadebat: Hvad skal vi stille op med budgetloven?

Budgetloven er atter blevet et varmt politisk emne.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give et bud på, hvorvidt og hvordan budgetloven skal ændres.

Her er aktørerne:
  • Adam Wolf, direktør, Danske Regioner
  • Anders Eldrup, tidligere departementschef, Finansministeriet
  • Asker Voldsgaard, ph.d.-studerende, Institute for Innovation and Public Purpose, University College London
  • Henrik Christoffersen, forskningschef, Cepos
  • Jesper Jespersen, professor emeritus, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
  • Kristian Wendelboe, direktør, KL
  • Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Michael Svarer, overvismand, De Økonomiske Råd
  • Rune Møller Stahl, postdoc, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
  • Torben M. Andersen, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, og tidligere overvismand

I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Svarer

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, fhv. formand/overvismand, De Økonomiske Råd
cand.oecon (Aarhus Uni. 1997), ph.d. i nationaløkonomi (Aarhus Uni. 2000)

0:000:00