Direktør på Arbejdermuseet: En museumsreform skal åbne museerne for hele befolkningen

Af Søren Bak-Jensen
Direktør for Arbejdermuseet

Danske museer er på mange måder en succeshistorie.

De har oplevet stigende besøgstal og holder en høj faglig standard. Men på ét afgørende punkt står udviklingen stille.

En stor del af befolkningen bruger ikke museerne.

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen kan 56 procent af befolkningen betegnes som sjældne brugere af museer og 39 procent som deciderede ikke-brugere.

Det er ikke i sig selv et problem. Folk skal ikke tvinges på museum, og der er mange måder at møde kunst og kultur på.

Museerne har det primære ansvar for at åbne de usynlige døre, der holder mennesker med kort uddannelse ude, mens deres højtuddannede medborgere går direkte ind.

Søren Bak-Jensen
Direktør, Arbejdermuseet

Men problemet opstår, fordi de sjældne brugere har et tydeligt fællestræk, nemlig at det er mennesker med kort uddannelse.

Billedet er uændret gennem årtier, og det risikerer at blive forværret som konsekvens af covid-19.

Færre mennesker vil besøge museerne i de kommende år. Og der er stor sandsynlighed for, at det netop er de sjældne brugere, der først vil vælge museumsbesøget fra.

Kunst som et velfærdsgode
Uligheden i museumsbesøg er et problem for museernes selvforståelse som bredt inkluderende institutioner, der formidler væsentlige historier om vores fælles fortid og dermed skaber sammenhængskraft i befolkningen.

Men det er også et alvorligt problem for staten.

Hele pointen bag etableringen af en egentlig kulturpolitik i 1960’erne var at anerkende mødet med kunst og kultur som et velfærdsgode.

Som et bidrag til, at den brede befolkning kunne have adgang til og gavn af fagligt kvalificerede samlinger og formidling.

Men hvor tilgængeligheden formelt set er sikret gennem statsstøttede museer i alle egne af landet, så er den brede anvendelse af dem stadig en ikke-indfriet ambition.

En stor del af befolkningen oplever, at museernes tilbud ikke appellerer til dem. Det underminerer legitimiteten i et statsligt støttet museumsvæsen.

Staten har et ansvar
Museerne har det primære ansvar for at åbne de usynlige døre, der holder mennesker med kort uddannelse ude, mens deres højtuddannede medborgere går direkte ind.

Men staten har også et ansvar.

Det system, som statslige investeringer og støttekroner fordeles efter i dag, tager på ingen måde højde for brugersammensætningen på museerne. Og det giver ingen incitamenter til at appellere stærkere til nye brugergrupper.

Flere kulturpolitikere, og ikke mindst kulturminister Joy Mogensen (S), taler godt og engageret for, at kulturinstitutionerne skal nå bredere ud.

Men det nytter ikke noget, så længe kravene til museer for at opretholde statstilskud fokuserer på faglige standarder for bevaring, forskning, ledelse og økonomisk ansvarlighed og ser stort på, hvem brugerne er.

De faglige krav er vigtige. Men de er i vidt omfang kun midler til at kvalificere den samfundsmæssige værdi, som opstår, når mennesker bruger museerne og møder de væsentlige historier, som vi som samfund og individer er rundet af.

Museer skal bruges af alle
Tiden lige nu, hvor museumsbranchen på grund af covid-19 er tvunget til refleksion, er den helt rigtige at lancere en museumsreform i.

Sektoren skal genopbygges, og vi skal gribe chancen til at bygge bedre end det, der blev revet ned.

I den reform må det være et afgørende mål, at museerne i fremtiden ikke bare skal have flere besøgende. De skal bruges af alle, forstået som et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Mange af redskaberne til at nå målet er allerede til rådighed.

Et i internationalt perspektiv enestående bredt samarbejde om at tilbyde museumsundervisning til børn og unge og dermed grundlægge gode kulturvaner.

Banebrydende samarbejdsprojekter, der viser veje til at gøre museumsbesøg til en del af den faglige identitet hos murere, sosu-assistenter og procesoperatører, ligesom den er det hos gymnasielærere og andre akademikere.

Og en række fyrtårne i form af museer, der har formået at få rigtig mange brugere fra et bredt udsnit af befolkningen til at føle sig hjemme.

Det er tid til en museumsreform, der fremmer udviklingen på disse områder, til gavn for hele befolkningen.