Debat

Dansk Erhverv: Kulturvirksomheder må forene resultatskabelse med medarbejdertrivsel

Passion og begejstring driver ofte værket i kulturlivet. Men stærke følelser og projektejerskab kan hurtigt skabe konflikt og mistrivsel, hvilket man som moderne kulturvirksomhed må forholde sig aktivt til, skriver Michael Folmer Wessman.

De færreste kulturinstitutioner kan køres uden medarbejdere og et velfungerende samarbejde. Uden dem, intet show, skriver Michael Folmer Wessman.
De færreste kulturinstitutioner kan køres uden medarbejdere og et velfungerende samarbejde. Uden dem, intet show, skriver Michael Folmer Wessman.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Michael Folmer Wessman
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark har et skønt og rigt kulturliv med kunst og oplevelser, der både kan udfordre og underholde. Oftest er det bedst, når begge dele smelter sammen. Men bagom værket, forestillingen, koncerten eller udstillingen er der ligesom i enhver anden virksomhed et levende maskineri, der driver tingene, hvor der arbejdes, og hvor der er ledere og medarbejdere.

Et maskineri der i perioder er gearet til at køre på højoktan begejstring, når showet nu engang kører, men hvor der også hurtigt kan opstå metaltræthed i form af konflikter eller mistrivsel, hvis ikke der sker den nødvendige løbende vedligeholdelse og servicering af samarbejdet. Det har vi desværre set en del eksempler på i den seneste tid. 

Læren må være, at hvis man vil fungere som aktør i et moderne og professionelt kulturliv, må man også være klar på, at den helt centrale ledelsesopgave er at forme en sund og fælles kultur på arbejdspladsen og tage hånd om trivslen for de enkelte medarbejdere. 

Uden medarbejdere, intet show
Vi har som regel vores kulturoplevelser sammen med andre. Men det er også de kollegiale fællesskaber, der står bag de stærke kulturoplevelser. De færreste museer, biografer, koncertsteder, zoologiske anlæg, attraktioner, teatre og så videre kan køres uden medarbejdere og et velfungerende samarbejde. Uden dem, intet show. 

Temadebat

Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet i kulturbranchen?

Hvem har ansvaret for medarbejdere og ansattes trivsel og arbejdsforhold? Hvilken rolle spiller staten og fondene, der finansierer store dele af kulturlivet? Og hvad med de ledere, mellemledere og medarbejdere, der er med til at skabe det daglige arbejdsmiljø?

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive et indlæg og sende det til debatansvarlig Pernille Tørslev på [email protected] eller til Altingets debatredaktion på [email protected]

 

For ledelsen handler det derfor om at have både mod og værktøjer til at gribe og udvikle de rum, der kan understøtte og styrke et produktivt og afstemt medarbejderengagement. En dygtig ledelse afdækker og forholder sig aktivt til de holdninger og grundværdier, som er på spil i organisationen. 

Skal man have det bedste ud af samspillet, skal medarbejderne kunne se sig selv i projekter og i organisationens mål og retning. Om det er opgaven eller processen, kræver det at forventningsafstemningen er på plads. Det vil ikke kun minimere usikkerhed, men også sikre plads til og forståelse for de nødvendige fravalg. 

Med meningsfulde politikker for arbejdet kommer man langt, og de må gerne udvikles i samarbejde med medarbejderne. Så bliver der også givet et medansvar for at sikre, at politikkerne netop giver mening i den pågældende organisation. En del af ledelsens ansvar vil efterfølgende være at have et kritisk blik på, om både ledere og medarbejdere lever op til den formulerede politik i praksis – og om nødvendigt at gribe ind. 

Ledelsens ansvar for trivsel
Skal organisationen have det optimale ud af samspillet med medarbejderne, har ledelsen og den enkelte leder både ret og pligt til at skride ind, hvis forhold med betydning for organisationens resultater, kultur og trivsel skal ændres. 

Da ændringer ofte vil tage afsæt i forhold, der kan opleves personlige, kan det være en vanskelig samtale at tage. Det gælder i alle forhold, for eksempel hvis instrukser og deadlines ikke overholdes, der ikke udvises respekt for kollegaer, eller der ikke føres en ordentlig dialog med kunder eller gæster.

Den helt centrale ledelsesopgave er at forme en sund og fælles kultur på arbejdspladsen

Michael Folmer Wessman
Chefkonsulent i Dansk Erhverv

Uacceptabel adfærd kan hurtigt betyde negative konflikter, mistrivsel, mangelfulde leverancer eller utilfredse gæster. Her er det netop ledelsens ansvar at kunne tage de svære samtaler. Samtaler som samtidig er et nøgleværktøj i forhold til at udvikle organisationen. 

Når vi i Dansk Erhverv arbejder for at styrke de politiske rammer og vilkår for landets kulturerhverv, er det ikke kun målrettet de politiske beslutningstagere. Vi har også stærke kompetencer, der kan hjælpe kulturlivets ledere med at styrke både trivsel og arbejdsmiljø og understøtte det professionelle arbejde med sikre HR og ledelsesudvikling. Det kan være praktiske værktøjer i form af skabeloner og guides til politikformulering eller konkrete kurser og rådgivning. Så det er vores opfordring, at kulturlivet rækker ud.

Som moderne virksomheder er det kulturvirksomhedernes ansvar at favne og forene resultatskabelse og medarbejdertrivsel. Heldigvis er der god inspiration og hjælp at hente.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Folmer Wessman

Chefkonsulent, Dansk Erhverv - Turisme, Oplevelse og Kultur
MSc i Business Administration og filosofi (CBS 2010)

0:000:00