DM Kultur og Medier: Dårlig trivsel koster dyrt

Historikeren, der formidler ny viden om besættelsestiden. Arkæologen, der gør nye fund i landskabet. Dramaturgen, der skaber fascinerende fortællinger på teaterscenen. Kunsthistorikeren, der viser nye lag i et ellers kendt maleri. 

Det er eksempler på medarbejdertyper, der beriger kulturlivet og samfundet, når de leverer højtkvalificerede arbejdsindsatser og engagement på museer, teatre eller biblioteker. Men det er også medarbejdertyper, der ofte efterlades med et alt for ringe arbejdsmiljø af lederne og bestyrelserne på kulturinstitutionerne. 

Overskrifter om voksenmobning, truende adfærd og sexisme fra den øverste ledelse i museumsverdenen har fyldt meget de seneste mange år. Så sent som i februar gik Arkens direktør på pension, efter at 20 medarbejdere havde klaget over et ”psykisk terroriserende arbejdsmiljø”.

I sommer måtte Aros’ direktør fratræde sin stilling som følge af en undersøgelse, der blandt andet afdækkede krænkelser, og tidligere på året var det ledelsen på Nationalmuseet, der var under hård kritik. Selvom det ikke repræsenterer virkeligheden på alle kulturinstitutioner, er de udtryk for tendenser, der dominerer på alt for mange arbejdspladser.

Dårlig trivsel koster dyrt
Ifølge DM’s seneste arbejdsmiljøundersøgelse er branchen ”kultur og fritid” den branche, hvor det står værst til med det psykiske arbejdsmiljø. Af de cirka 500 personer, der svarede på undersøgelsen, sagde hele 42 procent, at deres arbejdsmiljø var dårligt.

Og flere end to ud af tre svarede, at de føler sig så drænede af deres arbejde, at det går ud over deres privatliv. Næsten to ud af tre sagde, at deres arbejdsplads er præget af stress. Og hver anden følte ikke, at de kan tale åbent om deres psykiske arbejdsmiljø. 

Det er en udvikling, vi skal have gjort noget ved. For det koster mennesker, kulturliv og samfund dyrt, når arbejdsglæden og engagementet hos kulturmedarbejderne ødelægges af dårlig trivsel og rovdrift på arbejdskraft.  

For ikke alene skader det kulturmedarbejdernes evne til at være kreative, få nye ideer og levere indhold af høj kvalitet til publikum, hvis de omgives af usikre vilkår og krænkelser. Det risikerer også at sende stadig flere af dem ud i sygemeldinger og behandlingskrævende forløb, der koster for samfundet.

Derfor skal der lige nu og her tages hånd om arbejdsmiljøet i kulturbranchen. Og det skal ske hurtigt og professionelt med seriøse indsatser fra lederne – og med inddragelse af medarbejderne selv.

En del af løsningen er i den forbindelse, at kulturlivets ledere tager et opgør med deres alt for omfattende brug af løse og tidsbegrænsede ansættelser på kulturinstitutionerne. I dag er hele 17 procent af DM’s medlemmer i branchen ”kultur og fritid” ansat i tidsbegrænsede ansættelser.

Og medlemmerne af denne gruppe kan ofte have sværere ved at påpege arbejdsmiljøproblemer, fordi de ofte ikke har haft mulighed for at lære deres arbejdspladser ordentligt at kende, og fordi de kan frygte, at kritiske udtalelser fører til manglende forlængelser af deres ansættelser.

Derfor bør arbejdsgiverne sikre flere stabile og faste ansættelser, mens politikere og private fonde bør arbejde for mindre usikre budgetter på kulturinstitutionerne, så mulighederne for fastansættelser forbedres.  

Tillidsmænd er afgørende
Derudover bør ledelserne udvikle deres evne til at sikre en organiseret dialog med medarbejderne om arbejdsmiljøet på de enkelte arbejdspladser. Der findes allerede gode rammer for arbejdet med arbejdsmiljøet – som er sikret af arbejdsmarkedets parter og lovgivningen.

Her er det dog afgørende, at arbejdsgiverne overholder de lovpligtige krav, for eksempel ved at gennemføre arbejdspladsvurderinger (APV) og ved at få fulgt op på undersøgelserne efterfølgende. 

Arbejdsgiverne bør sikre flere stabile og faste ansættelser, mens politikere og private fonde bør arbejde for mindre usikre budgetter på kulturinstitutionerne

Anders Dalsager
Formand for DM Kultur og Medier

Endelig er det essentielt, at der bliver valgt tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter ude på de kulturelle arbejdspladser. For det er langt nemmere at gøre noget ved problemerne for en tillidsrepræsentant, der kan udtale sig på vegne af kollegerne, end for den enkelte medarbejder, der kan frygte at risikere sit job ved at stille sig frem.

De tillidsvalgte er med til at sikre en god dialog mellem ledelse og medarbejdere og kan samtidig holde arbejdsgiverne op på de lovmæssige krav. 

Arbejdsgivere skal holdes op på lovgivningen
Som fagforening holder vi i DM arbejdsgiverne op på lovgivningen, og vi uddanner vores tillidsvalgte og understøtter dem og vores medlemmer i at tage de nødvendige snakke med arbejdsgiverne i hverdagen. For det er altafgørende, at vi anvender og overholder det system, vi har oparbejdet igennem mange år, hvis vi skal sikre et godt arbejdsmiljø i kulturbranchen.

Men samtidig vil vi også gerne have gang i en fælles dialog på tværs af medarbejdergrupper, ledere, kulturpolitikere og bestyrelser i det danske kulturliv: Hvordan får vi skabt flere rimelige ansættelsesforhold og mere stabile arbejdsvilkår i en branche, der alt for ofte havner i avisoverskrifterne med skandalehistorier?