Niels Frid: Danske manuskriptforfattere og skuespillere gør klogt i at følge Hollywood-strejken nøje

Strejkerne har nu været i gang i snart et halvt år. Det er før set, at folk vil have mere i løn. Både forfattere og skuespillere vil også have bedre royalties, når deres indhold bliver genanvendt på streamingplatforme.

Men det afgørende nye er, at man i det hele taget vil have strammet reglerne for brugen af kunstig intelligens. Strejken er det første store slag om kunstig intelligens og kan derfor blive retningsgivende for kommende slag om AI.

Man kan med nogen ret spørge, hvad filmfolkenes strejke i Hollywood betyder for os i Danmark? En hel del, lyder mit svar.

Royalties fra streaming

I en sæson, hvor amerikanske film som Oppenheimer og Barbie holder danske biografer oven vande rent økonomisk, er det særdeles alvorligt, at Hollywood ligger dødt hen hvad angår filmproduktion.  

De film, der skulle have fået folk i biografen nu og i 2024, er nu i stedet enten udskudt eller aflyst. Oven på år med corona kan et år uden Hollywood-film føre til biografdød i Danmark. Sådan ser det faktisk ud lige nu.

Når forfattere og skuespillere ikke bøjer sig i konflikten om royalties er det, fordi de mener, at måden, de bliver honoreret på nu og i al fremtid, ikke længere er tidssvarende.

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator

Når konflikten er gået i hårdknude, skyldes det nemlig, at den handler om livsvigtige principper for skuespillere og forfattere. En konflikt om royalties lugter måske lidt af teknikaliteter, men handler i virkeligheden om selve grundlaget for filmproduktion.

Det kræver nok en forklaring: Royalty giver man til rettighedsindehavere. Forfattere har rettigheder til deres manuskripter, skuespillere til deres præstationer på lærred, skærm eller scene.

I gamle dage fik folk et honorar for deres arbejde og så en procentsats, hver gang værket blev solgt. På tv fik man et genudsendelseshonorar.

Men på streamingtjenesterne vises film- og tv-serier i princippet hele tiden til evig tid. Det kræver en ny måde at afregne på, mener forfattere og skuespillere, der føler sig snydt af streamingtjenesterne.

Herhjemme har forfatteren Jesper Stein forsøgt at rejse en tilsvarende debat om honorering af lydbøger, som heller ikke er særlig fordelagtig for forfattere.

Når forfattere og skuespillere ikke bøjer sig i konflikten om royalties er det altså, fordi de mener, at måden, de bliver honoreret på nu og i al fremtid, ikke længere er tidssvarende. Af samme grund vurderes det i USA, at skuespillerne er klar til at fortsætte strejken til den bitre ende.

AI i filmbranchen

Når det kommer til kunstig intelligens, er situation endnu skarpere trukket op. Spørgsmålet er ikke så meget, om man er for eller imod kunstig intelligens, men om i tide at få aftalt nogle retningslinjer, der sikrer skuespillere og forfattere mod det helt store tab af rettigheder.

Det handler om selve implementeringen af kunstig intelligens i underholdningsindustrien. "AI skal være en forstærkning af menneskelige evner, ikke en erstatning", som skuespillernes chefforhandler har formuleret det i Politiken.

Hollywood er kendt for at være et såkaldt "udviklingshelvede", hvor manuskriptforfattere i hobetal hyres til at skrive videre på hinandens historier.

Den første forfatter finder på plottet til en film og skriver et udkast. Den næste forfatter trækker linjerne i udkastet op, så de fungerer bedre dramatisk. Den tredje uddyber persontegningen af filmens hovedroller. Den fjerde giver miljøtegningen lidt mere farve. Den femte indskriver en biljagt eller skudduel. Den sjette indskriver en romantisk konflikt mellem filmens kvindelige blondine og mandlige hovedperson.

Og sådan bliver det ved, indtil rigtig mange manuskriptforfattere har skrevet hver sin lille del af manuskriptet. Det er slemt nok, når det kommer til honorering af den enkelte forfatter.

Men hvad nu, hvis halvdelen af fremtidens forfattere bliver robotter, der styret af kunstig intelligens fintuner filmmanuskripterne? Vil robotternes del af honoraret så blive fratrukket de levende forfatteres?

Manuskriptforfatterne frygter simpelthen, at de i fremtiden kommer til at afstå dele af deres honorar til robotter, der jo arbejder gratis, når først de er opfundet.

Også betydning i Danmark

Tilsvarende frygter skuespillerne, at man i fremtiden med kunstig intelligens vil kunne kopiere deres kroppe og anvende dem på film, i spil, animation og videoer.

Det vil være naivt at tro, at robotter med kunstig intelligens ikke også truer danske kunstnere. Det gør de.

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator

En udvikling, hvor filmselskaberne anvender digitale replica af velkendte skuespillere, truer hele skuespillerstanden, og derfor ser vi superstjerner som Clooney, Pitt og Sarandon demonstrere side om side med unge studerende fra skuespilskolerne.

Filmstrejken i Hollywood kan hurtigt få meget konkret betydning for danske biografejere og filmelskere i det hele taget, simpelthen fordi der kommer til at mangle spektakulære filmnyheder i de tilbageværende biografer.

Danske manuskriptforfattere og skuespillere gør også klogt i at følge strejken nøje.

Selvfølgelig er udviklingen af kunstig intelligens nået længere i USA end her. Men det vil være naivt at tro, at robotter med kunstig intelligens ikke også truer danske kunstnere. Det gør de. Og det er som bekendt lige nu, fremtiden begynder.