Debat

Renosam blander æbler og pærer - igen

DEBAT: Skyttegravskrigen mellem Dansk Industri og Dansk Erhverv på den ene side og Renosam på den anden fortsætter. DI og DE mener RenoSam peger på fiktive problemer.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bjarne Palstrøm
Miljøchef, Dansk Industri og 

Mette Herget
Miljøchef, Dansk Erhverv

Vi må desværre konstatere, at RenoSam endnu engang blander tingene sammen i debatten om affaldssektorens organisering. Vi vil derfor gerne slå fast, hvordan affaldssystemets miljømålsætninger og kontrol hermed er indrettet.

Regeringens miljømålsætninger på affaldsområdet, f.eks. hvilke genanvendelige fraktioner, der skal udsorteres på virksomhederne, fastsættes i regeringens affaldsstrategi. Den revideres hvert fjerde år.

Tilsynet med virksomhederne foretages af kommunerne. Sådan er det i dag og sådan er det også i fremtiden!

Derfor er det uden sammenhæng med virkeligheden, når RenoSam taler om, at private genanvendere vil tage guldet og lade resten ligge. Nogle affaldsfraktioner har en positiv værdi, og dem får en affaldsproducent penge for fra genanvendelsesfirmaet.

Bjarne Palstrøm og Mette Herget
Dansk Industri og Dansk Erhverv

Miljøbeskyttelsen er uændret
Der er derfor ikke lagt op til ændringer af miljømålsætningerne eller i kommunernes tilsyn med virksomhedernes affaldshåndtering i den politiske aftale om affaldssektorens organisering.

Det handler kort fortalt om, hvem der skal håndtere affaldet, på hvilke vilkår og hvilken indflydelse kommunerne har for valg af genanvendelsevirksomhed.

Derfor er det uden sammenhæng med virkeligheden, når Renosam taler om, at private genanvendere vil tage guldet og lade resten ligge. Nogle affaldsfraktioner har en positiv værdi, og dem får en affaldsproducent penge for fra genanvendelsesfirmaet.

Andre derimod har en negativ værdi, og dem betaler affaldsproducenten genanvendelsesfirmaet for at håndtere. Sådan er det i dag, og sådan er det også i fremtiden!

Det er et helt almindeligt vilkår for de fleste produktionsvirksomheder, at produktionen har en række afledede miljøomkostninger.

Derfor arbejder mange industrier også målrettet på at minimere spild - dels er det en miljøbelastning, de fleste industrier gerne vil undgå, og dels er det omkostningstungt.

Markedet vil fungere
Pointen er, at når kommunerne lever op til deres tilsynsforpligtelse, så vil der også være et marked for de affaldsstrømme, som affaldsproducenterne skal betale for at få håndteret.

Og hvis affaldet er til stede, så skal der nok være aktører blandt genanvendelsesindustrierne, der vil påtage sig at sikre den bedst mulige genanvendelse af affaldet.

Vi er sikre på, at når det genanvendelige erhvervsaffald bliver konkurrenceudsat, så giver det samlet set en billigere håndtering.

Ønsker regeringen en bedre genanvendelse på et område, så gælder det som i dag, at så må Miljøministeriet indføre krav om udsortering af fraktionen i affaldsområdets bekendtgørelser.

Hvordan indretter vi det nye system?
Vi synes derfor, at det, der er interessant at debattere, er, hvordan vi indretter det nye system. På hvilke vilkår skal Miljøstyrelsen godkende genanvendelsesanlæg og indsamlere af genanvendeligt erhvervsaffald?

Og hvordan sikrer vi, at kommunerne lever op til den tilsynsforpligtelse, de har efter miljøbeskyttelsesloven?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Hartvig Simonsen

Direktør, Amager Ressourcecenter, vicepræsident, Cewep, næstfordmand C4
cand.merc.jur. (CBS. 2003), master of coroporate communication (AAU 2010)

0:000:00