Debat

Ph.d.-studerende: Kæmpevindmøllerne i Thy accelerer konflikten mellem klima og biodiversitet  

Overgangen til vedvarende energi kan risikere at trumfe beskyttelsen af biodiversitet og lokalsamfund. Derfor bør beslutningstagere tænke planer for biodiversitet og udvidelsen af vedvarende energi sammen, skriver David Paaske.

For at mindske konflikten mellem klimahandling og biodiversitet er der brug for en diskussion, om hvor langt klimatiltagene må gå i forhold til skade på miljøet og lokale menneskers levevilkår, skriver David Paaske.
For at mindske konflikten mellem klimahandling og biodiversitet er der brug for en diskussion, om hvor langt klimatiltagene må gå i forhold til skade på miljøet og lokale menneskers levevilkår, skriver David Paaske.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
David Matias Paaske
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi er afgørende for at standse de menneskeskabte klimaforandringer.

Ikke desto mindre kan vedvarende energianlæg, såsom vindmøller, være enormt pladskrævende og være i konflikt med beskyttelse af biodiverstet og lokale menneskers levevilkår. 

For at mindske konflikten mellem klimahandling og biodiversitet er der brug for en diskussion, om hvor langt klimatiltagene må gå i forhold til skade på miljøet og lokale menneskers levevilkår.

Miljø er i konflikt med mennesker

Denne diskussion er særdeles relevant i Thy, lige uden for Østerild, hvor planerne om at opføre prototypemøller på op til 450 meter, hvilket vil gøre dem til verdens højeste, er på tegnebrættet. Vindmøllerne vil nå halvanden gang højden af Eiffeltårnet.

Det kommer dog ikke uden en pris.

Læs også

Omkring 24 huse og gårde risikerer at skulle eksproprieres. Hertil kommer Thylejren, der engang husede John Lennon og nu huser omkring 100 voksne og 18 børn, som også står til at blive nedrevet på trods af sin enorme kulturelle værdi.  

Udfordringen bliver især akut af det faktum, at vi i Danmark kun har 14 til 15 procent af vores areal dækket af skov på grund, og der i løbet af de seneste mange år er set en tilbagegang for biodiversiteten.

Vindmøller truer dyr

Det er dog ikke udelukkende menneskene i nærområdet, det går udover, men i høj grad dyrene. De gigantiske vindmøller, selvom de er tiltænkt at reducere CO2-udledningen, kan medføre store tab af levesteder og føre til negative påvirkninger på vegetation og dyreliv.

Vi kan ikke antage at beskyttelse af biodiversitet og CO2-reduktioner går hånd i hånd.

David Paaske
Ph.d.-studerende, Norges Artistiske Universitet

Selvom dyrene er nødsaget til at migrere, på grund af at deres habitater bliver ødelagt, er biodiversitet dog også vigtigt, eftersom det opretholder vitale økosystemprocesser, som vi mennesker er afhængige af.

Lektionen, vi skal drage af denne problematik, er, at vi ikke kan antage at beskyttelse af biodiversitet og CO2-reduktioner går hånd i hånd, der kan forfølges sammen uden nogen fare for konflikt.

Eftersom de tiltag, som skal tackle klimaforandringerne, kan true dyrenes livsbetingelser og resultere i, at hundredvis af mennesker skal flytte fra deres hjem, er det nødvendigt at rejse spørgsmålet, om hvor langt klimatiltagene må gå i forhold til skade på miljøet, dyrene og menneskene i lokalområdet.

Læs også

Svaret, på hvorvidt klimahandling bør trumfe miljøbevarelse, virker måske indlysende taget klimakrisens omfang taget i betragtning.

Det bemærkelsesværdige ved det spørgsmål er dog, at på den ene side er kæmpevindmøllerne med til at løse klimakrisen, men på den anden side gør opførelsen af dem enorm skade på lokalmiljøet og dyrene.

Hvis vindmøllerne bliver opført, ser det ud til at klimaløsninger trumfer miljøbevarelse og respekten for dyrenes levesteder.

Konflikt kan løses

Der er brug for en dybdegående diskussion om, hvor langt klimatiltagene må gå i forhold til skade på miljøet og lokale menneskers levevilkår.

Der er brug for en dybdegående diskussion, om hvor langt klimatiltagene må gå i forhold til skade på miljøet og lokale menneskers levevilkår.

David Paaske
Ph.d.-studerende, Norges Artistiske Universitet

En løsning er, at beslutningstagerne skal arbejde hårdt for at sikre, at globale bevarelsespolitikker for de lokale mennesker og dyrelivet er retfærdigt udformet og implementeret samt retfærdige i deres virkninger.

På den måde sikrer vi, at både dyrenes og menneskes interesser bliver taget i betragtning.

Selvom der ofte er negative samspil mellem bevarelse af biodiversitet og udvidelsen af vedvarende energi, planlægges politikker til at fremme disse to mål typisk separat.

For at undgå, at vedvarende energi kompromitterer biodiversitet og en stærk lokalbefolkning, bør beslutningstagerne afstå fra at kigge på bevarelsen af biodiversitet og udvidelsen af vedvarende energi som separate politikker.  

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

David Matias Paaske

Ph.d.-studerende i Filosofi, Norges Arktiske Universitet

0:000:00