Forbrændingssektoren står over for at skulle investere milliarder i ny kapacitet til erstatning for nedslidt forældet kapacitet. Alle aktører, kommunerne såvel som private, har brug for at kende de langsigtede rammevilkår, når der skal investeres. Lad os derfor fokusere på opgaven. Lad os tale løsninger, der er mulige og politisk realiserbare.

En tværministeriel embedsmandsgruppe foreslår en licitationsmodel. Kernen i modellen er, at al behandling af affald skal udbydes. Samtidig skal de kommunale forbrændingsanlæg omdannes til aktieselskaber, og hvile-i-sig-selv princippet skal afskaffes.

Kommuner i intern konkurrence
Embedsmandsudvalget mener, at kommunerne skal have mulighed for at agere på et liberalt marked. Kommunerne skal kunne tjene (og tabe) penge i konkurrencen med andre kommuner og private aktører. De penge, kommunerne tjener, kan bruges til at finansiere børnehaver, folkeskoler, ældrepleje eller andre kommunale opgaver. Denne forståelse af forslaget er bekræftet af embedsmandsudvalget på de informationsmøder, der har været afholdt.

Interessant. Viser embedsmandsudvalget her en vej ud for de hårdt plagede kommuner? Åbnes der for en helt ny mulighed for at finansiere kommunale velfærdsydelser?

Trækker vi her tæppet væk under den politiske målsætning om nul vækst i den offentlige sektor?

Hvis kommuneskatten ikke rækker, og bloktilskuddet ikke slår til, så bare rolig! Kommunerne får nu mulighed for at bruge kommunekassen til at udkonkurrere andre kommuner eller private virksomheder og derefter plukke borgerne på det takstfinansierede område. Overskuddet fra det takstfinansierede område kan kommunen så bruge på det nødlidende skattefinansierede område.

Undskyld, men RenoSam spørger: Kan det virkelig være rigtigt?

Der er noget af en nyskabelse. Intet mindre end et kvantespring i forståelse af, hvordan kommunernes økonomi kan indrettes. Aldrig før har kommunerne kunne tjene penge på den daglige drift et kommunalt forsyningsområde.

Ny retning
I mange år har alle pile da også peget helt i den modsatte retning.

Ved el-liberaliseringen blev der indført skrappe krav om, at sideordnede aktiviteter skulle udskilles og frasælges. Ved liberaliseringen af vandsektoren blev der indført krav om, at eventuel indtjening skulle forblive i sektoren. Ved ændringen af know-how loven (lov 548) blev kommunernes muligheder for at deltage i kommercielle aktiviteter indsnævret væsentligt.

Den politiske filosofi har hidtil været, at kommunen ikke skal beskæftige sig med opgaver, som kan løses af det private marked. Dette synes da også at være den grundlæggende tankegang bag bl.a. regeringens aktuelle Vækstforum og den tidligere kvalitetsreform.

Den licitationsmodel som embedsmandsgruppen foreslår, ligger efter RenoSams opfattelse helt uden for hvad der synes at være politisk muligt. Det er ærgerligt, fordi vi har stort behov for at diskutere og finde mulige løsninger.

På baggrund af affaldsdirektivet blev det brandbare erhvervsaffald de facto liberaliseret pr. 12. december 2010. Det haster derfor med at finde en ny model for forbrændingssektoren. Lad os derfor fokusere på opgaven. Lad os tale løsninger, der er mulige og politisk realiserbare.