Lektor: Skovrejsning er værdiløs som klimaløsning

Selvom skovrejsning har et stærkt brand som grønt, gør plantning af ny skov hverken noget godt for klimaet eller biodiversiteten. Det skriver lektor Hans Henrik Bruun.

Placeholder image
Træer, der bliver plantet i disse år, vil ikke se meget anderledes ud end dem i Bakkely Skov og vil ikke kunne binde CO2 i atmosfæren i 2050, hvor det er meningen, at vi skal være helt CO2-neutrale, skriver Hans Henrik Bruun. Foto: Privatfoto: Hans Henrik Bruun, 2019.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Er skovrejsning en central klimaløsning? Det korte og helt entydige svar er nej. Det kræver nok en forklaring, for træplantning har et stærkt brand som "grønt". Faktisk så stærkt et brand, at det danske samfund over de kommende år vil bruge mere end en milliard skattekroner på skovrejsning i klimaets navn.

Temadebat

Hvad betyder skovrejsning egentlig for klimaet og biodiversiteten? 

Danmark skal have mere skov, som skal være med til at sænke CO2-udledningen og øge biodiversiteten. Det skal en ny klimaskovfond, som blev vedtaget af et enigt Folketinget i 2020, sikre.

Første ansøgningsrunde for Klimaskovfonden blev afsluttet tidligere på foråret, og her var interessen stor. Intet mindre end hver tredje kommune udviste nemlig interesse for at tage del i nye projekter.

Samtidig skal pensionsselskaber ifølge et nyt lovforslag have lov til at eje skov og tilbyde deres kunder flere klimavenlige investeringer. 

"Træ binder CO2 og kan bruges som byggematerialer og til møbler. Det gør skove til en væsentlig del af en bæredygtig omstilling, som hvis de dyrkes rigtig, også kan bidrage til biodiversiteten", lyder det fra Anders Damgaard, koncernfinansdirektør i PFA Pension.

Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Aarhus Universitet, er dog skeptisk ved tanken om, at pensionskasserne skal kunne gøre noget godt for både klimaet og biodiversiteten, samtidig med at de skal tjene til deres kunder på skovene.

"På trods af skovbrugslobbyisternes forsøg på at fremstille skovbrug som en naturvenlig arealdisponering, så er sandheden, at tømmerproduktion og biodiversitet er yderst vanskelige at kombinere".

For at blive klogere på, hvad den øgede skovrejsning herhjemme kommer til at betyde for klimaet og biodiversiteten, sætter Altinget Miljø i en kommende temadebat fokus på skovrejsning, når vi spørger en række aktører og eksperter: 

  • Hvor vigtigt skovrejsning er for klimaet?
  • Hvilke konsekvenser kan skovrejsningen have for biodiversiteten?
  • Hvad betyder det for den grønne omstilling, at pensionsselskaber har fået fået lov at eje skove?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til lukas@altinget.dk.

Hugstop frem for skovrejsning

Der er da heller ikke nogen tvivl om, at en betydelig del af dagens danske skovareal er opstået som skovrejsning og gennem tiden har leveret en masse nyttige skovbrugsprodukter som for eksempel gavntræ. Ligesom skovrejsning har givet borgerne nogle bynære hundeskove. Men i virkelighedens verden er skovrejsning som klimaløsning mere blålys end "grønt".

For det første virker skovrejsning som klimaløsning alt for langsomt i forhold til Paris-aftalen og den heraf afledte danske klimalov, hvis formål er at sikre en 70 procents reduktion af drivhusgasudledningen i 2030 i forhold til 1990 og at sikre, at Danmark bliver et helt klimaneutralt samfund senest i 2050.

Men træer, der plantes i 2022, vil blot være otte år gamle i 2030 og 28 år gamle i 2050 – billedet viser en cirka 20 år gammel statslig skovrejsning ved Korsør. Træerne vil ganske enkelt ikke opnå en størrelse, hvor de for alvor binder kulstof fra atmosfæren og lagrer det i lang tid. Den effektive måde at sætte skub i binding af kulstof fra atmosfæren er ved ikke at fælde etablerede skove i fuld funktion – altså et hugstop i Paris-aftalens løbetid.

Det er ikke bedre grunde til, at Danmark skulle være selvforsynende med træ, end at vi skulle være selvforsynende med rødvin. Begge dele produceres bedre og billigere i andre lande.

Hans Henrik Bruun, lektor, Københavns Universitet

Uegnet til træproduktion

Den anden grund til, at skovrejsning er en ringe klimaløsning for Danmark, er, at træproduktion – set i et lidt større perspektiv – er en meget ineffektiv måde at bruge danske landarealer på.

Hvis vi havde al plads til vores rådighed, ville skovrejsning da sikkert være bedre som klimaløsning end ingenting. Men virkeligheden er, at der er konkurrence om pladsen i det danske landskab. Bruges et areal til skovrejsning, kan det ikke samtidig bruges til landbrug, by eller vild natur. Danmark er fra naturens hånd enestående godt skikket til landbrug, mens vi har nære nabolande med klima og jordbundsforhold, som omvendt er uegnede til landbrug, men som til gengæld passer fint til skovbrug.

I dag dækkes cirka 12 procent af forbruget af gavntræ af den hjemlige produktion, mens en noget større andel af forbruget gælder for træbaseret bioenergi. Skulle det samlede danske forbrug dækkes ved hjemlig produktion, skulle en meget stor del af landet plantes til med plantageskov. Altså forsat jordbrug, blot med en ny afgrøde.

Skovbrugsprodukter kan snildt importeres fra nabolande, mens menneskers behov for boliger og for naturoplevelser i hverdagen og weekenderne ikke kan importeres. Det er ikke bedre grunde til, at Danmark skulle være selvforsynende med træ, end at vi skulle være selvforsynende med rødvin. Begge dele produceres bedre og billigere i andre lande.

Hvis vi betragter skovrejsning med det formål at producere flis og anden bioenergi, så taber skovrejsning igen med længder – til solceller. Der findes tilsyneladende ikke nagelfaste tal på forskellen i, hvor effektivt henholdsvis solpaneler og træer opfanger og lagrer solens energi, men et løst overslag peger på, at solceller er mere end 100 gange så effektive som træer. Det vil sige, at alternativet til 100 hektar skovrejsning er én hektar solfarm og 99 hektar til alle mulige andre formål, for eksempel vild natur eller produktion af fødevarer.

Verden står midt i to samtidige kriser – en klimakrise og en biodiversitetskrise. Danmark bør som samfund benytte forskningsbaserede virkemidler, der modvirker begge kriser samtidig. Skovrejsning bidrager ikke effektivt til nogen af delene.

Hans Henrik Bruun, lektor, Københavns Universitet

Ikke en løsning på biodiversitetskrisen

Nogle vil måske indvende, at skovrejsning er vigtig for biodiversitet og grundvand. Men begge påstande er decideret forkerte.

Det klart mest effektive virkemiddel til at sikre levesteder for hele udtrækket af dyr, planter og svampe, er nærintakte økosystemer med alle deres naturlige processer – altså vild natur.

I vild natur drænes vandet ikke bort som i plantageskov. Vandet giver levesteder og sikrer langvarig lagring af kulstof i form af tørv. På samme måde med grundvand til brug som drikkevand.

At ophøre med landbrugsdrift og brug af kunstgødning og pesticider er godt. Men at plante træer på de udtagne arealer, nedsætter både grundvandsdannelsens mængde og kvalitet. Permanent ugødsket græsland – altså eng- og overdrevsvegetation – giver langt mere og bedre grundvand.

Der er intet juridisk til hinder for at bruge ugødsket græsland som permanent beskyttelse af grundvandsmagasiner, på samme måde som man måske i dag bruger fredskovbestemmelsen. Der har gennem årtier udviklet sig et symbiotisk forhold mellem vandforsyningsselskaberne og skovbrugerhvervet, således at vandkunderne betaler for en stor del af skovrejsningsprojekterne i Danmark.

Men den ordning kan ikke begrundes med saglighed eller fakta. Uanset om pengene kommer fra statskassens skattekroner eller fra vandkunderne, er der egentlig bare tale om skjult erhvervsstøtte til skovbruget på falske præmisser.

Verden står midt i to samtidige kriser – en klimakrise og en biodiversitetskrise. Danmark bør som samfund benytte forskningsbaserede virkemidler, der modvirker begge kriser samtidig. Skovrejsning bidrager ikke effektivt til nogen af delene. Derfor er det decideret uklogt at poste milliardbeløb i skovrejsning i Danmark.

Læs også

Omtalte personer

Hans Henrik Bruun

Lektor, Biologisk Institut, Københavns Universitet
cand.scient, ph.d.

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser