Professor: Klimapolitikken, der vil begrænse de globale temperaturændringer, giver konflikter om arealanvendelse

FN's klimaekspertpanel, IPCC, har netop udgivet sin sjette videnskabelige vurderingsrapport om reduktion af drivhusgasser.

{{factbox:127389:R}}

Her konkluderer de, at spørgsmålet om arealanvendelse til fødevareproduktion, skovdrift og energiafgrøder er et område, hvor vi skal være særligt forsigtige, hvis vi vil undgå konflikter mellem reduktion af drivhusgasser og FN's bæredygtighedsmål.

Der kan for eksempel være konflikter mellem at øge skovarealet med henblik på at binde mere CO2 i biomassen og samtidig at sikre indkomster og fødevarer til den lokale befolkning. Dyrkning af energiafgrøder på arealer, som alternativt kunne anvendes til fødevareproduktion, kan tilsvarende have negative effekter på lokal indkomstdannelse, fødevareforsyning og på adgangen til vand.

Alt i alt er der altså et stort behov for at samtænke arealanvendelse på tværs af sektorer og integrere indsatser for etablering af synergier med bæredygtige udviklingsmål.

Udfordringer og mulige konflikter kan komme til at spille sig ud i en EU- og dansk sammenhæng, hvor spørgsmål om landbrugsdrift, fødevareforsyning, økologi, bioafgrøder og naturskov versus produktionsskov trænger sig på.

Kirsten Halsnæs
Professor i klima og økonomi, DTU

Biodiversiteten særligt afhængig af Paris-aftalen

I forbindelse med biodiversitet indebærer klimaændringerne nogle særlige udfordringer. I februar udgav IPCC en anden videnskabelig hovedrapport, som opgør konsekvenserne af forskellige niveauer for globale temperaturændringer.

Det vurderes her, at netop økosystemer og biodiversitet er områder, som er særligt følsomme overfor selv lave temperaturændringer. Det betyder så også, at netop disse områder i høj grad har brug for, at Paris-aftalens mål om at begrænse de globale temperaturændringer til at være under to eller 1,5 grader, er enormt påtrængende.

Dermed kompliceres afvejningen mellem klimapolitik, som fremmer lavere drivhusgasudslip, hvilket som nævnt ovenfor for eksempel kunne indebære dyrkning af energiafgrøder og øgede skovarealer, og så undgåelsen af at kompromittere vigtige dele af FN's bæredygtighedsmål.

Oven i det kommer så spørgsmålet om, hvordan alternative afgrøder på landbrugsjord og forskellige former for skovdrift påvirker biodiversiteten.

IPCC's konklusioner refererer til international sammenhænge, hvor spørgsmålet om udviklingslandenes muligheder for at realisere bæredygtige udviklingsmål spiller en vigtig rolle. Udfordringer og mulige konflikter kan dog også spille sig ud i en EU- og dansk sammenhæng, hvor spørgsmål om landbrugsdrift, fødevareforsyning, økologi, bioafgrøder og naturskov versus produktionsskov trænger sig på.

Derudover er der også en række presserende spørgsmål om arealer til vedvarende energianlæg på land som vindparker og solenergianlæg.

Diskussioner om, hvorvidt et givet areal skal anvendes til landbrug, til vind eller solenergi, eller til naturskov eller produktionsskov, vil ofte lede til ophedede konflikter.

Kirsten Halsnæs
Professor i klima og økonomi, DTU

Alle reduktionsmuligheder skal i spil

Der er for tiden en tendens i mange offentlige debatter til, at forskellige interessenter adresserer disse spørgsmål om arealanvendelse på en måde, hvor forskellige partsinteresser ses isoleret i forhold til en enkeltstående mulig anvendelse af specifikke arealer.

Det kan for eksempel være omkring, hvorvidt et givet areal skal anvendes til landbrug, til vind eller solenergi, eller til naturskov eller produktionsskov.

Ofte vil sådanne diskussioner lede til ophedede konflikter. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at hvis Danmark og andre lande skal deltage i klimapolitik, som er så vidtgående, som hvad der er krævet for at opnå globale temperaturændringer på under to eller 1,5 grader, så er det faktisk samtlige muligheder for drivhusgasreduktioner, vi skal have i spil.

Det indebærer, at hele verdens drivhusgasudslip inden for de næste 30-40 år skal være nul, og derefter skal de være negative.

Negative udslip vil være nødvendige, fordi det er sandsynligt, at drivhusgaskoncentrationen i atmosfæren og de aktuelle udledninger allerede i dag globalt set er så store, at vi vil overstige målsætningerne om lave globale temperaturændringer indenfor de næste to til tre årtier. Derfor vil der være behov for at "trække" drivhusgasser ud af atmosfæren på et tidspunkt.

Biosystemerne spiller en særlig rolle, fordi CO2 kan bindes her, hvorefter de kan deponeres, hvis biomassen anvendes i for eksempel energisektoren.

Vedvarende energiprojekter vil gå ud over biodiversiteten

Vores del af verden skal særligt hurtigt gennemføre markante reduktioner af drivhusgasudslippene og videre med også at have negative drivhusgasudslip, da det er urealistisk at forestille sig, at store vækstøkonomier som Kina, Indien, Sydafrika, Mexico og Brasilien hurtigt vil gennemføre en stor reduktion af deres drivhusgasudslip, og det samme gælder også for verdens fattigste lande.    

Vi har i Danmark vedtaget at reducere vores drivhusgasudslip med 70 procent i 2030 set i forhold til udslippene i 1990, og gennemførelse af den målsætning er krævende.

En række konflikter om arealanvendelse bliver mere og mere tydelige, og et af de seneste års eksempler handler om etablering af vindmølleparker, hvor blandt andet hensynet til natur og biodiversitet i praksis har virket som en vanskelig overkommelig barriere for nye projekter.

Der ser ikke ud til at være en vej udenom, at de store aktuelle planer for nye vedvarende energiprojekter vil have konsekvenser for naturen og biodiversiteten. Det har mange andre arealanvendelser dog også, og det kunne overvejes, om de mange potentielle konflikter ikke kunne behandles mere konstruktivt og samlet på faggrund af mere samlede planer for Danmarks anvendelse af arealer til landbrug, skov, natur, vedvarende energi, infrastruktur og byudvikling.