Danmarks Jægerforbund: Genrejsningen af den danske natur skal være en folkesag

Er der én ting, vi har lært af i den forrige regeringsperiode med oprettelsen af naturnationalparkerne, så er det, at naturgenopretning møder kraftig modstand, hvis den trykkes ned over hovedet på borgerne.  

Skal den kommende og meget omfattende naturgenopretning i Danmark lykkes – og det skal den – så skal vores nye miljøminister Magnus Heunicke (S) sørge for at inddrage borgerne i et større omfang, end den tidligere regering gjorde. Der skal gives tid.

Gør han ikke det, så risikerer én af de vigtigste politiske dagsordener i disse år at splitte befolkningen i stedet for at samle den.

Splittes befolkningen, taber naturen, og den har i forvejen meget lidt tilbage på tabskontoen.

Det står stadig tydeligt, som forskerne tager den danske natur og dens tilstand under lup.  

Naturen mangler plads

I Danmarks Jægerforbund har vi den opfattelse, at jagtens fremtid er tæt knyttet sammen med genopretningen af den danske natur. Vi har som jægere det privilegie, at vi kan høste af naturens overskud på en bæredygtig måde.

Det er vigtigt at have jordejere og lokalbefolkningen med ombord.

Claus Christensen
Formand, Danmarks Jægerforbund

Det vil sige, at vi ikke udtager mere af en bestand, end den naturligt kan reproducere sig selv. På den måde høster vi af en naturlig ressource, som ender hjemme på middagsbordet. 

Derfor er det helt afgørende for jægerne og jagtens fremtid, at vi har nogle sunde vildtbestande, som kan tåle et jagtligt udtag.

Skal vi sikre det, så skal levestederne og fødekæderne i vores natur være velfungerende. Det er de kun delvist i dag.

Vi har områder af det danske landskab til lands og til havs, hvor naturen og fødekæderne er under et voldsomt pres på grund af menneskelig udnyttelse af arealerne til fødevareproduktion, byggerier, anlæg og anden udnyttelse af ressourcerne.  

Naturen største udfordring er manglen på plads. Det, tror jeg, er alle enige om. Derfor har EU’s medlemsstater vedtaget EU’s biodiversitetsstrategi 2030, der siger, at vi på EU-niveau skal have 30 procent beskyttet natur, hvoraf de ti procent skal være strengt beskyttet.

Både på land og til vands. Det bakker vi op om. 

Undgå lokal modstand

Biodiversitetsrådet har i sin første rapport påvist, at vi er umådeligt langt fra at opnå de mål.

Det er en farlig strategi at bruge for restriktive fredninger til at opnå mere natur.

Claus Christensen
Formand, Danmarks Jægerforbund

Faktisk kan rådet kun finde sølle 2,3 procent af Danmarks areal, som i dag vil kunne kategoriseres som beskyttet areal.

0 procent kan for nuværende kategoriseres som strengt beskyttet.

Der er altså lang vej igen, hvis vi herhjemme skal ramme målsætningerne i EU’s Biodiversitetsstrategi 2030, vi som land selv har været med til at vedtage. 

Udpegningen af naturnationalparkerne har været de lavest hængende frugter i forsøget på at reservere bare lidt af Danmarks areal til natur.

Men hvad gør vi, når vi skal finde yderlige arealer? Her er det Danmarks Jægerforbunds opfattelse, at det herfra bliver langt sværere.

Naturområderne, som i dag er blevet til naturnationalparker, lå der i forvejen, og de var allerede ejet af staten og altså af os alle sammen. Men vi kommer jo ikke uden om, at vi skal have store, private arealer omlagt til natur, hvis vi skal i mål.

Her er det Danmarks Jægerforbunds budskab, at skal det lykkes uden at skabe stor lokal modstand, så er det vigtigt at have både jordejere og lokalbefolkningen med ombord.

Vi tror derfor ikke på, at den nødvendige forståelse og opbakning kan opnås, hvis man begrænser menneskers færden i de nye naturområder i væsentlig grad.

Restriktive fredninger er farligt

Selvfølgelig skal naturen have forrang, det er ligesom det, der er hele formålet, men det, mener vi godt, kan lade sig gøre uden at holde mennesker ude og forbyde aktiviteter som jagt og lystfiskeri.  

Det er mennesker, der har ødelagt naturen, og det er mennesker, der skal redde naturen.

Claus Christensen
Formand, Danmarks Jægerforbund

Biodiversiteten i Danmark lider først og fremmest ikke under, at danskerne kommer ud i naturen.

Den lider under, at den mangler plads. At levestederne og fødekæderne forsvinder. 

Set i det lys mener vi, at det er en farlig strategi at bruge for restriktive fredninger til at opnå målene om mere natur.

Der vil selvfølgelig være helt særlige områder, hvor totalfredninger og menneskelig færden må begrænses til et absolut minimum.

Men vi mener ikke, at fredninger, der har som formål at holde mennesker ude af naturen, er vejen frem for den danske naturgenopretning.  

Vi tror på, at menneskers adgang til naturen er en forudsætning for at skabe den opbakning og forståelse for de forandringer, der skal til, hvis vi skal lykkes med at genrejse den danske natur. 

Det er mennesker, der har ødelagt naturen, og det er mennesker, der skal redde naturen.

Det gøres bedst ved at lade mennesker komme ud og nyde det at være en del af naturen. Det bør være bestræbelserne i en moderne kamp for mere natur i Danmark og på verdensplan.