Debat

Ekspert om ny vandløbslov: Husk at tage alle regulativtyper i betragtning

DEBAT: Lad os komme i gang med en systematisk og fordomsfri vurdering af kvaliteterne af de forskellige regulativtyper, som gerne må munde ud i konkrete anbefalinger om valg af regulativtype, skriver Kristian Vestergaard.

Fremfor
at ekskludere en enkel, letforståelig og ret udbredt regulativtype på mistanken
om ”urent trav”, så burde man i stedet have klappet hesten og anbefalet at få
undersøgt denne problemstilling nærmere, skriver Kristian Vestergaard.
Fremfor at ekskludere en enkel, letforståelig og ret udbredt regulativtype på mistanken om ”urent trav”, så burde man i stedet have klappet hesten og anbefalet at få undersøgt denne problemstilling nærmere, skriver Kristian Vestergaard. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanix
Amalie Bjerre Christensen

Amalie er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere været tilknyttet Altinget som journalistpraktikant og senere som redaktionsassistent.

Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristian Vestergaard
Civilingeniør, ph.d. i miljøteknik, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

I de debatindlæg omkring en eventuel ny vandløbslov, der gennem juni måned har været bragt her på Altinget, har der primært været fokuseret på ekspertudvalgets anbefalinger: at planlægning omkring vores vandløb bør være mere helhedsorienteret (hvilket ingen vel kan være uenig i), at der bør ske en prioritering gennem inddeling af vandløbene i tre klasser (hvilket der er delte meninger om), og at klimatilpasning bør indskrives i formålsparagraffen.

Jeg vil dog kaste mig over en anden af udvalgets anbefalinger, nemlig omkring hvilke regulativtyper der bør anvendes fremadrettet.

Nævner ikke udbredt regulativtype
Modsat mange andre anbefalinger i ekspertudvalgets rapport er anbefalingen på dette område relativt klar – der peges på to konkrete regulativtyper som fremtidens regulativtyper – en anbefaling, som jeg ud fra en faglig vinkel ikke finder er tilstrækkeligt velbegrundet.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

Udvalget anbefaler, at man fremadrettet anvender regulativtypen Qh-kravkurve for vandløb med væsentlige miljøinteresser, mens typen geometrisk skikkelse anvendes for vandløb, hvor der primært er afvandingsinteresser.

Dette er for så vidt ikke så overraskende – men stor var min overraskelse, da ekspertudvalgets rapport ikke med et ord nævner den regulativtype, hvor der stilles krav om tilstedeværelse af et mindste frit gennemstrømningsareal – en regulativtype, som er ganske udbredt i visse egne af landet, og som uden tvivl har været diskuteret i udvalget.

Stor var min overraskelse, da ekspertudvalgets rapport ikke med et ord nævner den regulativtype, hvor der stilles krav om tilstedeværelse af et mindste frit gennemstrømningsareal.

Kristian Vestergaard, Civilingeniør, ph.d. i miljøteknik, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Hvordan erstatter teknologi beregninger?
Regulativtypen er ganske vist vurderet til ikke at være i overensstemmelse med den nuværende vandløbslov, hvilket bunder i nogle tekniske definitioner, som findes i bemærkningerne til vandløbsloven.

Men dette kan ikke i sig selv være diskvalificerende, da udvalget jo netop har mulighed for at kunne lægge op til justeringer af vandløbsloven, som vil kunne lovliggøre regulativtypen.

Qh-kravkurve-regulativer er en ganske udmærket regulativtype, som specielt udmærker sig ved at tage udgangspunkt i en konkret måling af vandføringsevnen i vandløbet, men akilleshælen er fastlæggelsen af de såkaldte kravkurver, som den målte vandføringsevne skal vurderes i forhold til.

I rapporten hældes der meget til, at ny teknologi vil kunne skabe nye muligheder for kontrol. Det er jeg ganske enig i, men desværre kan jeg ikke se, hvordan ny teknologi inden for en overskuelig årrække vil kunne erstatte de hydrauliske beregninger, som man typisk må bruge for at konstruere Qh-kravkurverne – og med hvad deraf følger om antagelser om strømningsmodstand (Manningtal) og oplandsfordelinger.

Hvad med de mindre vandløb?
Men fred være med de store højt målsatte vandløb – som ikke er stuvningspåvirkede – her kunne det da være udmærket at anvende Qh-kravkurve, selvom flere kommuner gennem de senere år har valgt at satse på regulativtypen teoretisk skikkelse (også kaldet vandføringsevnebestemt skikkelse).

Men hvad med de mange mindre vandløb med store miljømæssige kvaliteter?

Et gammelt ordsprog siger, at man ikke skal skyde gråspurve med kanoner, og efter min bedste opfattelse vil det netop være at bruge for tungt skyts på at skulle fremstille Qh-kravkurve-regulativer for disse små vandløb, udover at det er på kanten af det fagligt forsvarlige.

Hydrauliske beregninger for små vandløb med meget store relative variationer er problematiske og kræver tilstedeværelsen af en fintmasket opmåling – og det koster!

Og det er for denne klasse af vandløb, at en regulativtype, som stiller krav om tilstedeværelsen af et frit gennemstrømningsareal, efter min opfattelse kunne være et fornuftigt alternativ, såvel i teknisk som økonomisk henseende.

Burde have klappet hesten
Javel – der kan rejses tvivl, om disse regulativer konsekvent overvurderer vandføringsevnen, i takt med at der sker en formudvikling af vandløbet.

Gennemstrømningsarealet er uden tvivl en meget væsentlig parameter i forhold til vandføringsevnen, og det er også klart, at der med en formudvikling vil ske en vis forringelse af vandføringsevnen, selvom der fortsat er det samme gennemstrømningsareal til stede.

Men om denne forringelse er stor eller lille – ja, det ved vi faktisk ikke. Så fremfor at ekskludere en enkel, letforståelig og ret udbredt regulativtype på mistanken om ”urent trav”, så burde man i stedet have klappet hesten og anbefalet at få undersøgt denne problemstilling nærmere, som DN og L&F da også peger på i deres fælles notat fra 30. maj 2018.

Så lad os komme i gang med en systematisk og fordomsfri vurdering af kvaliteterne af de forskellige regulativtyper, som gerne må munde ud i konkrete anbefalinger om valg af regulativtype, og som naturligvis skal omfatte den rivende udvikling, der p.t. foregår inden for opmålings-, sensor- og droneteknologi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion