L&F: Ny vandløbslov skal skabe værdi for alle – også landmændene

DEBAT: Det er vigtigt at modernisere vandløbsområdet på et fælles forståelsesgrundlag. På den måde bliver alle parter sikret bedst muligt ved en ny vandløbslov, skriver Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Af Lars Hvidtfeldt 
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer hilser ekspertudvalgets anbefalinger velkommen. Vi håber, at vejen er banet for at få moderniseret vandløbsområdet. Nogle anbefalinger er selvfølgelig vigtigere for landbruget end andre, men de nødvendige ændringer i både lovtekst og forvaltningspraksis skal kunne rumme alle værdier og alle interesser.

Et af succeskriterierne må være at skabe et nyt fundament, der samler i stedet for at skabe grobund for konflikt.

Landbruget har i mange år oplevet tiltagende problemer med at få vandet væk fra markerne. Automatreaktionen fra flere sider har været, at det nok skyldes dårligt vedligeholdte dræn under landmandens marker, at jorden har sat sig, at vandløbsvedligeholdelse er spild af penge, og at øgede nedbørsmængder er noget, man må lære at leve med.

Det er sikkert tilfældet nogle steder, men der er ikke tvivl om, at vandløbenes evne til at lede vandet bort er blevet gradvist forringet mange steder, samtidig med, at mere vand fra både marker og befæstede arealer havner ude i vandløbene. Kapaciteten er ofte ikke længere tilstrækkelig.

Bør tilgodese alle
Udfordringerne skal løses, så alle, der har glæde af og interesse i vandløbets funktioner, bliver tilgodeset bedst muligt. Afvanding, miljøkvalitet og behovet for klimatilpasning er alle valide interesser. Isoleret set er tilstrækkelig afvanding fundamentalt for dyrkningen i Danmark.

Af samme årsag er langt de fleste vandløb blevet modificeret for at gøre jorden mere dyrkbar. Forringes afvandingsevnen, vil det påvirke landbruget negativt. Så enkelt er det – og det er vores indgangsvinkel i debatten, akkurat som grønne organisationer ønsker at bevare og forbedre naturkvaliteten, forsyninger og kommuner ønsker at sikre værdier mod oversvømmelser og så videre.

Udvalgets anbefaling om helhedsplanlægning er en enestående mulighed for at håndtere alle mål og udfordringer på én gang. Samtidig er det yderst positivt, at der peges på tidlig og løbende inddragelse af interessenter. Det forslag kan vi kun bifalde, men vi ønsker os også, at planlægningen skal følges op af handlepligt: Det giver ikke megen værdi at vide, at man er udfordret til op over begge ører, men at der i øvrigt ikke vil blive gjort noget ved problemerne.

Det er vigtigt, at alle parter anerkender, at der skal et bredt udvalg af virkemidler i spil. Alle vandløb skal ikke graves bredere og dybere. Og vandet skal ikke bare parkeres overalt på arealer langs vandløbene. Et krav om tiltag forudsætter, at der kan findes finansiering. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening har vi specifikt peget på, at der bør tænkes i at oprette en fælles finansieringskilde, som der kan søges fra, og at både planlægning og indsatser skal rulles ud i prioriteret rækkefølge.

Rigide forbud
Et andet væsentligt indspark fra eksperterne er, at der skal ses mere differentieret på vandløbene. Vi er enige i, at det giver mening at kvalificere forvaltningen ved at opdele vandløbene efter interesser. Men en differentieret administration vil kræve, at de nødvendige indsatser kan gennemføres i praksis.

Her er der behov for at se nærmere på barrierer i lovgivning og praksis, eksempelvis når det drejer sig om naturbeskyttelseslovens meget rigide forbud mod tilstandsændringer.

Det giver ikke mening i en verden, hvor klimaet er i forandring. Der bør være politisk vilje til at skabe større rum for tilpasninger af vandløbene, selv om det indebærer tilstandsændringer i naturen – så længe slutresultatet er positivt for både natur og afvanding.

Fælles forståelsesgrundlag
Endelig vil vi her i første runde fremhæve behovet for at få gjort regulativerne – aftalen om, hvad man som borger kan forvente og ikke kan forvente af vandløbsmyndigheden – meget bedre og mere gennemskuelige.

I dag er det umuligt at tjekke, om regulativet er overholdt, da konkrete krav til eksempelvis vandføringsevne, hyppighed af forskellige vandstande og så videre er erstattet af teoretiske formler, mere eller mindre vilkårlige Manningtal, simple opmålinger og beregninger, uklare vedligeholdelsesbestemmelser med mere.

Ny viden og moderne teknologi bør kunne anvendes til at skabe et mere præcist og enkelt system, som let kan kontrolleres. Vi mener, at det vil være til gavn for både lodsejer og vandløbsmyndighed, hvis der er et fælles forståelsesgrundlag. Færre diskussioner, færre konflikter.

Vi har en rigtig god dialog med mange andre vigtige spillere på vandløbsområdet. Og landbruget er langt hen ad vejen enig om de overordnede principper for fremtidens vandløbsforvaltning med organisationer som Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, KL og Danske Vandløb.

Det må og skal være muligt at få enderne til at mødes, så vi får skruet en helt ny forvaltning og ikke mindst forvaltningskultur sammen, som parkerer forudindtagelser og fordomme og i stedet formår at skue fremad og fastholde fokus på, at det er muligt at tilgodese alle interesser, når de enkelte vandløbssystemer håndteres ud fra et helhedsperspektiv.

Forrige artikel DN: Ny lov bør håndtere vandløb på tværs af kommunegrænser DN: Ny lov bør håndtere vandløb på tværs af kommunegrænser Næste artikel Ekspert om ny vandløbslov: Husk at tage alle regulativtyper i betragtning Ekspert om ny vandløbslov: Husk at tage alle regulativtyper i betragtning
  • Anmeld

    Størup / Naturbeskyttelse.dk

    Det er naturtilstanden der skal forbedres - ikke afvandningen af vores ådale!


    Lars Hvidtfeldt skriver:

    "Her er der behov for at se nærmere på barrierer i lovgivning og praksis, eksempelvis når det drejer sig om naturbeskyttelseslovens meget rigide forbud mod tilstandsændringer.

    Det giver ikke mening i en verden, hvor klimaet er i forandring. Der bør være politisk vilje til at skabe større rum for tilpasninger af vandløbene, selv om det indebærer tilstandsændringer i naturen – så længe slutresultatet er positivt for både natur og afvanding"

    Der er ikke forbud mod tilstandsændringer der forbedre naturtilstanden - problemet er bare, at de ting landbruget meget ofte vil have lov til med de naturbeskyttede arealer, ikke forbedre naturtilstanden, men forringer den, når man vil opgrave, grødeskære, dræne og grøfte.

    I det politiske spil om en ændret lovgivning, er der en stor risiko for, at naturen og vandløben taber og forringes yderligere. Der er slet ingen tvivl om, at den primære grund til de oversvømmelser er den intensive drift af alt for store arealer, der gør at vandet ikke bliver hvor det falder, men via dræn eller overflade afstrømning ender i ådalene, hvor de ikke kun skaber oversvømmelser, men også næringsforurening. Alt sammen noget, der koste dyrt på natur og samfundskontoen.

    Problemet bør løses hvor vandet falder og på de marker der ikke kan holde på det - de stejle og tørre ( der netop er tørre fordi vandet løber af eller igennem dem) og de intensivt drænede jorde, der føre vandet alt for hurtigt ned til vandløbene.

    Det er naturtilstanden der skal forbedres - ikke afvandningen af vores ådale.

    Så reelt er der ikke tale om et samfundsproblem, men om at landbruget forsøger at "tørre" et selvskabt problem af på resten af på resten af samfundet og naturen. Det er altså naturen der er den svage part, og vi er i en tilstand, hvor der er meget langt mellem de gode vandløb og en god naturtilstand. Men i et spil, hvor landbruget igen og igen kræver at andre og naturen skal give, trods det at naturkontoen er næsten tom, så er der en stor risiko for, at naturen igen taber til landbrugsinteresser, og forarmes yderligere. Men det er da rart at høre, at Lars Hvidtfeldt vil lade os behold nogle vandløb, næringsfattige enge og moser: "Alle vandløb skal ikke graves bredere og dybere. Og vandet skal ikke bare parkeres overalt på arealer langs vandløbene" Tak for det.

  • Anmeld

    Torben Hansen

    Sandtilførsel fra dræn

    Obligatoriske sandfang på alle dræn, nye som gamle, så kommer vi rigtig langt. Sandet og sandaflejringer i vandløbet er ofte kilden til problemerne på landmandens marker, særligt i Vestjylland. Sandet kommer fra markens dræn systemer, derfor er problemerne ofte selvskabte af landbruget. Det mindste man kunne forlange, er vel at de selv tog sig af sandtilførslen, i stedet for at det offentlige skal bruge økonomi til opgravning er ude i vandløbene.