Debat

L&F: Ny vandløbslov skal skabe værdi for alle – også landmændene

DEBAT: Det er vigtigt at modernisere vandløbsområdet på et fælles forståelsesgrundlag. På den måde bliver alle parter sikret bedst muligt ved en ny vandløbslov, skriver Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Det må og skal være muligt at få enderne til at mødes, så vi får skruet en helt ny forvaltning og ikke mindst forvaltningskultur sammen, som parkerer forudindtagelser og fordomme, skriver Lars Hvidtfeldt. 
Det må og skal være muligt at få enderne til at mødes, så vi får skruet en helt ny forvaltning og ikke mindst forvaltningskultur sammen, som parkerer forudindtagelser og fordomme, skriver Lars Hvidtfeldt. Foto: /ritzau/Henning Bagger
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Hvidtfeldt 
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer hilser ekspertudvalgets anbefalinger velkommen. Vi håber, at vejen er banet for at få moderniseret vandløbsområdet. Nogle anbefalinger er selvfølgelig vigtigere for landbruget end andre, men de nødvendige ændringer i både lovtekst og forvaltningspraksis skal kunne rumme alle værdier og alle interesser.

Et af succeskriterierne må være at skabe et nyt fundament, der samler i stedet for at skabe grobund for konflikt.

Landbruget har i mange år oplevet tiltagende problemer med at få vandet væk fra markerne. Automatreaktionen fra flere sider har været, at det nok skyldes dårligt vedligeholdte dræn under landmandens marker, at jorden har sat sig, at vandløbsvedligeholdelse er spild af penge, og at øgede nedbørsmængder er noget, man må lære at leve med.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Det er sikkert tilfældet nogle steder, men der er ikke tvivl om, at vandløbenes evne til at lede vandet bort er blevet gradvist forringet mange steder, samtidig med, at mere vand fra både marker og befæstede arealer havner ude i vandløbene. Kapaciteten er ofte ikke længere tilstrækkelig.

Bør tilgodese alle
Udfordringerne skal løses, så alle, der har glæde af og interesse i vandløbets funktioner, bliver tilgodeset bedst muligt. Afvanding, miljøkvalitet og behovet for klimatilpasning er alle valide interesser. Isoleret set er tilstrækkelig afvanding fundamentalt for dyrkningen i Danmark.

Vi mener, at det vil være til gavn for både lodsejer og vandløbsmyndighed, hvis der er et fælles forståelsesgrundlag. Færre diskussioner, færre konflikter.

Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Af samme årsag er langt de fleste vandløb blevet modificeret for at gøre jorden mere dyrkbar. Forringes afvandingsevnen, vil det påvirke landbruget negativt. Så enkelt er det – og det er vores indgangsvinkel i debatten, akkurat som grønne organisationer ønsker at bevare og forbedre naturkvaliteten, forsyninger og kommuner ønsker at sikre værdier mod oversvømmelser og så videre.

Udvalgets anbefaling om helhedsplanlægning er en enestående mulighed for at håndtere alle mål og udfordringer på én gang. Samtidig er det yderst positivt, at der peges på tidlig og løbende inddragelse af interessenter. Det forslag kan vi kun bifalde, men vi ønsker os også, at planlægningen skal følges op af handlepligt: Det giver ikke megen værdi at vide, at man er udfordret til op over begge ører, men at der i øvrigt ikke vil blive gjort noget ved problemerne.

Det er vigtigt, at alle parter anerkender, at der skal et bredt udvalg af virkemidler i spil. Alle vandløb skal ikke graves bredere og dybere. Og vandet skal ikke bare parkeres overalt på arealer langs vandløbene. Et krav om tiltag forudsætter, at der kan findes finansiering. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening har vi specifikt peget på, at der bør tænkes i at oprette en fælles finansieringskilde, som der kan søges fra, og at både planlægning og indsatser skal rulles ud i prioriteret rækkefølge.

Rigide forbud
Et andet væsentligt indspark fra eksperterne er, at der skal ses mere differentieret på vandløbene. Vi er enige i, at det giver mening at kvalificere forvaltningen ved at opdele vandløbene efter interesser. Men en differentieret administration vil kræve, at de nødvendige indsatser kan gennemføres i praksis.

Her er der behov for at se nærmere på barrierer i lovgivning og praksis, eksempelvis når det drejer sig om naturbeskyttelseslovens meget rigide forbud mod tilstandsændringer.

Det giver ikke mening i en verden, hvor klimaet er i forandring. Der bør være politisk vilje til at skabe større rum for tilpasninger af vandløbene, selv om det indebærer tilstandsændringer i naturen – så længe slutresultatet er positivt for både natur og afvanding.

Fælles forståelsesgrundlag
Endelig vil vi her i første runde fremhæve behovet for at få gjort regulativerne – aftalen om, hvad man som borger kan forvente og ikke kan forvente af vandløbsmyndigheden – meget bedre og mere gennemskuelige.

I dag er det umuligt at tjekke, om regulativet er overholdt, da konkrete krav til eksempelvis vandføringsevne, hyppighed af forskellige vandstande og så videre er erstattet af teoretiske formler, mere eller mindre vilkårlige Manningtal, simple opmålinger og beregninger, uklare vedligeholdelsesbestemmelser med mere.

Ny viden og moderne teknologi bør kunne anvendes til at skabe et mere præcist og enkelt system, som let kan kontrolleres. Vi mener, at det vil være til gavn for både lodsejer og vandløbsmyndighed, hvis der er et fælles forståelsesgrundlag. Færre diskussioner, færre konflikter.

Vi har en rigtig god dialog med mange andre vigtige spillere på vandløbsområdet. Og landbruget er langt hen ad vejen enig om de overordnede principper for fremtidens vandløbsforvaltning med organisationer som Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, KL og Danske Vandløb.

Det må og skal være muligt at få enderne til at mødes, så vi får skruet en helt ny forvaltning og ikke mindst forvaltningskultur sammen, som parkerer forudindtagelser og fordomme og i stedet formår at skue fremad og fastholde fokus på, at det er muligt at tilgodese alle interesser, når de enkelte vandløbssystemer håndteres ud fra et helhedsperspektiv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Hvidtfeldt

Formand for Videncentret for Landbrug og Lolland-Falsters Folketidende, godsejer, Gl. Kirstineberg
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1995)

0:000:00