DN: Ny lov bør håndtere vandløb på tværs af kommunegrænser

Af Maria Reumert Gjerding 
Præsident, Danmark Naturfredningsforening 

Vi har sagt det før og siger det gerne igen. Djævlen ligger i detaljen, når det gælder moderniseringen af den nye vandløbslov.

Hvis man i fremtiden vil have ro omkring indsatserne i og omkring vandløbene, så er chancen der nu. Men risikoen for det modsatte er også til stede.

Et ekspertudvalg under tidligere fødevareminister Henrik Høegh (V) er kommet med en række anbefalinger til, hvordan en ny vandløbslov kan se ud.

I Danmarks Naturfredningsforening er vi enige i, at loven trænger til en modernisering, fordi udfordringerne er anderledes her i 2018, end da loven blev vedtaget i 1984, hvor for eksempel klimaforandringer kun var noget, de grønne advarede om en gang i mellem.

Der er brug for en ny lov, der kan rumme både klimaforandringer, afvanding, natur, vandmiljø og lodsejerne, og som er sofistikeret nok til både at vægte alle hensyn sammen og hver for sig.

Der er brug for en ny lov, der kan rumme både klimaforandringer, afvanding, natur, vandmiljø og lodsejerne, og som er sofistikeret nok til både at vægte alle hensyn sammen og hver for sig.

Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmark Naturfredningsforening

Høegh-udvalget er kommet med en stribe anbefalinger. Vi er ikke enige i dem alle, men dog i de fleste.

Planer på tværs af kommuner 
Vi er specielt glade for den anbefaling, der lyder på, at kommunerne fremover skal være forpligtede på at udarbejde helhedsplaner for alle vandløbssystemer på tværs af kommunegrænser.

Det bakker vi – i øvrigt sammen med Landbrug & Fødevarer – op bag.

Det gør vi, fordi et vandløb godt kan tjene flere formål, men også fordi hvis for eksempel Jammerbugt Kommune gør store indsatser for at forbedre et vandløb, så er det jo mindre heldigt, hvis Brønderslev Kommune vælger det modsatte i deres del af samme vandløb.

Vi påpeger derfor sammen med Landbrug & Fødevarer behovet for, at der findes en konfliktløsningsmodel i de tilfælde, hvor kommunerne ikke formår at skabe fælles løsninger. Det kan være en opgave for eksempelvis staten eller regionerne.

Vi anerkender, at helhedsplanlægning og udførelse af planerne ikke kan ske samtidig overalt, men må starte i de vandsystemer, der har de største udfordringer – de skal udpeges, men Ryå, Åmosen, Storåen, Værebro Å er eksempler på vandløb, hvor der i hvert fald har været mange konflikter.

Dernæst ser vi gerne, at planerne bliver til realiteter, altså at man gør det til en pligt at prioritere og handle fra myndighedens side.

Det er naturligvis det ømme punkt, for det koster faktisk at skulle løse problemerne og komme op med virkemidler, der så vidt muligt tilgodeser flest mulige.

Det kan være lejlighedsvis vandparkering på marker tæt på åen eller større ådalsprojekter. Måske er det løsninger, der samlet giver en række gevinster, selvom indsatsen ikke i sig selv alene løser en udfordring med for eksempel kvælstof eller oversvømmelser.

Kategorier er meningsfulde  
Ekspertudvalget lægger op til at revidere de §3-beskyttede vandløb, som udgør 28.000 kilometer ud af landets i alt 75.000 kilometer vandløb.

En revision af §3-vandløb i naturen kan godt få os i DN til at rykke lidt uroligt rundt i stolen, for §3 er en vigtig trædesten for naturen i det store dyrkede areal.

Derfor er vi glade for, at vi også her kan komme med en fælles anbefaling med L&F til miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann Jensen (V).

Vi peger nemlig sammen på, at skal §3-vandløbene revideres, så skal samtlige 75.000 kilometer vandløb gennemgås og vurderes ud fra fagligt solide kriterier.

Først derefter kan der foretages afvejninger af de tre hovedhensyn – natur, afvanding og klimatilpasning. Vores fælles anbefaling er, at der nedsættes et forskningsfagligt udvalg med uafhængige eksperter, der udarbejder §3-kriterierne.

Så sikrer vi, at det er de rigtige vandløb, der omfattes af §3-beskyttelsen.

Henrik Høeghs ekspertudvalg lægger også op til, at der skal ske en opdeling af vandløbene i tre kategorier, afhængig af hvordan natur- og afvandingsinteresserne vægtes i forhold til hinanden.

Vi er enige i, at det ikke giver nogen mening at forvalte alle vandløb eller vandløbsstrækninger på samme måde.

Der hvor strømmen er god, og fisken gyder og vokser op, der hvor variationen i vandløbet og dets plante- og dyreliv er stort eller kan blive stort, ja de steder skal vi passe rigtig godt på naturen.

Andre steder med ringe strøm skal vandløbet måske i højere grad tilgodese vandafledning, men for os i DN er det vigtigt, at vandløb altid skal respekteres som levested for det vilde dyre- og planteliv, uanset hvor rigt og varieret det er. Så vidt muligt skal alle hensyn respekteres.

Det betyder, at selv den mindst prioriterede af interesserne i et vandløb ikke bare skal ignoreres, men først og sidst har dyr og planter krav på deres vandløb som levesteder. En rørlagt strækning er en død strækning.

Langsigtet finansieringsmodel er nødvendig 
Løsninger, der tilgodeser både naturen, landmændenes afvandingsbehov og behovet for at undgå oversvømmelser i byerne på én og samme tid, er absolut muligt. Men de har en pris.

Der vil være behov for at frigøre landområder – typisk marker – til etableringen af ådalen og vandparkering.

Vi er imidlertid ikke i tvivl om, at der er rigtig god samfundsøkonomi i sådanne løsninger, hvor udgiften til at frigøre arealer skal holdes op imod de store værdier, de kan skabe for både naturen og landbruget – og ikke mindst for de byer, hvor risikoen for oversvømmelser reduceres.

Der bør derfor være stor interesse i at finansiere sådanne løsninger hos både kommunerne, staten, forsyningsselskaberne og sådan set også forsikringsselskaberne.

Også her har vi gjort fælles front med Landbrug & Fødevarer, og vi understreger sammen, at der skal findes en langsigtet finansieringsmodel.

Vores vandløb har i årevis været en heftig kampplads med mange interessenter med modsatrettede ønsker.

Vi ser gerne, der skabes ro om indsatserne for vores mange kilometer vandløb, så vi kan få dem bragt i god økologisk klasse uden fortsatte voldsomme konflikter.

Det kræver, at der gives plads til vandløbene og deres naturlige omgivelser, men får de det, kan vandløbene kvittere med super natur og ved at holde vandet tilbage i landskabet til gavn for både byer og dyrkede arealer og klimapåvirkninger.

Nu skal anbefalingerne behandles politisk, og vi ser frem til resultatet. Tænk stort.