KTC om ny vandløbslov: Giv kommunerne større frihed

Af Jakob Sønderskov Weber
Formand for KTC's faggruppe for natur og overfladevand og miljøchef i Kolding kommune

Der arbejdes i Miljø- og fødevareministeriet på en revision af den gældende vandløbslov, og et ekspertudvalg har udarbejdet en række anbefalinger til dette arbejde.

Fra KTC's side støtter vi ekspertudvalgets anbefalinger om at styrke helhedsplanlægningen for de større vandløbssystemer, som har opland på tværs af kommunegrænserne.

Kommunerne skal fortsat varetage myndighedsopgaverne
Der er en række erfaringer fra forskellige fora, som for nogles vedkommende gennem årtier har arbejdet med det formål at styrke helhedssyn og samlet forvaltning på tværs af kommunegrænserne.

Det gælder i særdeleshed Gudenåkomiteen. Men også Vandoplandssamarbejdet (kaldet VOS) om vandplanindsatser og vådområder samt Vandrådene.

Det er KTC's opfattelse, at der er god grund til at tage ved lære af såvel politiske som administrative erfaringer fra disse foras arbejde - på tværs af de ofte forskelligrettede hensyn.

KTC efterlyser derfor de nødvendige frihedsgrader for kommunerne i en ny vandløbslov, så krav til vandføringsevnen beskrives, men uden et centralt krav til valg af regulativtype.

Jakob Sønderskov Weber
Formand for KTC's faggruppe for natur og overfladevand og miljøchef i Kolding kommune

De enkelte kommuner skal efter KTC's opfattelse fortsat varetage myndighedsopgaverne.

Men Vandoplandskommiteerne skal styrke helhedssynet i hele oplandet omkring vandløbsregulativer, større reguleringssager, omkostningseffektiv placering af vandparkeringspladser, regnbetingede udledninger og koordination af vandløbsvedligeholdelsen.

Det er afgørende, at vi er optaget af fælles løsninger
Styrket oplandssyn bør også følges af styrket interessentdialog med bredejerrepræsentanter, forsyningsselskaber og grønne organisationer knyttet til Vandoplandskommiteerne.

Her er der igen de gode erfaringer fra VOS, Vandrådene og Gudenåkommiteen at trække på. Vandoplandskommiteerne kan på den måde rådgive de enkelte kommuner i den komplekse balance mellem afvandingsinteresser, klimatilpasningsbehov og naturhensyn.

Det er afgørende for resultaterne, at de mange interessenter er optaget af at skabe fælles løsninger på tværs.

Samlet set vil Vandoplandskomitéer med interessentgruppe og sekretariatsbetjening også kunne varetage de opgaver, som i dag ligger i Vandoplandsstyregrupper (VOS) og Vandråd, og dermed tjene til en forenkling fremfor yderligere knopskydning.

En vandløbslov skal give råderum til kommunerne
KTC er derimod bekymret over ekspertudvalgets anprisninger af de såkaldte QH-regulativer, hvor der med mellemrum ned igennem vandløbet beregnes en kurve for, hvor højt vandet må stå ved en vis vandføring.

Jo større fald eller større fysisk variation, jo tættere skal stationerne ligge.

Et sådan relativt fintmasket stationsnet bliver meget omkostningstungt – både at etablere og at kontrollere efterfølgende.

Da vandløb med godt fald sjældent har afvandingsmæssige problemer, forekommer det ikke hensigtsmæssigt at bruge så store ressourcer på en meget omfattende kontrol af disse rimeligt uproblematiske vandløb.

Hvem er indstillet på at betale regningen - hvis den vokser markant på grund af manglende fleksibilitet til de lokale forhold?

KTC efterlyser derfor de nødvendige frihedsgrader for kommunerne i en ny vandløbslov, så krav til vandføringsevnen beskrives, men uden et centralt krav til valg af regulativtype.

Uanset valg af type af regulativer for de offentlige vandløb er det vigtigt, at de udformes på en måde, så de er til at forstå for alle parter.

Vandløb er en naturtype, der hele tiden arbejder, og hvor vandløbsprofilet afspejler normalafstrømning og ekstremhændelser langs vandets vej fra vandskellet og ud til kystzonen.

Sådan vil det også være på den anden side af en ny vandløbslov.