Sportsfiskere: Den rette forvaltning kan redde vandløbene

Af Verner Wismar Hansen
Formand, Danmarks Sportfiskerforbund

De danske vandløb er selve livsnerverne i den danske natur, der skaber grundlag for en rig og mangfoldig natur såvel i vandløbene som i deres enge og ådale.

Samtidig har vandløbene en hel naturlig vandafledende funktion, der skaber grundlag for, at vi kan udnytte den danske jord til landbrugsproduktion.

Derfor er den måde, vi forvalter vores vandløb og de vandløbsnære arealer på, af helt afgørende betydning for naturtilstanden i store dele af vores natur og for tilstanden i vores vandmiljø.

Og det er samtidig af afgørende betydning for at genskabe og bevare vandløbenes naturlige evne til at regulere afvandingen – herunder at tilbageholde vand ved periodevise oversvømmelser af engene i forbindelse med store nedbørsmængder.

Som vandløbenes grand old man Bent Lauge Madsen så ofte har påpeget, så følger vandløbene naturlovene. Når vi arbejder med vandløbene, skal vi derfor arbejde med naturen og ikke imod naturen.

Forudsætningerne for at gennemføre den form for sammenhængende ådalsprojekter er imidlertid, at der politisk skabes nogle rammevilkår, som kan skabe grundlag for kompensation til de landmænd, der må opgive den intensive dyrkning af de vandløbsnære arealer.

Verner Wismar Hansen
Formand, Danmarks Sportfiskerforbund

Det er også budskabet i Morten Lauge Pedersens og Pernille Brandt Poulsens debatindlæg her på Altinget 20. juni 2018.

Her redegør de to Niras-konsulenter på glimrende vis for, at en stor del af de natur- og miljøproblemer, vi står med i dag på vandløbsområdet, er konsekvenser af, at vi har ødelagt den naturlige dynamik i vandløbene og i vandløbenes sammenhæng med deres enge.

Det skal en fremtidig vandløbsforvaltning rette op på. Vandløbene skal igen have plads, og deres naturlige dynamik skal slippes fri.

Forslag til ændringer
I den forbindelse ligger der efter Danmarks Sportsfiskerforbunds opfattelse en række gode forslag fra ekspertudvalget vedrørende ændret vandløbsforvaltning.

Det gælder først og fremmest anbefalingerne om en mere helhedsorienteret vandplanlægning for hele vandløbssystemer, hvor hensynene til afvanding, natur og miljø samt klimatilpasning sammentænkes.

Sådanne helhedsplaner bør principielt udarbejdes for alle relevante vandløbssystemer og ikke kun for de særligt følsomme, tværkommunale vandløbssystemer, som ekspertudvalget har anbefalet.

Mulighed for at udlægge visse vandløb med høj naturværdi som naturvandløb, der kan friholdes for vedligeholdelse, er et andet godt forslag fra ekspertudvalget.

Det kan endvidere ses i sammenhæng med udvalgets forslag om at opdele vandløb i tre kategorier:

1. vandløb med særlige natur- og miljøinteresser
2. vandløb med øvrige natur- og miljøinteresser
3. vandløb med primært afvandingsinteresser

En sådan kategorisering kan give god mening, i forhold til at det ikke er alle vandløb og vandløbsstrækninger, der skal forvaltes ens. 

Kategoriseringen kan således danne grundlag for afvejningen af, om det er natur- og miljøinteresser eller afvandingsinteresser, der skal prioriteres i det enkelte vandløb.

Til gengæld kan koblingen af kategoriseringen til forvaltningen af § 3-beskyttelsen, som foreslået af ekspertudvalget, være problematisk.

Der er enighed på tværs 
Endelig er det vigtigt, at der sker lokal inddragelse af interessenter i arbejdet med den fremtidige vandløbsforvaltning i lighed med den inddragelse i vandplanlægningen, der har været i form af vandråd. Netop vandløbsområdet er ofte genstand for mange konflikter mellem forskellige interesser.

Men i forhold til ekspertudvalgets anbefalinger til den fremtidige vandløbsforvaltning er der faktisk meget, vi kan blive enige om på tværs af interesser.

Jeg vil her blandt andet henvise til dette fælles debatindlæg med viceformand Lars Hvidtfeldt, Landbrug & Fødevarer, på Altinget 22. marts 2018.

Endvidere har Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer som tidligere omtalt på Altinget 1. juni 2018 udarbejdet et dokument med fælles bemærkninger til ekspertudvalgets anbefalinger.

Danmarks Sportsfiskerforbunds synspunkter i forhold til ekspertudvalgets anbefalinger er helt sammenfaldende med DN’s synspunkter.

Derfor kan vi også tilslutte os de områder, hvor der er enighed mellem DN og L&F. Nu ligger djævelen som bekendt i detaljen, og vi kan naturligvis ikke blive enige med L&F om alt. Men de holdninger, vi er fælles om, er et godt afsæt for den videre proces.

Et nyt forvaltningsgrundlag er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at løse udfordringerne på vandløbsområdet. Der skal også nye virkemidler og finansieringsmuligheder til.

Et af de mest effektive virkemidler i den sammenhæng vil være at tage lavbundsjord i ådalene, der i forvejen har ringe dyrkningsværdi, ud af intensiv landbrugsdrift og genskabe den naturlige dynamik mellem vandløbene og deres enge med blandt andet periodevise oversvømmelser.

Det er løsninger, som både mindsker kvælstofudvaskningen, mindsker CO2-udledninger, bidrager til klimasikring og genskaber en rigere natur. Samtidig vil det skabe grundlag for store rekreative værdier i form af friluftsliv og naturoplevelser.

Handling er nødvendig 
Forudsætningerne for at gennemføre den form for sammenhængende ådalsprojekter er imidlertid, at der politisk skabes nogle rammevilkår, som kan skabe grundlag for kompensation til de landmænd, der må opgive den intensive dyrkning af de vandløbsnære arealer.

Det handler først og fremmest om, at der skal afsættes betydelige ressourcer til at arbejde med jordfordeling, og at der skal afsættes midler til opkøbsordninger.

Derudover er der behov for sammentænkning af indsatser ud over det, der ligger i oplægget, til den fremtidige vandløbsforvaltning.

Det gælder eksempelvis sammentænkning af vådområdeindsatser og andre vandplanindsatser med en mere helhedsorienteret vandløbsforvaltning.

Der vil være tale om tidskrævende processer, og her hvor vi nærmer os den tredje vandplanperiode, er vores vandløb og vandmiljøet fortsat langt fra målet om god økologisk tilstand.

Så det kræver politisk handling nu, hvis vi skal opnå markante forbedringer med hensyn de danske vandløbs økologiske tilstand inden 2027.