Debat

Forsker: Biodiversitetens topmøde fortjener samme opmærksomhed som COP27 

Biodiversitetskonventionens COP15 i Montreal fortjener samme bevågenhed som COP27. For biodiversitetskrisen er for alvorlig til at gå under radaren, skriver Christian Prip.

Det netop overståede klimatopmøde COP27 fik stor politisk bevågenhed. Der er behov for, at biodiversitetens topmøde COP15 får lige så meget opmærksomhed, for biodiversitetskrisen er lige så vigtig, skriver Christian Prip.
Det netop overståede klimatopmøde COP27 fik stor politisk bevågenhed. Der er behov for, at biodiversitetens topmøde COP15 får lige så meget opmærksomhed, for biodiversitetskrisen er lige så vigtig, skriver Christian Prip.Foto: Mohamed Abd El Ghany/Reuters/Ritzau Scanpix
Christian Prip
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ved særlige lejligheder bliver der talt om, at vi står overfor to lige alvorlige globale miljøkriser: De menneskeskabte klimaændringer og tabet af biodiversitet. Ligeværdigheden afspejler sig dog på ingen måde, når der afholdes globale topmøder om de to emner.  

Mens der var enorm politisk bevågenhed om Klimakonventionens COP27 i Sharm el-Sheik i november 2022 med deltagelse af et stort antal præsidenter og statsministre, kan der højst forventes et antal miljøministre med lav status i landenes regeringshierarkier, når der i de kommende uger afholdes COP15 i Biodiversitetskonventionen i Montreal.  

Kina, landet som har formandskabet for COP15 og skulle have været vært for mødet, hvis det ikke havde været for Covid-19, har ikke gjort noget for at ændre den situation - tværtimod. Kina har helt undladt at invitere statsledere til COP15. 

Der står ellers meget på spil i Montreal. 

Klima- og biodiversitetskrisen bør løses i sammenhæng 

Vi er i gang med den sjette masseudryddelse, hvor tilbagegangen i biodiversitet ikke har været større, siden dinosaurerne uddøde.  

Udover det uoprettelige tab af medskabninger betyder tabet af biodiversitet også, at økosystemerne bliver ustabile og i sidste ende kollapser med alvorlige konsekvenser for os mennesker, der lever af økosystemernes tjenester i form af ren luft, vand, mad og andre livsfornødenheder.  

Det anslås, at halvdelen af det globale bruttonationalprododukt er afhængig af naturens ydelser.  

Som med klimaændringer er det de fattigste og mest sårbare mennesker, der bærer de største byrder af tabet af biodiversitet. Klima- og biodiversitetskrisen er ikke to adskilte størrelser. De   hænger uløseligt sammen, hvilket understreger, at biodiversitet fortjener lige så høj politisk bevågenhed som klima.  

Klimaændringer er en væsentlig grund til, at biodiversiteten går tilbage, samtidig med at vigtige økosystemer for biodiversitet som have og skove også er vigtige for klimaet ved at optage store mængder CO2.  

Bevaring af intakte økosystemer med rig biodiversitet er bolværk mod naturkatastroferne, som klimaændringerne fører med sig, i form af storme, oversvømmelser og tørke. Derfor er der brug for naturbaserede løsninger til at angribe klima- og biodiversitetskrisen i sammenhæng.  

Uenighed blandt landene før topmødet 

På COP15 skal der som det vigtigste vedtages en global rammeaftale med konkrete mål for 2030 om at standse og vende tabet af biodiversitet.  

De skal erstatte de globale biodiversitetsmål for 2020, som ikke er i nærheden af at blive opfyldt. En grundlæggende forudsætning for planen og dens mål er, at den forpligter regeringer på tværs af økonomiske sektorer – herunder industri, landbrug, skovbrug og fiskeri – og ikke kun miljøministerier.  

Der er hårdt brug for, at COP15 bryder med traditionen om, at det politiske niveau er svagt eller ikke repræsenteret i globale biodiversitetsforhandlinger.

Christian Prip
Seniorforsker, Fridtjof Nansen Institute

Mange håber på et ”Paris-moment”, et banebrydende gennembrud for biodiversitet på linje med Paris-aftalen fra 2015 om klima. Andre derimod frygter et ”København-moment” med henvisning til klimatopmødet i 2009 i København, som endte i et stort forhandlingssammenbrud. 

Sagen er nemlig, at landene trods en lang møjsommelig forhandlingsprocesproces forud for COP15 ikke er nået langt, og at der ikke synes at være kommet et politisk momentum. 21 af de 22 foreslåede globale mål og mange andre udkast til beslutninger er placeret i firkantede parenteser, som markerer, at landene ikke er enige.  

Som det gælder i klimaforhandlingerne, er spørgsmålet om, hvor mange ressourcer der skal overføres fra i- til ulande, også her et centralt uenighedspunkt.  

Et andet vigtigt emne, der skiller, er, om der skal være en global mekanisme til at evaluere landenes indsats i forhold til de globale mål i lighed med i Paris-aftalen. Der er heller ikke enighed om mål for naturbaserede løsninger til samtidig gavn for biodiversitet og klima.   

Der er derfor hårdt brug for, at COP15 bryder med traditionen om, at det politiske niveau er svagt eller ikke repræsenteret i globale biodiversitetsforhandlinger.  

Uden ministre til at overtage forhandlingerne og til slut skære igennem og tage politisk ansvar, som de gør i klimaforhandlingerne, kommer der ikke ambitiøse, globale mål for biodiversitet. 

FN-forhandlinger om havområder går under radaren 

COP15 er ikke det eneste sted, hvor der i nær fremtid skal træffes epokegørende beslutninger for verdens biodiversitet.  

Læs også

FN er i slutfasen af en forhandlingproces under Havretskonventionen om endnu en global biodiversitetstraktat. Den skal omfatte de åbne havområder uden for landenes råderet – halvdelen af Jordens overflade og to tredjedele af de samlede havområder – som Biodiversitestkonventionen ikke dækker.  

Forhandlingerne skulle have været afsluttet i august 2022, men forhandlingsmødet, der som den hidtidige forhandlingsproces foregik på embedsmandsniveau, blev suspenderet på grund af manglende enighed. Det vil blive genoptaget i starten af 2023 

Denne forhandlingsproces om intet mindre end at beskytte livet i verdenshavene, er gået endnu mere under den politiske radar end forhandlingerne i Biodiversitetskonventionen.  

Derfor er der også her hårdt brug for, at ministre nu kommer på banen og viser politisk lederskab i de afgørende forhandlinger. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Prip

Seniorforsker, Fridtjof Nansens Institut
cand.jur. (Københavns Uni. 1983)

0:000:00