Naturbaserede løsninger er et brugbart redskab i den grønne omstilling

Naturbaserede løsninger – Nature-based Solutions – er på vej til at blive det nye sort i international politik som et middel til at imødegå globale udfordringer som klimaforandringer og svindende biodiversitet. Men hvad er naturbaserede løsninger egentlig? Kan de bruges i praksis? Og hvordan sikrer vi, at det ikke bliver noget, man kun taler om?

Naturbaserede løsninger er tiltag, som med udgangspunkt i naturen imødegår store udfordringer som klimaforandringer, forurening og sikring af vandressourcer, samtidig med at de gavner biodiversiteten. Løsningerne vil ofte fokusere på bevarelse og genopretning af naturlige økosystemer og øget naturareal samt på de samfundsgoder, økosystemerne kan levere.

Når vi skal tage landbrugsjord ud af produktion, er det eksempelvis ikke sikkert, at alle de bedste områder set gennem klimabriller også giver en stor forbedring for biodiversiteten.

Anders Højgård Petersen, Lars Dinesen og Carsten Rahbek
Hhv. specialkonsulent, specialkonsulent og professor

Og ja, naturbaserede løsninger kan bruges i praksis, og der kan opnås synergi imellem flere dagsordner. Det dokumenters i en rapport, vi netop har udarbejdet for Nordisk Ministerråd. Her præsenteres case-studier fra fem nordiske lande, der handler om at bevare og genoprette naturlige økosystemer i skove og moser.

Det er naturtyper, hvor biodiversiteten er særdeles presset, og som samtidig betyder meget for klimaet ved at optage CO2 fra atmosfæren og lagre store mængder af kulstof i træerne og i jorden blandt andet i form af tørv. Det er videnskabeligt veldokumenteret, at indsatser i disse økosystemer derfor har potentiale til at gavne klima og biodiversitet på én og samme tid.

En unik og truet naturtype
Rapportens forskelligartede eksempler omfatter naturgenopretning af tørvemoser i Finland på drænede arealer, hvor det ikke længere er rentabelt at dyrke skov, og genetablering af naturlig vandstand i moser i svenske naturbeskyttelsesområder.

Vi beskriver også genetablering af naturlig løvskov i det sydlige Norge på forladte landbrugsjorder og mulighederne for at genetablere Islands naturlige birkeskove, som blev næsten ryddet efter koloniseringen af øen for over 1100 år siden.

Fra Danmark er der naturgenopretningen i Lille Vildmose i Himmerland, som er en af Europas største tilbageværende højmoser, en unik og truet naturtype; og vi beskriver udlægningen af 13.000 ha urørt skov på statens arealer, som med tiden vil udvikle sig til gamle, naturlige, mangfoldige skove.

De beskrevne initiativer er typisk taget før begrebet naturbaserede løsninger for alvor blev ”hot”, og retter sig primært mod natur og biodiversitet ved at bevare og genskabe vigtige økosystemer og levesteder for truede dyr, planter og svampe. Alligevel kan det dokumenteres, at løsningerne også modvirker klimaforandringer i større eller mindre grad, ved at begrænse udledningen af CO2 og bevare og genopbygge naturlige kulstoflagre.

Set gennem klimabriller
Eksemplerne i rapporten udgør hver især kun små bidrag i den store sammenhæng, og skal først og fremmest tjene til inspiration både i og uden for Norden. Der er nemlig behov for at udbrede naturbaserede løsninger, for at nå i mål med vore politiske målsætninger.

Allerede nu skal vi lade udvalgte skove gro og blive gamle, og sætte drænede moser og enge under vand igen de mest oplagte steder. Det giver sikre gevinster for biodiversitet og klima; mens vi planlægger den videre indsats.

Anders Højgård Petersen, Lars Dinesen og Carsten Rahbek
Hhv. specialkonsulent, specialkonsulent og professor

Derfor munder rapporten ud i ti konkrete ”policy options”, dvs. politiske og forvaltningsmæssige handlemuligheder. Her understreges først og fremmest vigtigheden af at bevare alle tilbageværende gamle og naturlige skove og moseområder, samt det store potentiale i at genoprette sådanne økosystemer. Kort sagt; lad skovene stå og sæt moserne under vand!

Til gengæld vil vi også fremhæve en af rapportens bredere handlemuligheder, som er særlig aktuel i Danmark i dag, hvor der skal investeres massivt i afsætning af arealer til klima- miljø- og naturformål.

Den siger, at ”planlægning på landskabsskala eller på regional og national skala af forskellige forvaltningstiltag vil øge effektiviteten af tiltagene og fremme synergier imellem bevarelsen af biodiversitet og bekæmpelsen af klimaforandringer både lokalt og mere generelt” (oversat fra engelsk). Pointen er simpel, men essentiel: Effektiviteten af den samlede indsats kan øges, men man må aktivt opsøge de arealer og løsninger, hvor der rent faktisk kan skabes synergi imellem flere formål.

Det gør vi ikke i tilstrækkelig grad i Danmark. Vi synes for eksempel ofte at tale arealprioritering af hensyn til klimaet, adskilt fra behovet for mere plads til naturen. Men sådanne arealbaserede indsatser bør sammentænkes – gennem tværgående databaseret analyse og planlægning, som desuden inddrager vandmiljø, vandressourcer, naturoplevelser, landbrug og skovbrug etc.

I virkelighedens verden kan der nemlig være et godt stykke vej imellem reelle win-win-situationer. Når vi skal tage landbrugsjord ud af produktion, er det eksempelvis ikke sikkert, at alle de bedste områder set gennem klimabriller også giver en stor forbedring for biodiversiteten.

Til gengæld vil solide analyser ofte kunne vise, at man ved at flytte indsatsen lidt måske kun reducerer klimaeffekten en smule, men til gengæld opnår en betydelig gevinst for biodiversiteten – eller accepterer en lidt mindre effekt på biodiversiteten mod en større gevinst for vandmiljøet. At det forholder sig sådan, er videnskabeligt veldokumenteret, også herhjemme; og det bør vi handle efter.

Vi bør træde et skridt tilbage og få overblik
Vi har netop nu en særlig mulighed for at tænke på tværs. Der er over de seneste år blandt andet bevilget 2 milliarder kroner til udtag af opdyrket lavbundsjord især af hensyn til klimaet, 3,5 milliarder til etablering af store sammenhængende naturområder og urørt skov af hensyn til biodiversiteten og omkring 1,5 milliarder til etablering af vådområder primært for at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.

Hvis vi vil have mest muligt ud af både de aktuelle og fremtidige bevillinger gennem en omkostningseffektiv indsats, bør vi træde et skridt tilbage og investere tid og penge i at skaffe det fornødne overblik gennem dataindsamling og rumlige model-scenarier, der inddrager mange faktorer.

Anders Højgård Petersen, Lars Dinesen og Carsten Rahbek
Hhv. specialkonsulent, specialkonsulent og professor

Bevillingerne til de forskellige problemstillinger, er imidlertid givet i forskellige politiske aftaler og vil typisk blive implementeret og forvaltet delvist uafhængigt, i forskellige programmer og af forskellige myndigheder.

Desuden forventes implementeringen ofte at ske meget hurtigt, fordi man gerne ser hurtige resultater. Den ukoordinerede indsats kan imidlertid blive en dyr måde, at løse de grønne udfordringer på.

Hvis vi vil have mest muligt ud af både de aktuelle og fremtidige bevillinger gennem en omkostningseffektiv indsats, bør vi træde et skridt tilbage og investere tid og penge i at skaffe det fornødne overblik gennem dataindsamling og rumlige model-scenarier, der inddrager mange faktorer.

Scenarierne skal danne grundlag for en transparent debat af, hvad vi som samfund kan opnå og vil prioritere. Det vil også give beslutningstagere det faglige og økonomiske grundlag for hensigtsmæssige beslutninger, og embedsværk og praktikere grundlag for at føre beslutningerne ud i livet.

Omkostningerne til denne proces vil være små i forhold til de milliard-investeringer, vi som samfund må foretage i den grønne omstilling. Tiltag kan vise sig dyre, hvis vi senere opdager, at de har ringe effekt. Og selvom problemerne er presserende, er nogle få års analyser ikke meget, når indsatserne rækker generationer frem.

Gode naturbaserede løsninger
De generelle biologiske, geofysiske og økonomiske modelværktøjer til analyserne findes langt hen ad vejen allerede. De er udviklet gennem mange år i den internationale forskningsverden, også med deltagelse af forskere fra danske universiteter på tværs af fagområder. Vi har derfor også ekspertisen til at tilpasse værktøjerne til en dansk kontekst.

FN’s paneler for biodiversitet og klima (IPBES og IPCC) anbefaler i deres forskningsbaserede konsensusrapporter naturbaserede løsninger som en del af svaret på de globale udfordringer. Det følges op af blandt andet FN og EU-kommissionen gennem konkrete målsætninger og tiltag.

Det vil være sund fornuft, at Danmark også drager fordel af gode naturbaserede løsninger. Det vil gavne flere relevante dagsordner og sektorer; og der er god økonomi i det, såfremt det gøres på et solidt fagligt grundlag. Men det kræver, at vi tænker og forvalter på tværs og investerer i et solidt datagrundlag, systematiske analyser og en langsigtet vidensbaseret arealplanlægning.

Det skal dog ikke forhindre, at vi allerede nu lader udvalgte skove gro og blive gamle, og sætter drænede moser og enge under vand igen de mest oplagte steder. Det giver sikre gevinster for biodiversitet og klima; mens vi planlægger den videre indsats.