Greenpeace til Dansk Akvakultur: Der er intet grundlag for flere havbrug

Af Birgitte Lesanner 
Chef for Greenpeace i Danmark

Det er glædeligt at konstatere, at debatten om havbrug ikke er død. Det er et vigtigt emne at diskutere, ikke mindst fordi flere havbrug uundgåeligt vil efterlade aftryk på vores allesammens fælleseje – havet.

Derfor hilser vi også det debatindlæg velkommen, som Altinget bragte 6. december med direktør i Dansk Akvakultur, Brian Thomsen, som afsender.

Vi har imidlertid nogle opklarende bemærkninger til Brian Thomsens udsagn om, at EU Kommissionens svar fra 31. oktober 2017 på andragende fra Mads Nikolajsen og andre SF’ere angående Danmarks brud på EU’s miljølovgivning som følge af vedtagelsen af L111.

Det er korrekt, at EU Kommissionen udtaler, at den egentlige lovtekst i L111 “per se” i sig selv ikke strider imod EU-direktiverne. Men intet i EU Kommissionens svar i øvrigt kan tolkes som et grønt lys fra EU Kommissionen til regeringens havbrugsplaner.

Kommissionen har udelukkende forholdt sig til lovtekstens formulering, ikke til, hvorvidt konkrete planer om opførelse af flere havbrug i Danmark med udgangspunkt i  L111 er traktatstridige. Det er først noget, EU Kommissionen kan forholde sig til, når de egentlige ansøgningsbehandlinger kommer på bordet. 

Kommissionen har udelukkende forholdt sig til lovtekstens formulering, ikke til hvorvidt konkrete planer om opførelse af flere havbrug i Danmark med udgangspunkt i  L111 er traktatstridige

Birgitte Lesanner
Chef for Greenpeace i Danmark

I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at EU Kommissionen i et svar til den danske EU-parlamentariker Margrete Auken fra SF konkluderer, at Kommissionen ikke anerkender begrebet “miljømæssigt råderum”, som den danske regering i bemærkningerne til L111 tager eksplicit udgangspunkt i.

Skrøbeligt fundament at bygge lovændring op omkring
EU Kommissionen siger i samme svar desuden, at begrebet heller ikke benyttes i HELCOM-regi. Derfor er det ikke helt nemt at forstå, hvad Brian Thomsen mener, når han skriver, at regeringens initiativer på havbrugsområdet er udarbejdet på baggrund af pejlemærker godkendt af EU, og at Greenpeaces kritik af regeringens havbrugsplaner er forfejlet og misforstået.

Pointen i vores tidligere indlæg om sagen i Altinget 1. december er jo netop, at en afgørende del af L111’s fundament i høj grad er bundet op på et begreb, som ikke anvendes i hverken forberedelse eller implementering af EU-lovgivning.

Det er efter vores mening derfor et noget skrøbeligt fundament at bygge en lovændring op omkring. En lovændring, der kan medføre massiv forurening med blandt andet kvælstof og fosfor i vores i forvejen hårdt prøvede kyst- og havområder vel at mærke.

En forurening, som Danmark via EU-direktiver er bundet til at nedbringe for at opnå god miljøtilstand i danske kyst- og havområder.  

Kritik fra flere kanter
Vi er langtfra alene med vores kritik af L111, det såkaldte “miljømæssige råderum” og regeringens havbrugsplaner. Der er højlydte protester fra både kommuner, folketingsmedlemmer, organisationer, turistforeninger og fiskere.

Protesterne har desuden vundet genlyd i EU-Parlamentets Klagekomite. Efter den tidligere nævnte klage indgivet af SF i Nord- og Syddjurs kommuner samt Samsø Kommune har Klagekomiteens formand, Cecilie Wikstrøm, sendt sagen til behandling i Europa-Parlamentets fiskeriudvalg og udvalget om landbrug og udvikling i landdistrikter.

Hun vil også bede den danske regering om at forklare sig og anmode EU-kommissionen om at undersøge sagen grundigt. Desuden har formanden udtrykt, at hun følger sagen tæt, fordi den har principiel karakter for retsopfattelsen i EU. 

Hvilken vækst og jobskabelse?
Hvad angår Brian Thomsens henvisning til, at havbrugene skulle føre til øget vækst og jobskabelse, så er det uklart, hvad det er for jobs, og hvem denne vækst egentlig kommer til gode.

I det konkrete tilfælde med Kattegat, så vil det sandsynlige antal direkte beskæftigede ligge på 5-15 personer per havbrug, og fortjenesten vil fordele sig på få ejere, imens slutproduktet primært vil være rogn fra ørreder, der vil blive eksporteret til Japan.

Til gengæld kan regeringens havbrugsplaner koste dyrt for en lang række andre erhverv som fiskeri og turisme i de områder, der kommer til at huse havbrugene.