Dansk Akvakultur til Greenpeace: Regeringens havbrugspolitik er ansvarlig

Af Brian Thomsen
Direktør i Dansk Akvakultur 

I et debatindlæg 1. december kritiserer Greenpeace regeringens initiativer til vækst i havbrug. Kritikken er forfejlet og misforstået. Initiativerne bygger på et solidt fagligt grundlag, og de balancerer med hensyn til både vækst og miljø. 

I 2015 fremlagde den tidligere SR-regering en ”Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020”.

Udgangspunktet for strategien er, at der i EU er stigende fokus på at øge produktionen i akvakultur, fordi det kan bidrage til vækst og nye arbejdspladser. Akvakultur er én af hjørnestenene i EU’s strategi for Blå Vækst, og udviklingen af sektoren kan bidrage til at realisere målene i EU’s 2020-strategi. EU-Kommissionen peger på, at akvakultur bidrager til at reducere belastningen af de vilde fiskebestande, mindske vores afhængighed af import og skabe beskæftigelse og vækst i de lokale økonomier.

Inden for rammerne
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har i 2016 udtrykt alvorlig bekymring over, at akvakulturen i EU ikke har fået bedre kår på trods af EU’s mange initiativer for at fremme sektoren. Udvalget konstaterer, at hovedårsagen er den komplicerede gennemførelse af EU's miljølovgivning.

Det fremgår blandt andet af den danske strategi, som er godkendt af EU, at produktionsforøgelse i akvakultur skal ske inden for det gældende miljømæssige råderum, at der skal udarbejdes en vejledning om anvendelse af kompensationsopdræt i forbindelse med havbrug, og at der skal gennemføres en zoneplanlægning for placering af nye havbrug.

Akvakultur bidrager til at reducere belastningen af de vilde fiskebestande, mindske vores afhængighed af import og skabe beskæftigelse og vækst i de lokale økonomier.

Brian Thomsen
Direktør, Dansk Akvakultur

Initiativer baseret på EU-pejlemærker
Den nuværende regerings tre initiativer for havbrug udmønter ovenstående pejlemærker.

For det første er begrebet 'miljømæssigt råderum' relateret til placering af nye havbrug i de åbne vandområder i Kattegat. Her er der på baggrund af tal fra Aarhus Universitet identificeret et miljømæssigt råderum til nye havbrug. Miljøstyrelsen har vurderet, at en ekstra udledning af 800 ton nitrogen og 97 ton fosfor i de åbne dele af Kattegat, ikke vil hindre, at der kan opnås god miljøtilstand, og at det derfor ikke vil være i strid med vores internationale forpligtigelser, herunder EU’s havstrategidirektiv.

For det andet er der gennemført modelberegninger for otte lokaliteter til nye havbrug i Kattegat. De udpegede lokaliteter er valgt på baggrund af en række forhold, herunder produktionsmæssige forhold og miljøforhold. Der vil kunne ansøges om etablering af nye havbrug indenfor de udpegede zoner, men en ansøgning om miljøgodkendelse af et havbrug skal vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde. Udpegning af egnede områder skal alene bidrage til forenkle ansøgningsprocesser om placeringstilladelse og miljøgodkendelse af nye havbrug i Kattegat.

For det tredje har det vist sig, at en vejledning om kompensationsopdræt ikke vil være tilstrækkeligt. Der skal være en lovhjemmel, og derfor var der behov for at gennemføre en ændring af miljøbeskyttelsesloven med L 111. Hensigten med L 111 er alene, at havbrug, der etableres eller udvides, skal kunne miljøgodkendes med vilkår om at etablere og drive kompenserende marine virkemidler, hvis udledningen fra havbruget indebærer en påvirkning af et vandområde, hvor der ikke er et tilstrækkeligt råderum for merudledning af næringsstoffer.

Afbalanceret havbrugspolitik
EU-Kommissionen har allerede i oktober måned konkluderet, at L 111 ikke er i strid med gældende EU-lovgivning.

Regeringens strategi for vækst i havbrug balancerer derfor på 'ansvarligt vis med hensyn til både vækst og miljø.'

Birgitte Lesanner, chef for Greenpeace, burde anerkende disse forhold og ikke fare frem med falske beskyldninger.